SIDSTE NYT
__________________________
|
| Varesøgning: |
| Du søgte efter: bog |
 |
| Vejrhåndbogen |
| a004 |
Skrevet af Jesper Theilgaard.
Meget fin stand. |
|
|
 |
| Ud i den store verden - Passagersejladsen fra Esbjerg 1875 - 2009 |
| B 215 |
Johs. Bredmose Simonsen Esbjerg Byhistoriske Arkiv * 2009 Indbundet , 88 sider, 17,5 x 25,0 cm
I sin nyeste bog »Ud i den store verden« fortæller Johs. Bredmose Simonsen om passagersejladsen fra Esbjerg i perioden 1875-2009, om skibene, passagererne og meget andet. Forfatteren er selv gammel Esbjerg-dreng, og som andre drenge færdedes han en del på havnen (hvilket hans mor ikke nødvendigvis altid vidste noget om) og blev blandt andet ven med en maskinassistent på en af englandsbådene.
Denne gang fokuserer han på passagertrafikken, der begyndte småt i 1875, hvor DFDS indsatte hjuldamperen »Riberhuus« mellem Esbjerg og Thameshaven. Storhedstiden var i efterkrigsårene, men flyene har nu stort set udkonkurreret passagerskibene.
Bogen beskriver passagersejladsen fra Esbjerg i årene 1875-2009 og fortæller desuden om nogle af de mange passagerskibe, der har besejlet Esbjerg Havn.
Bogen, der er et herligt, nostalgisk trip for gamle esbjergensere og andre søfartsinteressered. En fin lille bog i fin indbinding.
Prisen er meget lav p.g.a. mange tilskud til udgivelsen. |
|
|
 |
| 100 Jahre Deutsche Fährschiffahrt |
| B 217 |
100 Years of German Ferries * Tysk færgefart i 100 år
Kai Ortel * Forlaget Nautilus FERRYinformation 2004 * Indbundet storformat * 33,5 cm x 24,5 cm bred.
Hovedteksten er på Tysk og Engelsk. Billedtekster på Tysk - Engelsk - Dansk.
Den 30. september 1903 blev Gedser-Warnemünde overfarten indviet. Hermed begyndte sejladsen med større færger til og fra tyske havne. Bogen "Tysk færgefart i 100 år" behandler alle større færger, der har sejlet til og fra tysk havn siden da. Hovedvægten ligger på fotos - bogen indeholder over 600 billeder ledsaget af billedtekster på tysk, engelsk og dansk - men bogen indeholder også tekstafsnit på tysk og engelsk, der beskriver den tyske færgefarts historie. Desuden bringes oversigter over alle ruter, færger og rederier, der i de forløbne 100 år har haft med tysk færgefart at gøre. Der er tale om en storslået billedbog, som giver et fantastisk overblik over færgetrafikken mellem til og fra vort sydlige naboland. Nyd det utroligt store antal farvebilleder af færger fra Tyskland til bl. a. England (Prinzen Linien - DFDS), Norge (bl. a. Fred Olsen og Jahre), Danmark (bl. a. Nordisk Færgefart, GT og DSB), Sverige (bl. a. SJ og TT-Line), Finland (bl. a. Silja Line) og de baltiske lande.
|
|
|
 |
| Fire skibe med navnet TJALDUR |
| B 218 |
Bjarni Åkesson Filholm * Forlaget Nautilus 2003 * 120 sider, Indbundet 30,0 x 23,0 cm bred. I 1925 købte rederiet Skipafelagið Føroyar dampskibet St. Thomas, der straks blev omdøbt til Tjaldur. Dette dampskib blev det første af i alt fire skibe med navnet Tjaldur, som Skipafelagið Føroyar frem til sommeren 1969 anvendte til rutefart mellem København og Færøerne. Denne bog indeholder en grundig beskrivelse af hvert af disse fire skibe: Den oprindelige Tjaldur - den tidligere Gullfoss, som lige efter krigen sørgede for forbindelsen til Færøerne - den navnkundige tredie Tjaldur, som blev bygget i Aalborg i 1953 - og endelig den tidligere Astrea, som under Panama-flag kom til at markere afslutningen på en lang epoke inden for færøsk skibsfart. Forlaget Nautilus har tidligere udsendt en bog om Tjaldur fra 1953. Den nye udgivelse er ikke et genoptryk af den gamle, men en helt ny bog. |
|
|
 |
| Fyn og fynboer for 100 år siden i fotos og tekst |
| b015 |
Michael Bregnsbo, Margit Larsen og Marianne Weigel * Syddansk Universitetsforlag 2007 / 20,5 cm h. x 20,5 cm b. / 180 sider.
Et utroligt mesterværk, der i store flotte fotos og ikke mindre inspirerende tekst bringer de lokale fynske lokalarkivers billeder ind i samtidens historie. Der bringes fotos og historier fra Nordfyn til Langeland og Ærø.
I den flotte bogudgivelse fortælles, hvordan hverdag og fest formede sig rundt på Fyn, inden det 20. århundredes bølge af forandringer skyllede ind over øen. Hvordan så menneskene og deres nære omgivelser ud dengang? I klæder, i ansigt, i hjem, på arbejde, i fritiden eller til højtider? Hvad levede de af? Og hvordan levede de? Når spørgsmål som disse skal besvares, siger billeder mere end ord. Billederne i bogen stammer fra et bredt udvalg af de fynske lokalarkiver og museer og andre lokale samlinger, som hver har udvalgt det bedste i deres samlinger.
FYN OG FYNBOER FOR 100 ÅR SIDEN skildre en tidsalder, vi moderne mennesker ikke umiddelbart kan genkende. Forandringernes hast er næppe blevet mindre med årene. Det er snarere blevet et grundvilkår for det moderne menneske. For 100 år siden gjaldt bekymringen det gamle landbosamfund, som stod overfor byernes og industriens vækst. Samfundet var på vej til radikalt at blive ændret. Bogen udgives i anledning af Historisk Samfund for Fyns 100 års jubilæum. En bog for alle der interessere sig for Den fine glittede papirkvalitet gør, at alle de store fotos tager sig særdeles godt ud. Takket være diverse tilskud må bogprisen siges at være et kup. |
|
|
 |
| MÆRSK – manden og magten NY UDGAVE |
| b017 |
Benson / Lambek / Ørskov * Politikens Forlag 2007 * Indbundet - 549 s. - 25,0 cm høj x 17,5 cm bred.
NY REVIDERET UDGAVE - Denne nyreviderede udgave af bestselleren ” Mærsk – manden og magten” indeholder flere nye kapitler og fotos og afslører nye detaljer om det lyseblå imperium og Mærsk Mc-Kinney Møllers forretningsrecept. Bogen beskriver skibsrederens ledelsesmetoder og giver en detaljeret gennemgang af hans største sejre og nederlag. Undervejs bliver læserne ført ind bag kulisserne i en række af de seneste 100 års væsentligste politiske og økonomiske begivenheder. Bogen giver et enestående indblik i, hvordan Danmarks største virksomhed agerer over for konkurrenter, politikere og ansatte. Bogen beskriver i detaljer, hvordan det stadig er Mærsk Mc-Kinney Møller, der i en alder af 94 år nikker ja eller nej, når der træffes store beslutninger i A. P. Møller – Mærsk A/S. Bogen giver samtidig en unik skildring af det forløb, der førte til den hidtil mest dramatiske ledelsesrokade i koncernen, der kulminerede, da skibsreder Jess Søderberg i 2007 blev sendt på tidlig pension.
Det er historien om manden og magten - på godt og ondt. |
|
|
 |
| Ærøs Sankt Alberts, kirke og fæstning |
| b018 |
Jørgen Skårup, / 71 s. / 1997 I 1000-året for Sankt Alberts helgen giver forfatteren en interessant beskrivelse af udgravningen af en middelalderkirke og et fæstningsværk ved Lindsbjerg på Ærø. Et væsentligt indblik i historien om Ærø.
Den fint indbundne bog er gennemillustreret med farvebilleder og tegninger. Pris før 99,- |
|
|
 |
| Barbados for ordre. Groller i Vestfarten |
| b019 |
F. Holm-Petersen / Marstal Søfartsmuseum /72 s. / 1991. Bogen beskriver langfartsskibenes rejser på Vestafrika, Barbados, Caribien, Syd- og Mellemamerika i perioden fra omkring århundredeskiftet frem til 20´erne, et tidsrum, hvor man især i 1900-tallets første år kunne benytte betegnelsen ”trekant-farten” i relation til positionsangivelserne: skandinaviske trælasthavne, Vestindien, Marokko og Senegal, ballast til til datidens store ordrehavn Barbados i Vestindien, hvorfra skibene fik lasteordre til en af de mange afskibningshavne i Mexico, mellem- eller sydamerikanske østkysthavne.
Også sejladsen med stykgods fra Hamburg, London, Le Havre, Nantes til Vestindien og derfra igen Barbados for ordre for at finde laster i det sydamerikanske område, eller sukkerlaster fra Vestindien til Nordeuropa. En sejlads hvor ca. 50 barkentiner og bramsejlskonnerter kom fra Marstal. Pris før 89,00 |
|
|
 |
| I samlet trop - for Marstal Navigationsskole |
| b020 |
Kampen om Marstal Navigationsskole 2000.
Karsten Hermansen m. fl./ Ærø Ugeavis / 100 s. 2000. Bogen er et forsøg på i tekst og billeder at fastholde erindringen om den folkelige protest, der rejste sig i kølvandet på embedsmandsrapporten, der foreslog Marstal Navigationsskole nedlagt med udgangen af 2000. Marstal Navigationsskoles overlevelse var den øjeblikkelige årsag – dråben, der fik bægeret til at flyde over – men sagens kerne var de danske yderområders rungende nej til fortsat centralisering. Stort format 33 cm. |
|
|
 |
| Marstal Søfart indtil 1925 |
| b021 |
Erik Kroman, 360 s. 2001, indbundet Udkom første gang i 1928 og er siden blevet betragtet som "bogen" om Marstal. Man får en grundig historisk gennemgang af Marstal nyere tids historie, så ønsker man baggrunds viden om Marstal og byens skibsfart, så er her meget stof at hente.
I bogen mærker man tydeligt, at Marstal og søfart er to sider af samme sag. Byens placering på Ærø midt mellem hertugdømme og kongerige gav særlige problemer, men det rummede også fordele, som marstallerne til fulde forstod at udnytte. Det er beretningen om dengang, vandvejene skabte muligheder og ikke begrænsninger. Og det er historien om den ukuelighed og viljestyrke, som gjorde Marstal til det maritime arnested, det har været siden. * Nedsat med 126,-. |
|
|
 |
| Marstal Navigationsskole – i storm og stille |
| b022 |
Leif Rosendahl / Marstal Søfartsmuseum / 72 s./ indbundet / 1996. I bogen gives en samlet oversigt over danske navigationsskoler, der engang var temmelig udbredte, men som i dag er kortet op til to skoler.
Der berettes om de første kendte navigationsskoleundervisere og navigationsskoler i Marstal, hvoraf der en overgang var flere samtidige i gang. Specielt fra byen lod opføre en bygning til navigationsskoleundervisning i 1881, er historien godt belyst frem til i dag, hvor kursusvirksomhed også er blevet en væsentlig del af skolens hverdag. De til navigationsskolen knyttede kollegier og navigatørforening er naturligvis også beskrevet. |
|
|
 |
| ”Millionær den ene dag og fattigrøv den næste” |
| b024 |
Fiskeriet i Marstal gennem 100 år
Mikkel Kühl, Marstal Søfartsmuseum, 80 sider 2003.
Denne meget læseværdige udgivelse er rigt illustreret af mange fine fotos fra tidligere tider og op til nutiden. Mikkel Kühl tager afsæt i 1500-tallet, men bevæger sig lynhurtigt op til 1900, hvor behovet for en organisering af den tids store erhvervsfiskeri efterhånden var blevet så stort, at Marstal Fiskeriforening blev en realitet i 1903. I bogen fortælles om tidlige love og forordninger, som begrænsede fiskeriet allerede i slutningen af 1800-tallet, hvor bomtrawl blev forbudt, medens åledrivvodsfiskeriet blev lovliggjort med visse begrænsninger.
Vi bliver ført ind i Marstal fiskernes forskellige fiskerimetoder gennem tiden, snurrevod, bundgarn kasteruser, not,ruser, trawl, kroge- og garnfiskeri. Desuden er bogen fyldt med fiskernes egne beretninger om livet blandt fiskere, fisk og fangstredskaber, og det er ikke kedelig læsning. Der er dramatisk læsning om Marstal Bjergelaug, som altid var parat, hvis nogen var i havsnød.
Karnevalsoptog, sommerudflugter og pålidelighedssejladser er også fyldigt omtalt. Bogen giver et godt indtryk af fiskeriet fra Marstal med opsving og nedgang. Fiskeriet i Marstal kulminerede i 1910, hvor der var hele 146 indregistrerede fiskefartøjer i byen. |
|
|
 |
| Med ØK´s SIAM til Østasien 1898 |
| b025 |
Himmelstrup, Ejnar. Redig. af Erik Jensen * 50 s. * 2004. Fra anmeldelse i SØFART: Bogens optegnelser er gjort på jomfrurejsen for ØK´s første dampskib, S/S SIAM. Rejsen gik fra værftet i Flensborg over København og flere europæiske lastehavne gennem Suez til alle de kendte pladser i Østen og retur til Europa.
Ejnar Himmelstrup har virkelig haft ungdommens evne til at suge nye indtryk til sig. Ikke mindst har han bemærket de mange fine gæster, der besøgte skibet på jomfrurejsen. Det begyndte i København med kongehuset, og det gentog sig i Siam med dette lands kongelige. I disse tiderer det helt velgørende at læse en bog fra en tid, hvor den politiske korrekthed ikke var fundet. Ejnar Himmelstrup har skrevet af karsken bælg og lægger ikke skjul på sine holdninger. Den var nok ikke gået i dag, men det er bogens styrke, at Erik Jensen ikke har ændret på dette, da han redigerede dagbogsoptegnelserne.
Bogen er oplagt god læsning for alle, der har interesse i skibsfartshistorie og livet til søs for mere end 100 år siden. |
|
|
 |
| Fra kyst til kyst. Beretninger fra kystskibsfarten i det 20. århundrede |
| b026 |
Unter Land und über See. Berichte aus der Küsten- und Fährschiffahrt im 20. Jahrhunderet. Ole Mortensøn, red. / Odense Universitetsforlag 212 s. 1998 / Indbundet A4
Denne bog er lidt af en nyskabelse. Den er skrevet på norsk, dansk, og tysk og handler om sejladsen på Nord- og Østersøen i sidste halvdel af det 20. århundrede.
Forfatterne er forskere som igennem en årrække har beskæftiget sig med den moderne søfarts historie og bogen giver dels et interessant overblik over udviklingen i Norge, Danmark, Vesttyskland og det tidligere Østtyskland samt giver livlige skildringer af en række fragtskibe og færger.
Bogen rummer også synspunkter på småskibsfartens problemer og fremtid og argumenter for at flytte godstransport fra motorvejene tilbage til søvejene. Læs en usædvanlig bog om et usædvanligt emne – gårdsdagens søtransport. |
|
|
 |
| SEJLSKIBSSØFOLK - fra Det Sydfynske Øhav |
| b027 |
Ole Mortensøn * Langelands Museum * 1987, 608 sider, indbundet * 28,0 x 23,0 cm.
Forfatteren, ansat på Langelands Museum gennem mange år, har her skrevet et stort vægtigt værk om søfolkene på sejlskibene fra det Sydfynske Øhav. Rigt illustreret med fine fotos. Søfarten har gennem de sidste par generationer gennemgået en rivende udvikling. Sejlskibene er forsvundet og med dem det gamle maritime kulturmønster. Denne bog beskriver den traditionelle søfart, sejlskibssøfarten, og skildrer tilværelsen om bord i skibene sådan som den blev oplevet af den sidste generation af sejlskibssøfolk.
Der berettes af søfolkene selv om lange drøje arbejdsgade i lasten, udmarvende vagter i dårligt vejr på nordlige breddegrader, kostforhold, gode og dårlige skippere, væggelus, musik, vin kvinder og meget mere. Mød ”Aksel Sømand” og hans kammerater i denne - trods tykkelsen – letlæste og spændende bog. |
|
|
 |
| Østersøruterne og vejen gennem Danmark |
| b029 |
Mogens Nørgaard Olesen * Forlaget Nautilus * 33,0 cm h. x 24,0 b. / 2003 Lærredsindbundet. Bind I: 384 sider og bind II: 424 sider. Rigt illustreret, delvis i farve.
Vort lands geografiske placering har gjort det naturligt, at vejen gennem Danmark - fra Skandinavien til Kontinentet - altid har været af stor betydning.
I bogen ´Østersøruterne og vejen gennem Danmark´, der udgives den 30. september 2003 i anledning af Gedser-Warnemünde rutens 100 års jubilæum, fortæller Mogens Nørgaard Olesen først og fremmest om færgeruterne fra Gedser og Rødby, men også om de andre færger og broer (fx på Øresund og Storstrømmen), der gennem tiderne har været med til at udgøre vejen gennem Danmark.
Første bind af bogen omhandler: Trafikken over Femern Bælt helt siden den sene Vikingetid, dampskibenes opdukken, 1800-tallets ambitiøse trafikprojekter, de første Øresundsfærger, færgernes indtog på Østersøen i 1903, Gedser-Warnemünderutens storhedstid frem til Besættelsen, bygningen af Storstrømsbroen, Østersøens færgeruter i krigens skygge, samt hvordan trafikken kom i gang igen til det delte Tyskland, nu med hovedvægten på Gedser-Grossenbrode overfarten. Endelig beskrives vedtagelsen og anlægget af Fugleflugtslinien.
Andet bind af bogen omhandler: Fugleflugtsliniens indvielse og udbygning, Gedser-Travemünderuten, farvel til dampfærgen Danmark, færgetrafikken til DDR, udbygningen af vejen gennem Danmark (nye broanlæg, DanLink-ruten og moderniseringen af Helsingør -Helsingborgoverfarten), konsekvenserne af den tyske Genforening, ny generation af færger på Fugleflugtslinien, Gedserruternes genopblomstring og Øresundsbroen. Desuden beskrivelse af alle DSB-, DR-, DB-, DFO-, GT- og Scandlinesfærger, der har sejlet fast på Østersøruterne, hvoraf en hel del med generalarrangement. Begge bind er overvældende rigt illustreret med tilsammen Begge bind er overvældende rigt illustreret med tilsammen mere end 600 billeder i høj kvalitet.
NEDSAT FRA 990,-. |
|
|
 |
| Kongeblod og fyrstedrømme |
| b039 |
Karsten Hermansen / Ærø Museum / 2006, 128 sider, indbundet, 26,5 x 23,0 cm
Karsten Hermansen har på en særdeles velskrevet måde portrætteret en af de mest spændende personligheder blandt de mange hertuger, der stod i et til tider anstrengt, men afhængigt forhold til det danske kongehus.
For hertug Hans den Yngre (der blandt andet opførte Søbygaard på Ærø) var ambitionerne ganske vidst større end vingerne kunne bære, men det gør så absolut ikke bogen mindre læse- og seværdig. Hertug Hans den Yngre ( 1545-1622) var yngste søn af Christian III og havde dermed en position på et af samfundsstigens øverste trin. Han var hertug af Slesvig og Holsten og havde store godsbesiddelser på blandt andet Ærø, Als og Sundeved. Hele livet følte han imidlertid, at noget manglede. Hans selvforståelse svarer simpelthen ikke til realiteterne, og netop dette misforhold blev en livslang drivkraft for hertugens gøren og laden.
Han den Yngre er en vigtig skikkelse i historien. Ikke kun på grund af sin energiske indsats i levende live, sine byggerier, sine veldrevne landbrug og mange børn, men også fordi han blev stamfar til det nuværende danske kongehus og i dag har efterkommere i de fleste europæiske konge- og fyrstehuse.
Bogen er i fornemt og meget gennemarbejdet layout. Årets bedste lokale bogudgivelse. |
|
|
 |
| Et liv til søs. H.P. Thomsens erindringer |
| b040 |
Om livet på havet 1874 – 1917 med kommentarer og supplerende beretninger, indbefattet en maritim ordliste, der forklarer ord og vendinger.
Niels Frederiksen * Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg * 2006 / 314 s. / 23,0 cm h. x 24,0 cm b.
Et liv til søs´ er en sømands fortælling om 40 år på havet. Fanøkaptajnen H.P. Thomsen (1858-1935) skrev gennem hele livet dagbogsnotater, som han gemte i sin marineblå skibskiste. Hver gang han vendte tilbage til kvinderne og agerbruget på Fanø, fyldte han kistebænken med de små hæfter, notesbøger og løse ark i det hjem, der siden er kommet til at rumme Fanø Museum. Først i 1920'erne besluttede han at skrive den samlede beretning om sit liv til søs, og et par år senere satte han det sidste punktum. Da var det blevet til et håndskrevet manuskript på 162 sider, som med indlevelse beretter om de mange steder, han havde besøgt, de mange fartøjer, han havde sejlet med, og de mange oplevelser, han havde haft undervejs.
H.P. Thomsens manuskript danner hovedstammen i denne bog. Det er gengivet med H.P. Thomsens egen retskrivning, således at man kommer helt tæt på hans tone, sprogbrug og ikke altid helt ortodokse skrivemåde. Samtidig bidrager en rig billedside med samtidige illustrationer til at uddybe billedet af H.P. Thomsen og hans liv. Hans sprog er selvsagt spækket med maritime udtryk, og derfor er der udarbejdet en omfattende maritim ordliste, der udførligt forklarer ordene, og som i sig selv udgør et mindre leksion over maritime ord. Desuden rummer bogen beretninger om og fra H.P. Thomsens familie og bekendte samt oversigter over hans liv og færden. |
|
|
 |
| Færger og passagerskibe i Danmark |
| b042 |
Anders Riis / Forlaget Nautilus / 528 s. Ind. / 2006 Færger og passagerskibe i Danmark er en samlet oversigt over alle nuværende færger og passagerfartøjer i Danmark og under dansk kontrol i udlandet. Bogen omtaler 506 fartøjer med historiske og tekniske oplysninger, og langt de fleste fartøjer er illustreret med farvefotos.
For hver dansk færgerute indeholder bogen en kort historisk-aktuel tekst. Kort sagt en komplet håndbog om færger og passagerskibe i dagens Danmark, herunder også lystfisker-, tur og charterbåde. Bogen er ajourført til primo 2006. |
|
|
 |
| KONGEN – fra Østersøfærge til skrotskandale |
| b043 |
Mogens Nørgaard Olesen * Forlaget Nautilus 2007 / 30,0 cm h. x 21,0 cm b. / 360 sider / Indbundet I 1954 byggede Helsingør Skibsværft motorfærgen Kong Frederik IX. Færgen var det fornemste, dansk skibsbygningskunst kunne præstere, og da færgen en grå decemberdag blev sat i drift, var det Statsbanernes absolutte flagskib. En råkold forårsdag 50 år senere forlod færgen Danmark for altid. Nu var færgen blevet midtpunkt i et drama, hvor en gruppe danske forretningsfolk handlede med indiske skrotspekulanter – og hvor det viste sig, at en skrotning, hvor asbest og spildolie flød direkte ud i Det Indiske Ocean, i virkeligheden var mest bekvem for dansk kultur- og miljøpolitik.
Denne bog fortæller færgens spændende historie. Bogen beretter også, hvordan det trods en stor indsats ikke lykkedes at bevare en klassisk Statsbanefærge, og hvordan en væsentlig del af dansk kultur og identitet dermed gik tabt for altid. |
|
|
 |
| FEM HAVNE |
| b044 |
- Den industrialiserede havns opkomst og udvikling på Sydfyn og Øerne Havnene i Ærøskøbing, Marstal, Rudkøbing, Svendborg og Faaborg udgør faste kerner i Øhavets kulturhistorie.
Redigeret af Ole Mortensøn * 256 s. * Indb. stor format * 2005 Læs i denne bog om deres tilblivelse, blomstring og tilbagegang og læs om den industrialiseringsproces som også de sydfynske havne gennemløb. I dag står de historiske havne i en vanskelig situation – hvordan skal de udvikle sig og følge med tiden uden at miste deres identitet og betydning for lokalsamfundet?
Forfatterne, alle lokale museumsfolk, giver med deres redegørelse en dybere forståelse af havnenes udvikling og væsen og de giver deres bud på hvad der burde ske og hvad der er værd at holde fast på i de gamle havne. |
|
|
 |
| Ved fælles hjælp, Søasssurancef. |
| b046 |
Karsten Hermansen, , red. / 60 s. / 2001 Denne bog fortæller historien om Marstals søassuranceforeninger fra de første skridt i 1825 og frem til i dag. Skibsfartens udvikling har krævet, at der kunne forsikres stadig større skibe for større summer. Sådan var situationen også, da Søassuranceforeningen ”Ærø” G/S blev stiftet den 4. februar 1876.
Det er beretningen om en virksomhed, som bag regnskaber, opgørelser, tal og statistik grundlæggende handler om skibe og skæbner til søs. For skibsfarten har søforsikring til alle tider været vigtig, og opgaven har kun ladet sig løse ved fælles hjælp… |
|
|
 |
| Marstal søfolkenes visebog |
| b048 |
Visebog udgivet i anledning af Marstal Skipperforenings 100 års jubilæum 5. febr. 1988.
144 s. / 1988
En stor del af bogens 94 sømandsviser er samlet af fhv. skibsfører Hans O. Fabricius, som har nedskrevet det meste på rejser midt i 30´erne med 3 mst. skonnert ”ALF” af Marstal, en af de sidste rene danske sejlere. Bogen er ikke tænkt som en samling sjældne gamle ukendte viser, men en samling af jævnligt brugte sange – imellem er der dog også viser, der ikke tidligere har været trykt. |
|
|
 |
| Haandbog i praktisk Sømandskab |
| b052 |
"Sejlskibssømandens bibel"
Jens Kusk Jensen / Forlaget Høst & Søn / 428 s. 2000
Første udgaven udkom i 1901, men 1924 udgaven blev den endelige udgave. En bog der kunne give svaret på alle spørgsmål, der angik sejlskibe: om rigning, sejl, ankre, manøvrering , stuvning af last, om havreri, stillinger og skikke om bord, de gamle kommandoer, vejledning i sejlmagerarbejde og mere til.
En kæmpebedrift og et hovedværk i den maritime danske litteratur. Fotografisk optryk af orginalen forsynet med et stikordsregister. Indbundet. |
|
|
 |
| Årbog 2004 – Marstal Søfartsmuseum |
| b057 |
Red.: Erik B. Kromann / 80 s. 2005
Indhold 11 artikler: side 4, ENERGI´s maanedlange Sejltur uden Skrue og Ror – en smuk sømandsbedrift * side 12, Karsten Hermansen: Lidt om kopper, køer og marstallere – koppeepidemi i Marstal 1833 * side 18, Ove Pedersen: M/S MORELIA´s overisning på rejse fra Seward, Alaska til Pohan, Korea * side 30, Hans Boye Kromann: Sejlskibstyper og Sejlskibscentre * side 45, Daniel Skaar: Den selskabelige Forening under Anden Verdenskrig * side 49, Sine Lundby Christensen: Er ærøboer danske? * side 52, Erik B. Kromann: Dronningen og ONKAHAIA * side 55, Erik B. Kromann: Over- og undermærssejl * side 57, Erik B. Kromann: Den Marsyalske skibsfart * side 59, Henry Lovdal Kromann: En guldgrube blev fundet * side 68, Erik B. Kromann: Årets gang. |
|
|
 |
| Den gamle danske VEJRBOG |
| b061 |
Maritim vejrviden. Bondens varsler. Meteorologisk skepsis.
Ib Askholm * Askholm Forlag * 224 s. indb.
Den gamle danske Vejrbog er et praktisk hånd- og opslagsbog, der bl.a. rummer 900 vejrvarsler med tilknytning til dansk natur. De er inddelt i grupper efter dyr, planter, himlens udseende mv. Det er let at finde den emnegruppe, der netop er aktuel. Den gamle danske Vejrbog skildre, hvordan vore bonde-, jæger-, og sømandsforfædre bedømte og forudsagde vejret. De havde hverken aviser, radio, TV eller Internet og måtte derfor stole på egne sanser. Himlen, dyrene og planterne fungerede som deres ”vejrinstrumenter”.
Med det udgangspunkt kunne fortidens danskere ofte vurdere, hvordan vejret skulle blive i de kommende døgn. Af og til var det måske endda muligt at forudsige, hvordan vejret ville udvikle sig i hele foråret, sommeren, efteråret og vinteren! Bogen indeholder yderligere en række artikler om vejret og mennesket, om historiske vejrbegivenheder og om klimakatastrofer i Danmark. Der fortælles om hekse og vejrmagi, om meget specielle danske ”vejrsteder” samt om digterne og det danske vejr. Bogen skildrer også, hvordan nutidens meteorologer vurderer de gamle vejrregler. |
|
|
 |
| SØFORKLARININGER – Den Maritime Opslagsbog |
| b063 |
Kjeld Søderlund / Fogeds Forlag /104 s. 2005
Desværre er der rigtig mange gamle, beskrivende maritime udtryk, fra såvel lyst- som erhvervssejladsen, der er ved at gå i glemmebogen. Og det er synd, for dermed forsvinder også en vigtig del af landets gamle søfartstraditioner. Samtidig vælter nye udtryk fra rumalderens elektroniske navigation, meteorologi og kommunikation ind over os. |
|
|
 |
| Årbog 2005 - Marstal Søfartsmuseum |
| b063a |
Erik B. Kromann, red. * Marstal Søfartsmuseum * 72 s. 2006
Indhold 12 artikler: s. 4 Erik B. Kromann: Årets gang / s. 15. Aksel Sandemose: Marstal-skonnerterne under Labrador / s. 20: Haveri-besigtigelse / s. 21: Havets Helte, artikel fra Søndags B.T. 28. dec. 1924 om Marstal skonnerter i Oporto / s. 25 C.E. Møller: Et 10-aars Minde, beretning af den fhv. sømandspræst i Hull om hvorledes Besætningen i den synkende danske ”Eva” af Marstal blev reddet af den engelske Damper ”Idaho” af Hull i Midtatlanten den 1 November 1925 / s. 30 Erik Boutrup: Erindringer fra min læretid hos Hans Christensens Eftf. v/købmand Jens Hansen i årene 1932-1936 / s. 35 Arne Rasmussen: Erindringer fra læretiden i Marstal hos købmand Jens Hansen 1948 – 1952 / s. 42 Peer Borge: En maskinarbejders første tur på det dybe vand / s. 46 Leif Rosendahl: De gamle kan endnu…, om en projektlast sejlads fra Aalborg til Søby med M/S ”Samka” i 2005. / s. 49 Erik B. Kromann: Dansk Søulykke-Statistik. / s. 61 Karsten Hermansen: En kort fornøjelse. Om A/S Dampskibsselskabet Marstal af 1932 / s. 68 Tanja Millinge: Årsberetning fra Øhavsmuseernes Fællessekretariat. |
|
|
 |
| FAMILIENS HØJTIDER i gamle dage |
| b064 |
Fest, arbejdsliv, tro og overtro
Ruth Gunnarsen * Askholm Forlag * 205 s. 2005 Indb.
Frem til vore bedsteforældres tid levede og arbejdede de fleste danskere på landet. I Familiens Højtider i gamle dage skildrer forfatteren , hvordan vore forfædre i landsbyen fejrede familiens store begivenheder: Bryllup, fødsel, barnedåb, konfirmation mv. Ruth Gunnarsen fortæller også , hvordan man fulgte årets gang, før trykte kalendere og almanakker blev hver mands eje. Dengang var helligdage og andre ”huskedatoer” kun angivet med et tegn på bondens enkle evighedskalender: Primstaven. Med udgangspunkt i ”Lomme-Bog for Bønder” fra 1792 beskrives det praktiske virke på gårdene. Og i et stort afsnit får læseren et godt indblik i både landmandens arbejdsbetingelser og i dansk landbrigs omskiftelige historie – år for år. Fra de ældste tider til i dag. |
|
|
 |
| ”Himmel og Hav” – Viden om vind, vejr og vand |
| b065 |
Svend Albrechten * Iver Weilbach & Co. A/S * 78 s. 2. udgave 2003
Bogen er en sammenfatning af de kendsgerninger og faktorer, der er bestemmende for forholdene på havet og en beskrivelse af samspillet mellem dem. Såvel i kystnære danske farvande som i mere åbne farvande er det afgørende for sikkerheden, at man har en basisviden om de forhold, der råder.
Elementerne på havet og i atmosfæren er enorme og udviklingen foregår ofte hurtigt og uvarslet. Man må afpasse sig efter forholdene, ellers går det galt. Forudsætningen for at holde sig på forkant af udviklingen er, at man forstår, hvad der sker. Det skylder man sig selv, og dem man har ansvaret for til søs. Bogen må anses for et minimum af viden, hvis man vil leve op til sit ansvar. |
|
|
 |
| Med Sejl, Damp & Motor – Bornholmske skibe ca. 1850 til 1998 |
| b066 |
Erik Pedersen m.fl. * Bornholms Museum * 184 s. indb. A4, 1998
Ny ajourført udgave af BOGEN om de bornholmske skibe, samlet og skrevet af en af Bornholms mest skibskyndige: Erik Pedersen, som brugte mere end 25 år på at indsamle det skriftlige og fotografiske materiale til denne bog. Resultatet er nu blevet et komplet, rigt illustreret skibs-leksikon, der medtager samtlige skibe på 20 brutto register tons og derover, som er blevet indregistrerede og har haft hjemsted på Bornholm og Christiansø fra ca. 1850 til 1998.
Bogen giver alle relevante oplysninger om skibene samt en beskrivelse af de dramatiske begivenheder, strandinger m.v, der har ført til mange af skibenes forlis. Beskrivelserne er indsamlet hos Toldvæsenet, Dansk søulykke-statisk, referater fra søforhør, Bornholms Musum og forskellige andre arkiver og samlinger, private såvel som offentlige. De mange skibsportrætter, gengivet i farve, er fra Bornholms Museums store søfartssamling. NEDSAT fra 248,- |
|
|
 |
| DEN DANSKE FLÅDE 1850 – 1943 som fotograferne så den |
| b074 |
Søren Nørby / Jakob Seerup * Lindhardt og Ringhof 2007 / 24,0 cm h. x 22,0 cm b. / 254 sider / Indbundet
Øjebliksbilleder fra flådens historie. Med en kystlinje på mere end 7300 km har Danmark naturligt nok altid været søfartsnation, og den danske flådes historie er derfor også en væsentlig del af vores fælles danmarkshistorie. Med kameraets opfindelse i midten af 1800-tallet kunne historien dokumenteres på en helt ny måde og i et omfang, som ikke tidligere var set. Og forevigelsen var ikke kun de smukke fregatters og korvetters knejsende master eller de højtdekorerede officerer forundt. Også livet om bord, arbejderne og det menige mandskab blev nu afbildet i en dagligdag, som maleriet kun vanskelig kunne fange, men som kameraet kunne gengive med en hidtil uset realisme.
Fra de tidligste fotografier i 1850´erne og frem til flådens sænkning i 1943 fortælles om en af de vigtigste perioder i den danske flådes historie. Om en rivende teknologisk udvikling, fra de træbyggede sejlskibe gennem dampskibenes tidsalder til de moderne skrueskibe. Om mandskabet, deres uddannelse og hverdagen om bord på flådens skibe. Om arbejderne på Holmen og i Nyboder. Om de kongeliges tætte tilknytning til flåden. Om overgangen fra kolonimagt til lilleputnation. Om våben og taktikker og om en flåde og en nation i krig. 150 fotografier præsenteres her for første gang i bogform. Motiverne er humoristiske, dramatiske og i visse tilfælde tragiske. De er øjebliksbilleder fra en næsten 100-årig periode i en stolt dansk flåde – og tilsammen et stykke unik danmarkshistorie. |
|
|
 |
| Ærø rundt efter snapseurter |
| b076 |
Dion Abrahamsen & Karla Krull * 48 s.* Forlaget Vieskoven
Læseren inviteres med på en oplevelsesrig rundtur på øen med opfordring til at gemme minderne på en flaske. Det er en anderledes og hyggelig guide til 20 lokaliteter og med 20 opskrifter på kryddersnapse.
Bogen er smukt illustreret af maleren Karla Krull. Den er ligeså meget en kunstbog som en guide og snapsebog. Det er en bog til gode minder om Ærøs storslåede natur. |
|
|
 |
| Sidste melding - kraftig storm. M/S |
| b077 |
Mogens Boeg-Jensen * 144 s. * 2004 * Marstal Søfartsmuseum
”HANNE S” 900 tdw bygget i 1952 til Svendborg rederiet A.E. Sørensen. Skibet forliste på pludselig og uforklarlig vis 29.4.1960 syd for Kap Farvel på rejse fra Ivigtut til København. En stor del af de ombordværende stammede fra Svendborg området. Ved skibsforliset forsvandt 15 besætningsmedlemmer og 3 passagerer. Det skete året efter at ”HANS HEDTOFT” forliste i samme farvand, hvor 95 mennesker mistede livet.
Uddrag af anmeldelse fra SØFART: Forfatteren har selv sejlet med skibet et års tid som ungmand, og blandt de omkomne ved forliset var bl.a. skipperen fra dengang. En stor del af bogen handler om tiden efter forliset. De faglige organisationer tog forliset op og krævede afholdt et nyt søforhør et halvt års tid efter det første søforhør var afholdt, og efter at sagen egentligt var afsluttet. Sagen fik politiske undertoner med antydninger af overlast, en svag skibskonstruktion og forkert bemanding. Især den daværende formand for Danmarks Skibsførerforening, der var ordfører for organisationerne i deres argumentation ved søforhøret, tages under behandling i bogen, og forfatteren har valgt at lade sin bog være et partsindlæg med mere end 40 års forsinkelse. Vel at mærke et sobert partsindlæg, der støtter de omkomne og Rederiet A.E. Sørensen og dets søfolk. |
|
|
_smallwkimg_100X100.jpg) |
| De danske isbrydere |
| b078 |
Historien om ELBJØRN og de andre isbrydere
Knud Fischer / Thorkild Sandbeck * 104 s., indbundet , stort format * Skib Forlag Udgivet 1. december 2004
Bogen om isbryderne blev Knud Fischers sidste værk, da han døde forinden færdiggørelsen. Hans gode ven og kollega, forfatteren Thorkild Sandbeck afsluttede hans værk. Bogen fortæller en spændende historie om Elbjørn og alle de øvrige statsisbrydere og Statens Istjeneste igennem tiden op til i dag. Desuden fortælles om både DFDS og ikke mindst De Danske Statsbaners regulære isbrydere og isbryderfærger, samt bryderierne med sejlads under isvintre på Storebælt. |
|
|
 |
| Nordsøens hurtigløbere - Historien om Englandsbådene KRONPRINS FREDERIK og KRONPRINSESSE |
| b079 |
Bjarni Åkersson Filholm * Forlaget Nautilus * 128 s. A4 indb. * 2005 To af de mest typisk moderne danske skibe , der blev bygget i perioden 1940 – 1960, var KRONPRINSESSE INGRID og KRONPRINS FREDERIK til DFDS´ rute mellem Esbjerg og Harwich, der var datidens hovedforbindelse mellem Danmark og England. Disse skibe havde et ydre, som straks fangede interessen med deres lange strømliniede overbygning. Det var dristigt moderne dengang, og de er klassiske evergreens inden for skibbygning i dag. Et flot eksempel på dansk skibsbygning.
I bogen beskrives de to passagerbådes tilblivelse og drift, bl.a. også en udførlig beskrivelse af KRONPRINS FREDERIK´s dramatiske brand og efterfølgende kæntring i Harwich i 1953. Bogen er forsynet med mange flotte og store billeder trykt på glittet kvalitetspapir. |
|
|
 |
| Skibe fra Egernsund og Gråsten - center for sønderjysk småskibsfart |
| b082 |
Claus Ellehauge * Wisby & Wilkens * 2006 / 464 s. / indb. * 24,5 cm h. – 18,5 cm b.
En imponerende flot maritimhistorisk udgivelse som forfatteren her har fået søsat over et hjørne af småskibsfarten i Danmark.
Perioden der dækkes er omkring 1920 til 1980. Engang var Egernsund og Gråsten havne rammerne om en livlig trafik med mange slags skibe, der dels transporterede det gods, der var lokalt fra teglværkerne, dels alt muligt andet, der skulle bringes omkring, også til og fra udlandet.
Ud over mange beskrivelser og beretninger fra området maritime historie, rummer bogen også en komplet skibsfortegnelse m/foto over alle skibe hjemmehørende i området. |
|
|
 |
| Skoubådene - skibene fra rederiet Ove Skou |
| b083 |
Ole Stig Johannesen / Forlaget Nautilus / A4 indb. / 200 s / 2004
Flot udgivelse med skibe fra rederiet med Danmarks smukkeste skibe.
Bogen indeholder omtale, specifikationer og fotos af alle rederiets skibe gennem en periode på 30 år, opført i kronologisk orden. Rederiet Ove Skou var i en periode Danmarks tredje største rederi. |
|
|
 |
| Søens købmænd - H.C. Grube og hans mæglerfirma i årene 1861 - 1998 |
| b085 |
Karsten Hermansen * Marstal Søfartsmuseum * 168 s. indb.
Historikeren Karsten Hermansen har begået en flot velskreven og indholdsrig bog om en iniativrig mand og småskibsfarten set fra reder siden. Der er noget ved ildsjæle, for de brænder så meget for deres sag, at de tilsyneladende præsterer det umulige.
Skibemægler Herman Christian Grube ( 1831 – 1911) var en sådan person, der drev det vidt både som forretningsmand og i arbejdet for sin bys ve og vel. Han nedsatte sig som Marstals første mægler i 1861, men havde alligevel overskud til at varetage mange andre opgaver. Han gik foran, da Ærø fik egen telegrafforbindelse, da Marstal fik eget mejeri, og da den lokale søforsikring blev grundlæggende omstruktureret og fremtidssikret. I samarbejde med andre handlede han med kul, kalk og tegl. Som havneforstander gjorde han meget for Marstal Havn, og så blev han sin bys borgmester i en årrække. Det og meget andet kan man læse om i denne bog, der fortæller historien om mæglerfirmaet H.C. Grubes udvikling helt frem til 1998, da firmaet efter indehaveren Hans Hermansens død blev solgt til det lokale Fabricius & Co., som indlemmede det i sin øvrige virksomhed. Men firmanavnet H.C. Grube bruges stadig, for det vidner om noget solidt og godt, og om stor erfaring med den branche, som firmaet nu i snart 150 år har været en del af.
Af ydre er der her trykt en bog i meget gedigen papirkvalitet med flotte fotos i dobbelttryk. |
|
|
 |
| Kompagniets skibe - ØK - Motorskibene fra ØK under dansk flag |
| b089 |
Ole Stig Johannesen * Edition Maritimes * 2007 / 256 s. / 30,0 cm h. x 21,5 cm b.
Nyt storværk fra samme forfatteren til ´ØK´s skibe´. Kompagniets skibe er korrigeret og suppleret tekstmæssigt og tilført helt nye store flotte billeder på nær 3 stk.
Kompagniets historie og udvikling beskrives kort i bogens første 22 sider, med tekst på dansk og engelsk. Derefter startes op med omtale af første skib m/s SELANDIA i 1912 med fyldig tekst og mange store interessante billeder. ØK´s øvrige 114 skibe under dansk flag følger kronologisk med data for alle og udvidet med beretning om interessante historier om mange af skibene og meget flotte billeder trykt på kraftigt glittet papir. En i flere år efterlyst udgivelse har endelig set dages lys. |
|
|
 |
| Med HVALFISKEN – vestpå og nordover |
| b092 |
Henning Thalund / Forlaget Nautilus / 244 s. 2004
Fra 1802 til 1899 sejlede briggen ”Hvalfisken” med forsyninger mellem Danmark og Grønland. Rejserne over den stormfulde Nordatlant og gennem de isfyldte grønlandske farvande var ofte farefulde og dramatiske.
Bogen indeholder fem spændende fortællinger, der bygger på virkelige begivenheder, som briggen ”Hvalfisken” på den ene eller anden måde var involveret i. Fortællingerne handler om den engelske flådes forsøg på at kapre skibet, om overvintring i Diskobugten, om en hjemrejse med 64 skibbrudne englændere og meget mere. |
|
|
 |
| VI, DE DRUKNEDE Roman, indbundet |
| b094 |
TILBUDSPRIS - SPAR 200,00 Carsten Jensen * Gyldendal * 2008, 694 sider, indbundet, 2006 6. oplag, 23,0 x 15,5 cm Fra Newfoundlands klippekyster til Samoas plantager, fra Tasmaniens lyssky barer til det nordlige Ruslands ødemark er Vi, de druknede en episk beretning om fire generationer af mænd fra Marstal, deres længsler efter fjerne horistonter og kampen for at vende hjem. En historie om mod, hensynløshed, vold, lidenskab og drab. Vi, de druknede er solgt til udgivelse i 12 lande.
****** Jyllands-Posten ****** Børsen "En overdådig roman." Politiken "Mesterværk." Kristeligt Dagblad "Mesterlig." Weekendavisen "Forrygende." Information "Med denne følelsesfulde og storslåede menneskeroman indtræder Carsten Jensen i rækken af store folkelige fortællere som Martin Andersen Nexø og Hans Kirk". Ekstra Bladet "Fantastiske fortællinger." Jydske Vestkysten "En milepæl i Carsten Jensens forfatterskab." Berlingske Tidende "Må mære årets danske bog." Fyns Stiftstidende |
|
|
 |
| SKOLESKIBET DANMARK |
| b095 |
Per Bøgh, Forlaget Skib, 80 sider, 2006. Indbundet
Tegninger af skoleskibets skrog, rigning og tovender, sejl og navigering. Desuden kort tekst om skibets historie, dagligdagen ombord og elevernes uddannelse
Teksten er ført up to date i bogen SKOLESKIBET DANMARK og sider med de meget vigtige tovender er tilføjet, således at bogen fortæller alt, hvad man kan ønske at vide om skibet.
Gennemillustreret med Per Bøghs meget flotte tegninger. |
|
|
 |
| Sejlskibskår |
| b096 |
Anonym forfatter (sømand fra Marstal) / Marstal Søfartsmuseum / 48 s. 1990
Bogen er skrevet af ”En af de mange unge mennesker fra Marstal og det øvrige æand, der sammen med styrmænd og skibsfører bemandede disse små langfarere” som den anonyme forfatter udtrykker sig. En sømands betragtninger fra tiden derude. Nøgtern beretning nedfældet af en glimrende iagttager.
Et dokument over søfolkenes dagligdag, som den udspillede sig i slutkapitlet af Marstals glorværdige sejlskibsepoke i nyfoundlandsfarten. |
|
|
 |
| Og de sejler, de gamle træskibe |
| b097 |
Arne Gotved, Forlaget Skib, 212 sider 2002
Nyrevideret og udvidet udgave. Med ord og meget flotte billeder skildre bogen et udvalg af de gamle sejlførende træskibe, der gennem de sidste 25 år er blevet restaureret og endnu sejler.
Smakkejoller, galeaser og skonnerter m.fl. der har været en del af vore bedsteforældres liv. fartøjer af stor skønhed og håndværksmæssig fuldkommenhed.
Kapitler om fartøjstyper, rigning og sejl er ligesom billedteksterne oversat til engels og tysk. Indbundet i format 23 x 31. Illustreret i farver og s/h.
En helt igennem indholdsrig og fornem bogudgivelse, helt i sin egen klasse. |
|
|
 |
| Skoleskibet KØBENHAVN Historie, forlis, tragedie |
| b100 |
Palle Bruus Jensen * 134 s. indb. 2005 * Gads Forlag
Søfartsnationen Danmark har gennem årene oplevet et utal af tragiske skibskatastrofer og tab af menneskeliv på havet. En af dem var, da verdens største sejlskib, ØK´s skoleskib ”København”, forsvandt på det sydlige Atlanterhav og tog 60 danske søfolk med sig i dybet – blandt dem 45 elever, som var i gang med at uddanne sig til navigatører i handelsflåden. Skoleskibet ”København” forsvandt kort før jul i 1928 kun godt et døgn efter , at skibets telegrafist havde meldt ”Alt vel om bord”. Det var på vej fra Buenos Aires i Argentina til Adelaide i Australien, da det forsvandt sporløst fra havets overflade. Der er aldrig fundet bare den mindste vragstump eller andet fra den 5.200 tons store femmastede bark.
Det uforklarlige og mystiske forlis var i enhver henseende en tragedie – ikke mindst for forældre og pårørende til de 60 danske søfolk, som i årevis efter, at skibet havde lagt sig til rette på bunden af Atlanten, klamrede sig til håbet om, at deres kære befandt sig på en øde ø på de sydlige breddegrader. Breve og billeder hjem til familierne i Danmark fra de mænd og drenge der omkom, er med til at gøre bogen til et enestående dokument i dansk søfartshistorie. Forfatterens autentiske beretning er bl.a. blevet til i samarbejde med litograf Erik Jensen fra Svendborg, som har stillet sin enestående samling billeder, dagbøger o.a. til rådighed. |
|
|
 |
| Fra Klamp til Konstruktion. Aabenraa. |
| b102 |
Erik Møller Nielsen / Aabenraa Museum / 212 s./ 2000
Aabenraa´s sejlskibsbyggeri 1800-1880. I glanspeioden for Aabenraa´s sejlskibsbyggeri omkring 1855-57 duftede hele egnen af tjære, beg og frisk tømmer. Byen kunne fremhæves som den danske provins´ førende skibsbyggerby, idet der hvert år søsattes flere nye langfarer, og byen overgik både Flensborg og Svendborgsundområdet.
Formålet med den foreliggende bog er at vise, hvordan de smukke og velsejlende Aabenraa-skibe blev bygget i vekselvirkning mellem tradition og den nye videnskabelige ingeniørkunst, samt at vise hvordan byen formåede at gå foran.
Udgivelsen giver et tæt samspil mellem teksten og de flotte skibsportrætter og linietegninger. Mangfoldigheden af maritime betegnelser er anskueliggjort på specielle gultonede sider. En meget flot udgivelse, indbundet og i stort format. |
|
|
 |
| Danske bådtyper - Opmålt og beskrevet af Christian Nielsen |
| b103 |
Skib Forlag * 152 s. A4 indb. * 2005 Bogen har været udsolgt i mange år, men nu er den maritime klassiker fra 1973 genoptrykt. Tillykke med det. Formålet med bogen var at offentliggøre tegninger af et karakteristisk udvalg af mindre danske bådtyper fra perioden 1870 til 1930. Bogens indhold af 41 tegninger, beskrivelser og fotos af bådtyper fra hele landet, er frugten af et projekt iværksat af Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg helt tilbage fra slutningen af 1930´erne.
Opmåling og beskrivelse blev overladt til bådebygger Christian Nielsen, der stammer fra Fejø, hvor han var ud af gammel bådebyggerslægt. Opmålingsarbejdet udførtes i ferierne indtil 1953, hvor Christian Nielsen blev ansat ved Handels- og Søfartsmuseet som modelbygger og konservator, hvor han kunne færdiggøre rentegningsarbejdet. Bogen rummer værdifuldt opmålings- og optegnelsesmateriale, til glæde for mange, ikke mindst den stærkt voksende almene for efterforskning og restaurering af ældre skibe. |
|
|
 |
| Skibsbygmesteren E.C. Benzon og hans skibe |
| b104 |
| Asger Nørlund Christensen * Forlaget Falcon * 2005 152 s. indbundet * En visionær entreprenør og iværksætter, der ved forening af håndens og åndens arbejde, skabte nogle af de smukkeste og mest velsejlende træskibe, der er bygget herhjemme. Fra E.C. Benzons værft i Nykøbing Falster søsattes lange slanke hurtigsejlere: krydstoldskibe, fiskeskibe, og lystbåde, der – sammen med de mange konstruktionstegninger, som han leverede til andre skibsbygmestre – gjorde hans navn kendt og respekteret i vide kredse. I denne bog fortæller Asger Nørlund Christensen historien om ”Mester” og hans skibe. |
|
|
 |
| Blandt spåner og træskibe |
| b106 |
| Aage Rohde * Lillebælt Smakkelaug * 104 s. 2004 * Bogen indeholder forskellige artikler : Bent Jensen: Lillebælt-Værftet - redning af et stykke kystkultur. Bent Jensen: Bådene. Om 19 – 12 fods jollerne, bl.a. 3-smakke Middelfart-jolle. Aage Rohde: Blandt spåner og træskibe. Om skibsbyggeri af sejlskibe. Bogens langt største artikel. Brd, A. Rohde: Skibsbyggeri, Grenå |
|
|
 |
| Søby Værft AS 1931 – 2006 |
| b107 |
| Jørgen Bjørgren og P. Rolandsen * 148 s. indb. 2006* Søby Værft * En helt igennem fornøjelig bog om en energisk mand og hans ansattes indsats. Manden var Arthur Jørgensen og de ansatte er medarbejderne i hans virksomhed gennem 75 år. Vi får beretningen om starten med reparatøren der kom til Søby fra Fjellebroen, opstarten med motorreparation og bygning af små 2-takt bådmotorer. Motorbyggeriet greb om sig og blev til glødehovedmotorer til småskibene og fiskekutterne. Virksomheden og Søby voksede. Der kom skibsreparationer, nybygning af kuttere, coastere og hjemmeværnsskibe til. Bogen er mere end en hyldest til Arthur, der døde i 1994. Bogen er også en hyldest til de ansatte, som har bidraget til successen. I et lille samfund som Søby har mange tjent deres brød på byens værft. Det går gennem bogen, at Arthur var en påholdene mand, men det hører med til billedet, at han ikke skrev fyresedler ud, blot der manglede en ordre eller to. Den levende tekst med gode små anekdoter er underbygget med rigtig mange fine fotos fra virksomhedens 75 år. |
|
|
 |
| Træk af Marstal søfart |
| b111 |
| Erik Kroman /12 s. / 1997 **** Kort resume af Marstal historie, skrevet ud fra den større bog Marstal Søfart indtil 1925. |
|
|
 |
| 75 år med vind i sejlene - Marstal Sejlklub |
| b112 |
Mikkel Kühl og Nis Kørner, Marstal Sejlklub, 95 s. 2000
Jubilæumsbog. Historien fra 1925 fortalt gennem de aktiviteter og arrangementer, som sejlklubben har stået for. Det hele krydret med fotos |
|
|
 |
| ÆRØ - Ole Ege - Farvefotos |
| b120 |
Forlaget Esper * 2005 120 s stort format, indb.
71 flotte farvefotos fra hele Ærø. Tryk i bedste papirkvalitet. Tekst på dansk, tysk og engelsk. Bogen rundes af med en kort historisk gennemgang af Ærøs historie v/ Erik. B. Kromann. Alle tekster er på dansk, tysk og engelsk. |
|
|
 |
| Hübertz beskrivelse af Ærø 1834 |
| b121 |
| Hübertz * Ærøskøbing Kommunes Lokalhistoriske Arkiv * 182 s. indb. * 2005 / Ny udgivelse der har været savnet i mange år er ny tilgængelig i Palle Abramssons omhyggelige udgivelse i moderniseret typografi. Oveni er bogen forsynet med supplerende noter, ordforklaringer, mål- og vægtangivelser, oversigter over øens delinger og sidst men ikke mindst et person-, sted og emneregister. Hübertz beskriver den generelle historie, byernes og sognenes historie. Han redegør for skatteforholdene, medicinvæsnet, botanikken, dialekten, sagn, sæder og skikke, og det er alt sammen præget af samlerens trang til det hele og lave oversigter , eksempelvis over embedsmænd, præster, sygdomsepidemier, ægte- og uægtefødte børn og meget andet. Hübertz er ikke til at komme udenom for enhver med blot minimal interesse i Ærø og Ærøs historie, for hans overvældende indsamling af oplysninger er helt i særklasse. |
|
|
 |
| Husker du vor skoletid? Ommel Skole 1914-1969 |
| b122 |
| Rita M. Jacobsen * Marstal Søfartsmuseum * 2. oplag 2005 * 42 s. / Bogen har vist sig at have en rigtig stor læserskare, så et nyoptryk af 1. oplag var nødvendigt for at alle interesserede læsere kan få et eksemplar. I bogen er kort omtalt de tidlige skoleforhold og den store skolelov i 1814. Marstal Landsognsprotokol er kilde til mange små detaljer vedrørende bygningen af Ommel Skole i årene 1905 – 1915. Rita Jacobsen beskriver herefter eleverindringer fra nedskrevne kilder dels fra samtaler med mange tidligere elever fra Ommel Skole. Fra 1920erne og frem til slutningen af 1960erne gives et fint indblik i livet på Ommel Skole gennem mange gode beskrivelser og billeder, herunder klassebilleder og skoleudflugter. |
|
|
 |
| Ærøske Smede |
| b123 |
Grov- og klejnsmede. skibs- og beslagsmede, kobbersmede, blikkenslagere, VVS, motorfabrikker, stålskibsværfter, maskinværksteder, mekanikere, urmagere, guld- og sølvsmede.
Red. Palle Abramsson * Metal Ærø´s seniorafdeling * 224 s. indb. 2005
Alle erhvervsdrivende indenfor fagene er med, ikke et hjørne af Ærø er glemt, over et tidsspand fra 1600 tallet til i dag. Der er hele vejen igennem gjort et stort stykke arbejde for at få gjort historien så komplet som muligt. Bogen er veludrustet med ordforklaringer, noter og et godt register, så alle kan være med, selv om smedefaget ligger langt uden for den enkelte læsers egen erfaringsverden. Enhver læser vil blive forbavset over det store antal virksomheder, indenfor de omhandlede fag, der har været på Ærø. Man kan med stor fornøjelse gå på opdagelse i denne flotte bog, som med sit stive bind er klar til en fremtidig tilværelse som den solide og gode opslagsbog om nogle af Ærøs mest betydningsfulde og slagkraftige mænd. |
|
|
 |
| Øhavets middelalderlige borge og voldsteder på Sydfyn, Langeland og Ærø |
| b125 |
Jørgen Skaarup, Langelands Museum, 2006, indbundet, 476 sider, h. 34,0 x b. 25,0 cm
Kæmpeværk fra forfatteren, som siden 1971 har været leder af Langelands Museum. De sydfynske øer udgjorde et udsat område i middelalderen. I 1100-tallet hærgede venderne øerne, og siden blev Øhavet et spændingsfyldt grænseområde mellem kongemagten og de slesvigske hertuger og holstenske grever. 23 voldsteder og den stadig bevarede, gamle rigsborg Tranekær afspejler disse urolige tider. Skaarup har undersøgt en stor del af anlæggene og sammenfatter i den rigt illustrerede bog de omfattende resultater af udgravningerne til en bredspektret skildring af den magtpolitiske udvikling og borgbyggeriets lange historie i en central beliggende del af Danmark.
Takket være mange fondstilskud er prisen for det 3,3 kg tunge store værk kun 295,00. |
|
|
 |
| Marstal Søfartsmuseum Årbog 2006 |
| b127 |
Red.: Erik B. Kromann / 80 s. 2007 / 11 artikler: side 4, Karsten Hermansen: Sejlskibsfart i krig og fred – familien Stegmann i Marstal * side 20, Christian Hey Mortensen: Et anderledes sommerjob i Thule på Grønland * side 23, Erik B. Kromann: Dansk søfart * Jonas Petersen: Paketterne * side 28, Erlingur Brynjólsson: Marstalsejlads på Eyrabakka. Beretning fra sejlskibssejlads på Island bl.a. med skonnert ENERGI og PAX * side 34, Leif Rosendahl: Skibsnavnes betydning * side 44, Anette Gjervig: Galathea 3 ekspeditionen * side 47, Heine Jørgen Kisby: Mine drengeår i Marstal og Ommel. Erindringer fra årene 1940-42 * * side 66, Sine Lundbye Christensen: Historien om dengang Marstalskippere ikke ville komme fædrelandet til undsætning * side 66, Erik B. Kromann: Årets gang * side 78, Tanja Millinge: Årsberetning fra Øhavsmuseernes Fællessekretariat 2006 |
|
|
 |
| Mærskbådene II Skibene i årene 1955 - 1975 |
| b128 |
Ole Stig Johannesen * Editions Maritimes 2007, 248 sider, indbundet * 21,5 cm b. x 30,0 cm h.
Opfølgning til Mærskbådene (2006). Bogen omfatter de 21 år fra begyndelsen af 1955 til udgangen af 1975 og behandler de nytilkomne skibe, idet dog periodens første skib, ”Regina Mærsk”, allerede er beskrevet i den tidligere udkomne bog. Pramme og borerigge er ikke medtaget. Det var også i denne periode den kendte blå farve blev fundet.
I 1955 havde Rederiet lagt krigsårene bag sig, genopbygningen var overstået, liniefarten havde udviklet sig, og nye ruter kom løbende til fremover. Det var fra og med dette tidspunkt, at Rederiets skibe begyndte at skifte til den let genkendelige lyseblå farve, og de blev efterhånden omtalt jorden over som den blå flåde. Ekspansionen var i fuld gang, men de kommende tyve år er også kendetegnet ved de markante forandringer, der fandt sted – en sand revolution, der ændrede skibsfarten totalt.
Tørlastskibene deltes i to nye grupper: bulkskibe til transport af massegods, og skibe, der delvis eller udelukkende transporterede containere. De tidligere rene stykgodsskibe begyndte at glide ud. Tankskinenes størrelse tiltog hastigt, næsten for hver nybygning. Det skib, der ved periodens begyndelse var et imponerende supertankskib, var nu tyve år senere kun at betragte som en miniudgave i forhold til mastedonter, der lastede op til tretten gange mere. De nye produktskibe gjorde også deres indtog. Det er ligeledes i dette tidsrum, at Rederiet begyndte sine offshore aktiviteter i Nordsøen, hvad der medførte en helt ny skibstype, forsyningsfartøjer.
Hertil kom de store ændringer i besætningens sammensætning og størrelse. Automatikken vandt indpas både i maskinen, på broen og på dækket. De forandringer, som søfarten gennemlevede i denne korte periode, var mere omfattende end i de foregående 50 år af Rederiets levetid. Hen over alle aktiviteter og forandringer i skibe og Rederi gjorde dog liniefartens motto sig bestandig gældende: ”Ingen detalje er for lille – ingen anstrengelse er for stor”.
I bogen omtales hvert skib med alle relevante data, fra f.eks. byggeværft til evt. salg / ophugning. Relevante hændelser for skibet er også kortfattet beskrevet evt. suppleret med fotos. De utallige (store) flotte fotos bogen igennem gør bogen utroligt spændende. Der er de traditionelle helskibsfotos, men også rigtig mange flotte udsnitsfotos fx af dæk, broen eller maskine og dokningssituationer.
Forfatteren har igennem sit store forarbejde endnu engang opnået et meget flot resultat til glæde for Danmarks mange søfartsinteresserede. |
|
|
 |
| Danske Havforskningsskibe gennem 250 år |
| b129 |
Thorkild Sandbeck * Skib Forlag, 2007 280 sider, indbundet, b.20,5 x h.28,5 cm
Bogen beskriver de vanskelige og ofte umenneskelige forhold, som de første pionerer måtte udstå – mange gange med døden som følgesvend. Men bogen fortæller også om de sejre og epokegørende opdagelser, som gjorde Danmark til en af verdens førende havforskningsnationer.
Som noget enestående fortælles ikke blot om om skibenes forskningsopgaver, men man følger skibene så at sige ”fra vugge til grav”. Det er der kommet en forrygende fortælling ud af med både dramatik og hidtil ukendte realiteter. Hvert kapitel afsluttes med biografier over bogens nøglepersoner. Desuden findes faktablokke med skibenes dat og andre informationer, som gør bogen til et nyttigt opslagsværk – foruden at den kan læses som god underholdning. |
|
|
 |
| Danske jern- og stålskibsværfter ca. 1850 – 2005 |
| b131 |
Historien om den danske værftsindustri er nok kendt af mange, som i de sidste tre årtier har oplevet, hvordan store værfter og arbejdspladser er forsvundet fra deres by. Historien on den danske værftsindustri er imidlertid andet end blot historien om lukningen af en industri. Det er også historien om en fantastisk evne til omstilling og til at finde nye og alternative veje. Der har eksisteret en sand mangfoldighed af værfter, hvoraf mange formåede at overleve ganske længe ved at tænke nyt. For første gang er der i denne bog søgt at samle historein om de mange værfter, store som små, de nytænkende og de traditionelle. |
|
|
 |
| Strandinger og redningsfolk |
| b139 |
Ludvig Mylius-Erichsen, Vældgungerne, 2007, 220 sider, indbundet, b. 15,5 x h. 21,5 cm.
Indeholder en række spændende historier om kendte såvel som ukendte strandinger langs den jyske vestkyst, skrevet af polarhelten Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907).
Her er beretninger om heroiske redningdfolk, der sætter livet på spil for at hjælpe nødstedte søfolk. Mylius-Erichsen voksede op i Ringkøbing og havde en stor kærlighed til egnen langs vestkysten. I forskellige bøger og artikler lod han denne kærlighed skinne igennem, men var også samfundskritisk især i forbindelse med det sociale forhold og religion. De fleste noveller i denne bog har ikke været udgivet siden 1901 og 1905, da de to novellesamlinger: ”Strandingshistorier” og ”Nye Strandingshistorier” udkom første gang. ”Strandinger og redningsfolk” og novellesamlingen, ”Vestjyder” er udkommer i anledning af 100-året for Mylius-Erichsens død. |
|
|
 |
| Marstal – et globalt lokalsamfund |
| b140 |
*Bygd* 1986, 32 sider, hæfte * 14,5x21,0 cm Hovedkilden til dette hæfte er fra Erik Kroman’s fremragende bog ”Marstals søfart indtil 1925” enkelte sider herfra en stort set citeret ordrette i hæftet. Endvidere har museumsinspektør Erik Kromann (Marstal Søfartsmuseum) været behjælpelig med fotos og oplysninger. |
|
|
 |
| Rise Bryggeri |
| b141 |
Karen Margrethe Fabricius *Ærø Museum* 2007, 160 sider, indbundet *24,5x23,5* At Rise Bryggeri er genopstået imens denne bog er blevet til, er utroligt glædeligt og har været et yderligere incitament til arbejdet. Men der er en anden historie….. En god illustreret bog som fortæller historien om hvordan mælk bliver til øl. |
|
|
 |
| Ærø i tanker og streg |
| b142 |
Michael Larsen , Bakkelandet, 2007, 48 sider, uindbundet *b. 22,5 x h. 22,0 cm.
”Når man maler, får man lyst til at sætte ord på skønheden. Og når man er forfatter, får man lyst til at male det hele frem” Michael Larsen.
Forfatteren og akvarelmaleren tabte sit hjerte til Ærø i samme nu han satte sin fod på øen. Han forklarer her om roman succerne :”Slangen i Sydney” og ”Uden sikker viden”. Maleren skriver. Forfatteren maler. Og i tekst og billeder inviteres læseren rundt til de steder, der efter det overrumplende møde med øen, siden er blevet Larsens favoritsteder. Selv for kendere af Ærø giver forfatteren nye ledetråde til øens skønne natur. Der er i bogen også gode råd fra Maleren udi akvarelmaling. |
|
|
 |
| Sejlskibe fra Grønlandsfarten |
| b144 |
Henning Thalund - Forlaget Nautilus 2008, 64 sider - 24,0 cm høj x 17,0 cm bred.
Sejl vestpå og nordover! Sådan har ordene lydt gennem århundreder for de skibe, der har besejlet Grønland. Vestpå! Der ventede Atlanterhavet med storm og høj sø. Nordover! Her kunne ismasserne ligge og hindre enhver sejlads i dage og uger.
Og alligevel sejlede skibene gennem storme og is for at nå frem med forsyninger til den spredte bebyggelse på verdens største ø og retur med den tran og spæk, som befolkningen i Grønland havde produceret.
Nogle skibe og deres mandskab forsvandt på rejserne i de barske omgivelser, men de fleste fartøjer sejlede gennem mange år mellem Danmark og Grønland.
Denne bog fortæller om nogle af de sejl- og dampskibe, der sejlede i Grønlandsfarten eller i kystsejladsen mellem beboelserne på den langstrakte kyst. Bogen igennem vises gode fotos af skibene, hvoraf flere ikke tidligere er blevet publiceret.
Skibene var bygget af træ, og drivkraften avr gennem flere hundrede år kun vindens pres i sejlene. Først i det 19. århundrede blev det almindeligt at udstyre disse sejlskibe med en hjælpemotor - først en lille dampmaskine og senere en dieselmotor.
I dag er sejlskibene i Grønlandsfarten borte og afløst af moderne maskindrevne skibe, men der sejles stadivæk - vestpå og nordover! |
|
|
 |
| Danske strandinger - Berømte forlis og strandingshistorier fortalt gennem viser og aviser, skildringer og skilderier |
| b145 |
Thomas Thomsen - Hovedland - 2008, 120 sider, indbundet. - 19,5 cm høj x 21,0 cm bred.
Den danske strand leder i dag tankerne i retning af noget behageligt. Afvekslende landskaber og kystformer, som vi kan forholde os nydende til.
Sådan har det ikke altid været. Denne bogs historier om strandinger og forlis tager udgangspunkt i de nyhedsberetninger og fortællinger, som blev præsenteret for den danske befolkning i aviser, skillingsviser og ugemagasinet Illustreret Tidende. Femten strandinger og forlis i perioden 1835 - 1909. Selv om sorg og ulykke dominerer, er der dog mange opløftende eksempler på heroiske bedrifter, der er gået over i historien. Dem finder vi f.eks. i beretningerne om Søren Kanne fra Grenå og Lars Kruse fra Skagen.
Undervejs i bogen, hvis illustrationsside er et kapitel for sig, støder læseren på flere af periodens mest spændende forfattere, eventyrere og penneførere. Blandt andre Holger Drachmann og Mylius-Erichsen og den utrættelige skillingevisefabrikant og -forfatter Julius Strandberg. |
|
|
 |
| Vejrhåndbogen |
| B153 |
Jesper Theilgaard * Gyldendal * 2007, 256 sider, indbundet, 25,0 cm høj x 18,0 cm bred. Vejrhåndbogen giver det praktiske overblik over de forskellige vejrtyper, som vi alle kender: Solskinsvejr, gråvejr, regnvejr, blæsevejr etc. Hvad er baggrunden for dem, under hvilke betingelser dannes de, og hvor lang tid varer de. Vejrhåndbogen er uundværligt i fritidshuset op på reje rundt i Danmark, hvad enten det foregår til fods, på cykel eller i bil. Den er også god at have derhjemme og i klasseværelset. Vejrhåndbogen giver læseren mulighed for at bedømme den aktuelle vejrtype og derigennem planlægge dagen. Vejrhåndbogen har et let forståeligt og omfattende leksikon. Her gives forklaring på langt de fleste vejrord. |
|
|
 |
| Med færgen fra Grenå til Hundested |
| B154 |
Jan Vinther Christensen * Forlaget Nautilus 2008 * Indbundet 376 sider * 30,0 cm høj x 21,5 cm bred. Den komplette beskrivelse af Grenaa-Hundested overfartens spændende historie - fra begyndelsen i trediverne over krigens kvaler, guldalderen i tresserne og den lange nedtur frem til lukningen i 1996. Begivenhederne på overfarten gennemgås år for år, og blandt meget andet har Jan Vinther Christensen fundet mange spændende oplysninger om Grenaa-Hundested færgernes skæbne under krigen. Bogen indeholder desuden grundige beskrivelser med generalarrangement af alle overfartens færger samt en række spændende afsnit, hvor nogle af overfartens nøglepersoner portrætteres og selv får lov til at fortælle deres versioner af historien om Grenaa- Hundested overfarten. En flot og spændende bog med rigtigt meget læsestof og illustreret med en perlerække af fotos af overfartens mange smukke færger. |
|
|
 |
| Vikingeskibsmuseets BÅDE |
| B157 |
Max Vinner * Vikingeskibsmuseet i Roskilde 2002 * Indbundet * 24,5 cm høj x 21,5 cm bred En flot bog om Nordens maritime fortid, skibe fra oldtid og middelalder, deres nutidige rekonstruktioners plus nyere fartøjer som Færøbåde, joller og vest- og nordnorske fjordbåde fra 1800-tallet. Man kommer grundigt omkring 32 skibe med hovedvægten på vikingetidens fartøjer. Her er det fx tankevækkende, at det med samtidens materialer og væve faktisk tog lige så mange arbejdstimer at fremstille sejlet som at bygge selve skibet. Der er også omtale af nyere forskning omkring byggeteknik, praktisk sejlads med skibstyperne til havs og teknikken omkring rekonstruktionerne. Man viser og forklarer maritime begreber som stag- og kovending, rigningstyper, klinkbygningen, råsejlet og de forskellige skibstyper. Hovedparten af bogen er dog helliget gennemgangen af de enkelte skibe. Bogen er med sit smukke tryk og fine illustrationer med tegninger plus lækre atmosfæremættede farvefotos en visuel nydelse at læse. Den henvender sig primært til besøgende på museet men har bestemt også bud til alle med lidt mere vidtgående interesse for søfart og historiske skibstyper. Emnet - især Skuldelev udgravningens 5 vikingeskibe - er uden tilsvarende nyere dækning. |
|
|
 |
| Øhavets historier – En billedfortælling om livet i Det Sydfynske Øhav |
| B161 |
Bjarne Bekker * Bekkers Forlag 2008 * 2. UDVIDET UDGAVE * 212 sider, indbundet storformat *
Tag med på en rejse til livet, der var engang; til den nye tid med iniativ og tryghed i Det sydfynske Øhav. Bogen er ikke en historisk analyse, men en billedfortælling om de folk, der skabte, og stadig skaber – Øhavets Historier ….. 500 illustrationer Nye vinde i Øhavet. De har altid klaret sig selv. Men de har aldrig været sig selv nok. På øerne i det sydfynske Øhav er gæstfriheden legendarisk og elskeligheden stor og ægte. Gæstebud er selve livets mening, og trangen til hygge er nedarvet. Pyntelige huse spejler øboens sande sjæl. Kærlighed til livet er håndgribelig. Længe før morænelandskabet sank, og havet skabte 55 øer og holme, har stenalderfolket jaget, bygget, levet – og overlevet. De egenskaber trives i bedste velgående, trods stormfloder og forlis, minesprængninger og flystyrt, druknedød og storbrande. Trods skolelukninger og latente færgeproblemer, nedlæggelse af sygeplejestillinger og halvering af præsteembeder, har det sociale og mentale liv i Øhavet fået ny næring. Der blæser friske vinde i det gamle Drejø Sogn, hvor alle fem øer oplever befolkningstilvækst. Simpelthen fordi trygheden bor i Øhavet. Gennem et halvt århundrede har Bjarne Bekker været på farten med alle sanser åbne. Det er blevet til en alsidig billedfortælling om livet, som det formede sig gennem århundreder. En stor og oprigtig kærlighedserklæring til Øhavet – til Mor Danmark. |
|
|
 |
| Danmarks Højtider og Festdage - Hvornår, Hvorfor, Hvordan? |
| b162 |
Ib Askholm * Askholms Forlag * 2006, 204 sider, 17,0 cm høj x 21,5 cm bred. Hellig tre konger . Kyndelmisse. Kronprinsesse Mary. Skærtorsdag. Dronning Margrethe II. Jævndøgn. Slaget ved Dybøl, 1864. Kristi Himmelfartsdag. Grundlovsdag. Valdemarsdag. FN-dag. Halloween. Mortens aften. Juleaften. Ny, udvidet (fra 152 til 204 sider) udgave af Årets højtider : fest- og helligdage i Danmark og Norden, 1999. Og ikke bare det kristne, men også det græsk-ortodokse, jødiske og muslimske Danmark. Nyt er afsnit om sommertid, om FNs internationale dage, uger, år og årtier, mindeværdige dage, der ikke fik plads i kalenderen, som fx Freden i Kiel (1814), Stavnsbåndets indførelse (1733), Niels Ebbesens drab på Den kullede Greve (1340) m.m.. Kongelige fødselsdage i Danmark, begrænset til konger og dronninger fra Valdemar den Store (1131) til Margrethe II (1940). Annullerede og næsten glemte danske højtidsdage, som fx Korsmesse, Syvsoverdag eller Tamperdag, personer fra nyere tid, der ikke længere fejres ved flagning: Frederik IX, Dronning Ingrid, Prinsesse Alexandra. Derudover er en række afsnit opdateret og typografi og opsætning forbedret. Det er stadig en meget nyttig og grundig kalenderhåndbog, som med sine korte gennemgange af historien bag en hellig-, fest- eller flagdag også fungerer som historisk og kulturhistorisk opslagsbog. |
|
|
 |
| Det Sydfynske Øhav – Guide til Øer . Hav . Natur . Kultur . Søfart |
| b163 |
Poul Henrik Harritz * Forlaget ”Naturbureauet” * 2007, 128 sider, 24,0 cm høj x 17,0 cm bred. En interessant bog om alle øerne i farvandet mellem Fyn, Langeland og Ærø. Bogen kan bruges af voksne og store børn, lokale, turister, sejlere m.fl., som interesserer sig for farvandet og disse øers natur og kulturhistorieDer er noget generelt om områdets geologi, historie og natur. Derefter fortælles om 55 øer, helt ned til den mindste ubeboede holm i farvandet. Om hver ø er der dels nogle fast rubricerede fakta om areal, befolkningstal, adgangsforhold og transport til øen. Derpå fortælles om øens natur og historie ud fra et stort kendskab, som forfatteren har samlet ved at arbejde med emnet og ved at bo i området gennem mange år. Ledsaget af mange udmærkede farvefotos og landkort, som gør det hele nemt tilgængeligt, sammen med et emne- og stedregister. |
|
|
 |
| FYN RUNDT i portrætter |
| b164 |
Jørgen Jensen * Odense Stadsarkiv 2008 * Indbundet, 21,0 cm høj x 21,0 cm bred 54 portrætter af nulevende og afdøde personligheder fra Fyn og øer, bl.a. Ærø. Jørgen Jensen har i mange år arbejdet som professionel fotograf på Fyn og de omkringliggende øer. Det er personerne bag facaden, der altid har facineret fotografen. Dét, at gengive det sande udtryk; det ærlige, eftertænksomme eller lidt af den sjælelige bagage, som vi alle bærer rundt på, men ikke nødvendigvis sætter til skue, når vi skal gengives i en eller anden mediesammenhæng, er en udfordring, Jørgen Jensen gerne tager op. Portrætter med sjæl er temaet i denne bog, og personudvalget er gredt og typerne markante. Tiden sætter jo uafvigeligt fysiske spor i vores træk, men fællesnævneren for disse valgte portrætter er, at menneskene bag dem har formået at bruge livet til at sætte spor omkring sig – hver på deres helt egen måde. |
|
|
 |
| MÆRSK Mc-Kinney Møller – Et personligt portræt af Danmarks største erhvervsmand |
| B165 |
Thomas Larsen og Finn Mortensen Gyldendal 2008 * 300 sider, 24,5 cm høj x 17,0 cm bred. Mærsk Mc-Kinney Møller er en ener i dansk erhvervsliv. Han har opnået enorme resultater, ført sin virksomhed op i den globale superliga og har i årtier været et ikon for danske topledere. Alligevel har han foretrukket at leve en diskret og tilbagetrukket tilværelse, og de færreste kender egentlig den store erhvervsmand. Her får læserne et unikt indblik i en stærk personlighed - en lederskikkelse med et usædvanligt forretningstalent, en vilje af stål og med en livslang pligtfølelse af at skulle forvalte arven fra faderen, A. P. Møller, så godt som menneskeligt muligt. For første gang bryder inderkredsen omkring skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller tavsheden og fortæller deres historie om manden bag myten. Gennem 11 åbenhjertige samtaler med de nærmeste venner, familie og rådgivere tegner forfatterne et personligt portræt af Mærsk med både varme , humor og bid. I bogen fortæller Mærsk Mc-Kinney Møller desuden selv levende og indsigtsfuldt om sin opvækst, karriere, årene i USA, forholdet til faderen, A.P.Møller, og om sit fremtidshåb for den verdenskendte danske koncern. |
|
|
 |
| LINDØVÆRFTET L208 – En fotobog om tilblivelsen af verdens største containerskib |
| B166 |
Simon Lautrop Forlaget Picto 2008 * Indbundet, 24,0 cm høj x 27,0 cm bred. Dansk udgave. Fås også i engelsk udgave. Fotograf Simon Lautrop har gennem et år fulgt tilblivelsen af verdens største containerskib L208, ELLY MÆRSK, fra første stålplade blev losset på kajen i Lindø, til det færdige skib sejlede prøvetur i Nordsøen. Bogen fortæller et stykke industri historie, som foregår her og nu. Pressen har skrevet "Det er en unik fotobog, der over 160 sider og i hundredvis af billeder skildrer en enestående dansk arbejdsplads".
Fra september 2006 til september 2007 følger bogen bygningen af verdens største containerskib på Lindøværftet. Danmarks sidste store skibsværft skriver verdenshistorie, og fotograf Simon Lautrop er med fra første stålplade bliver losset til det færdige skib ligger klar.
I store og små flotte og fortællende fotos skildres tilvirkningen af de mange stålelementer, arbejdsprocesser. Også et utal af rigtig fine fotos af værftarbejderne i rigtig mange gode arbejdssituationer. Ikke mindst viser personerne på mange af billederne de gigantistiske dimensioner som disse skibe byder på, f.eks. rorstammen, skruen m.v.
Bogens indledes med forord af Bo Lidegaard, og afsluttes med fakta om Lindø og verdens største containerskibe. En meget flot fotobog. |
|
|
 |
| D/S NORDEN – Rederikoncernens flåde |
| B168 |
Ole Stig Johannesen * Maritime Maritime 2008 * 30,0 x 21,5 cm Dampskibsselskabet Norden er et af de ældste danske rederier og i dag tillige landets andetstørste rederi, såvel som det er et af de største shippingselskaber på verdensplan. Bogen indeholder grundige beskrivelser af skibene og deres livsforløb, herunder nogle af skibenes og besætningernes krigsoplevelser. Derudover mange supplerende oplysninger. Ca. 350 gode fotos, hvoraf mange i farver. Indledningen på såvel dansk som engelsk gennemgår i store træk rederiets historie fra 1871 og op til 2008 og især dets skibsfart. En fornem bog i storformat. |
|
|
 |
| Landsbyliv i Ommel – hverdagsglimt fra 1950´erne |
| B169 |
Rita M. Jacobsen * Marstal Søfartsmuseum 2008 * 25,0 x 21,5 cm Landsbyfællesskabet bliver taget under behandling I en stribe korte afsnit om landsbyens liv som det formede sig i 1950´erne, da Ommel – i modsætning til i dag – havde en række erhvervsdrivende og egen skole. Forfatterinden har været vidt omkring hos nuværende og tidligere ommelsboere for at opspore gode historier og spændende billeder, og ikke mindst sidsnævnte gør bogen til en sjov og stemningsfuld oplevelse. |
|
|
 |
| Navigationens Udvikling – og lidt om hans liv og håndbøger |
| B170 |
Redigeret af Erik Gøbel * Maritim Kontakt Nr. 25, 2003 * 272 sider, 24,0 x 17,0 cm. Skibsfører Jens Kusk Jensens (1866-1936) hidtil uudgivne manuskript fra ca. 1910 samt en række artikler, som belyser Kusk Jensens liv, hans berømte håndbøger, rekonstruktioner af fortidens navigationsinstrumenter og fartøjer samt hans litterære produktion i det hele taget. Kusk Jensen´s bedst kendte værk er ”Haandbog i praktisk Sømandsskab”, ofte benævnt som sømandens bibel, men han gik også i gang med at udarbejde en omfattende fremstilling af navigationens historie fra oldtiden til hans egen tid. Dette imponerende værk har hidtil kun været kendt af en snæver kreds, da det aldrig er blevet publiceret. For at hædre Kusk Jensens minde udgives hermed for første gang hans værdifulde fremstilling af navigationens udvikling. Og samtidig gringes en håndfuld artikler, som belyser Kusk Jensnes liv, hans berømte håndbøger, hans rekonstruktioner af fortidens navigationsinstrumenter og hans litterære produktion i det hele taget. Det er udgivernes håb, at Kusk Jensens fremragende fremstilling af navigationens historie vil finde lige så interesserede læsere som hans håndbøger. |
|
|
 |
| Erindringer fra et liv til søs 1900 – 1946 |
| B171 |
Bernhard David Larsen * Redigeret af Kåre Lauring * Maritim Kontakt Nr. 23, 2001 * 148 sider, 24,0 x 17,0 cm. Skibsfører Bernhard David Larsens (f. 1886) erindring fra 46 år på søen, dels om bord på sejlskibe, dels som styrmand og skibsfører på dampskibe, hvoraf de 35 var i rederiet Dannebrog. Spændende og informative erindringer, ikke mindst fordi det meste handler om dampskibe og det i en periode, hvor man ellers, for en stor dels vedkommende , har koncentretet interessen om de mere sagnomspundne sejlskibe. Men livet om bord i dampskibene omkring århundredeskiftet er fuldt ud lige så spændende som livet ombord i sejlskibene. Måske er forskellen, at hvor det er forholdsvis nemt at fremstille det i virkeligheden hårde og barske liv ombord i et sejlskib som en blanding af romantik og drengebog, så er det betydeligt sværere at gøre det samme med dagligdagen for f. eks. en søfyrbøder eller en damskibsmatros omkring 1940. |
|
|
 |
| FREGATTEN JYLLAND - Verdens længste træskib |
| B172 |
Kian Johansen * Popp & Skaarup, 2006 * 64 sider, 27,0 x 20,0 cm. Skruefregatten Jylland har siden 1994 ligget som gennemrestaureret museumsskib i Ebeltoft - en flot maritim turistattraktion med tusindvis af besøgende. Denne lille bog omhandler skibets tilblivelse, bevæbning, karrieren i den danske flåde i bl.a. slaget ved Helgoland og senere som kongeskib, mandskabet og livet ombord, hvordan fregatten undgik ophugning samt den senere omtumlede tilværelse, der endte lykkeligt med den flotte restaurering fra Mærsk McKinneys Møllers Fond, pudsigt nok bl.a. ved brug af 700 af de gamle nu tilvoksede flåde-egetræer, der var plantet med henblik på en storstilet plan for flådens fremtid efter englandskrigene 1807! Bogen er indbydende gennemillustreret med ældre og nye fotos, tegninger og gamle stik. Bogen giver en fin, letlæst og velstruktureret gennemgang af fregattens historie gennem illustreret af mange farve og s/h fotos. |
|
|
 |
| Danske Rederier Volume 6 – Dansk Esso A/S – Niels Henriksen / Svendborg Bugser og Priva skibene |
| B173 |
Det Danske Petroleums-Aktieselskab - Dansk Esso A/S ; Niels Henriksen - Svendborg Bugser ; Privateksportørernes Skibstransport A/S.
Bent Mikkelsen * Forlaget Betty Nordgas, 2008 * 224 sider, 23,5 x 17,5 cm. Tekst på dansk & text in english. Danske Rederier volume 6 fortæller historien om Det Danske Petroleums-Aktieselskab, der i 1952 blev til Dansk Esso. Selskabet var pionere på tankfart og fik i 1890 leveret Danmarks første tankskib fra B&W i København. Flere gange gennem rederiets 90 årige historie havde det skibet, der var Danmarks største tankskib. Epoken med det efterhånden amerikansk ejede selskab sluttede i 1985, da rederivirksomheden i Danmark blev lukket og Esso navnet forsvandt fuldstændig i 1986, da hele den resterende del af forretningen blev solgt til norske Statoil. Rederi nummer to i bogen er Svendborg Bugser A/S, der blev startet i 1977 af skibsfører Niels Aage Henriksen, Svendborg. Efter at have været ejer af flere traditionelle coastere skiftede han til sejlads med bugserbåden Danasund. Ideen opstod efter en personlig tragedie. I de resterende 30 år er det blevet et en større flåde af bugserbåde og tusindvis af slæb af stort alt hvad der kan flyde fra store skrog til nybygning til pramsejlads med cementblandere på en pram til et havnebyggeri. Rederi nummer tre er Privatekportørernes Skibstransport, som blev stiftet af hollandsk/dansk Marinus Smits og havde til opgave at betjene en række utilfredse sælgere af kvæg og klovdyr. De følte sig dårligt behandlet af et andet dansk rederi og valgte så at starte på egen hånd med to skibe i fart mellem Sønderborg og slagte-hus kajen i Kiel. Med medlemskabet af EF fra 1. januar 1973 forsvandt grundlaget for rederiets transport af levende dyr. I 1960 blev flåden tilføjet en series coastere fra hollandsk værft. Alle skibene havde to særlige kendetegn: Alle var malet i en særlig grøn farve og alle havde navet PRIVA, som efternavn. Det var f.eks. Nordstrand Priva, Kala Priva etc. |
|
|
 |
| En Sømands Oplevelser i Fred og Krig |
| B174 |
Jens Kusk Jensen * Maritim Kontakt Nr. 17, 1995 * 216 sider, 24,0 x 17,0 cm. Skibsfører Jens Kusk Jensens (1866-1936) erindringer beskriver især hans liv på verdenshavene på forskellige skibe, f. eks. Fregatten Jylland, skonnerter og dampskibe i perioden 1883-1922. Han sejlede i en årrække med skonnerter i Nord- og Østersøsejlads og fik sin styrmandseksamen fra Bogø navigationsskole i 1866. Efter at have aftjent sin værnepligt på fregatten Jylland, hvor han var med på togtet til Vestindien i 1886-87, tog han hyre som almindelig sømand (letmatros) på briggen Criemhilde af Fanø. I de følgende 8 år sejlede han hovedsagelig i fart på Amerika og en enkelt gang til Australien på danske , engelske og tyske skibe. i 1891 blev han 2´styrmand for første ganmg og i 1892 1´styrmand og fik i 1895 sit skibsførerbevis. Fra 1897 til 1902 var han hovedsagelig tilsynsførende ved bygning af 6 3-mastede stålskonnerter i Martenshoek, Holland for et rederi, hvis ejer var A. Kløvborg, København, og hvis korresponderende reder var dennes broder J.J. Kløvborg, Alloa, Skotland. I 1904 gik han ind i dampskibsfarten og sejlede i 2 år med S/S Henning for A/S Aalborg Dampskibsselskab, derefter havde han i Helsingør tilsyn med bygningen af et nyt dampskibsselskab Jens Bang, og førte dette til udgangen af 1915. I disse år var Jens Kusk Jensens interesse for historie og navigation blevet forstærket. Da han gik i land i 1922, havde han bedre mulighed for at koncentrere sig om sine historiske studier, samt bygning af talrige navigations instrumenter. Bogen er særdeles velskrevet og interessant læsning. Kan stærkt anbefales. |
|
|
 |
| Sejlads under krigen 1939 – 45 |
| B175 |
Erik Rasmussen * Maritim Kontakt Nr. 15, 1991 * 158 sider, 24,0 x 17,0 cm. Skibsfører Erik Rasmussen er født 1903 i Marstal og kom til søs i 1920 med den firemastede skonnert H. C. Christensen. Efter at havde sejlet med forskellige andre sejlskibe kom han på Navigationsskole i Martsal i 1927, tof styrmandseksamen i 1928 og skibsførereksamen 1929. Derefter blev han i 1929 ansat som styrmand i ØK og kom senere til redeiet Torm, med hvis skibe han sejlede under 2, verdenskrig.
Hans beretning er baseret på dagbogsoptegnelser og breve, og giver et åbenhjertigt og ligefremt billede med megen humor af livet ombord i de bevægede år. |
|
|
 |
| Søkrig – i danske farvande. Under Anden Verdenskrig 1939 – 42. |
| B176 |
Poul Bech * Schønberg, 2008 * Indbundet, 279 sider, ill., 24,5 x 16,5 cm. I månederne op til -, og da Danmarks blev besat den 9. april 1940 fik den fredelige neutrale tilstand i de indre danske farvande en brat ende.
De danske farvande blev genstand for deciderede kamphandlinger og mangfoldige sænkninger, da engelske ubåde sneg sig ind i de tyskkontrollerede områder med effektive torpedoer.
Mineudlægninger og -nedkastninger gjorde sit til de mange hundrede skibsforlis af både danske og udenlandske fartøjer med mange omkomne.
Der er skrevet utallige bøger om besættelsesårene, men der er ikke skrevet meget om hvad der skete til søs, og om kampene på havet mellem Skagen og Gedser i krigsårene. Poul Bech har samlet rapporter, beretninger og illustrationer fra årene 1939-42, og sat det hele sammen til en spændende skildring.
Poul Bech er uddannet journalist, og er nu pensioneret efter en karriere på Fredericia Dagblad. Hans drivkraft til at skrive en bog om forholdene i de danske farvande under Anden Verdenskrig er en livslang passion for skibe og havet, samt besættelsesårene 1940-45. Indhold: De første mineudlægninger ; Forfølgelse af danske fiskere ; Skagerak bliver lukket ; Pionier ; Mineramte og forliste skibe i danske farvande 1939-42. |
|
|
 |
| Årbog 2007 - Marstal Søfartsmuseum |
| B177 |
Erik Kromann, red. * Marstal Søfartsmuseum, 2008 * 80 sider, 24,0 x 17,0 cm.
INDHOLD: side 4, Jørn Ørnstrup: Johan Arndt Dyssels besøg på Ærø i 1763; side 17, Carl Ewald: Ærø anno 1893; side 20: Flemming Rasmussen: Dansk sømand i allieret tjeneste under 2. verdenskrig; side 25, Martin Østergaard: Jul i arkivet - et studieophold på Marstal Søfartsmuseum; side 28, Martin Østergaard: Småsparere og skibsredere - parthavere i Marstal Handelsålads 1896 - 1922; side 38, Karl Hansen: Til søs med DORTHEA af Marstal; side 48, Karsten Hermansen: Fra storhed til fald - Svendborgrederiet Falkens historie i afslørende nyt lys; side 59, Flemming Boye: Marstallerne på nettet; side 64, Tanja Millinge: Årsberetning 2007 fra Øhavsmuseernes Fællessekretariat; side 66, Leif Rosendahl: Årets gang i SAMKA; side 70, Erik B. Kromann: Årets gang på Museet. |
|
|
 |
| Gale warning - Aerial photographs of ships in rough seas |
| B178 |
Herman Ijsseling * Flying Focus * 2008 / 96 sider / 21,5 x 30,0 cm.
Photographer Herman Ijsseling from the maritime aerial photography compagny Flying Focus regularly challenges the elementa to photograph ships under the most extreme circumstances. Since the purchase of the heavy and solid Cessna Skymaster, the photographer has even flown in force 10 gale. "Gale warning is a selection from ten years of storm flying.
Teksterne er på engelsk – men egentlig er de overflødige i denne flotte fotobog med mere end 100 luftfotografier af skibe i hårdt vejr. Og her menes altså hårdt vejr med op til vindstyrke ti (beaufort). Det at få billederne i hus under disse ekstreme vejrforhold har været et kunststykke i sig selv. Det er den hollandske fotograf Herman Ijsseling, der står bag bogens fantastiske billeder, der for langt den største del er fotograferet fra luften over farvandet ud for Holland. Billederne er trykt på papir af høj kvalitet og det hele er indbundet i stift bind i bredformat 21 x 30 cm |
|
|
 |
| Skibet der forsvandt - |
| B179 |
HISTORIEN OM HANS HEDTOFTS GÅDEFULDE FORLIS
Lars Halskov & Morten Halskov Politikens Forlag 2009 * 317 sider * 15,5 x 22,5 cm
Skibet der forsvandt fortæller for første gang hele historien om grønlandsskibet Hans Hedtoft, Danmarks Titanic: Det var Den kongelige Grønlandske Handels mest moderne polarskib. Et nybygget skib, der blev betragtet som synkefrit. Alligevel forliste det på på sin jomfrurejse i det stormfulde hav syd for Kap Farvel den 30. januar 1959, og vraget er aldrig blevet fundet. Forliset førte sidenhen til en stor politisk skandale i Danmark og er stadig den mest omstridte skibskatastofe i nyere dansk historie.
Bogen bygger på interview med pårørende til de fleste om bord på vidunderskibet. Forfatterne har som de første nogensinde haft særlig adgang til fortrolige dokumenter, private breve, lommebøger, dagbøger og interne papirer. Derfor er der mange hidtil ukendte oplysninger i denne dokumentariske skildring af den tragiske skibskatastrofe. |
|
|
 |
| DFDS 1991 – 2006 |
| B180 |
– Skibsudviklingen fortsætter – Ship Developments Continues
S. Thorsøe, P. Simonsen, S. Krogh-Andersen, H. Vaupel * DFDS 2006 * indbundet, 546 sider, ill., 30,5 x 21,5 cm. Denne bog om DFDS fra 125-års jubilæet i 1991 og 15 år frem til 140-året for Selskabets stiftelse i 2006 er en videreførelse af beskrivelsesmåde og systematik af skibene fra 1991, således at nærværende bog er en fortsættelse af bogen fra 1991. Hovedparten af bogen er omtalen af Selskabets vigtigste værktøj, skibene, og deres historie. De skibe, der var ejet og i drift i 1991, er beskrevet i hele skibets levetid fra bygning og frem til afhændelse eller ophugning, ligesom omtalen af de skibe, der var afhændet i 1991, men stadig var i drift under andet flag, så vidt muligt videreføres. Selskabets historie er i denne bog omtalt år for år og med 1991 og til redaktionens slutning i september 2006. Hvert år indledes med nogle markante begivenheder ude i verden, således at læseren har mulighed for at relatere DFDS-historien hertil. Også i denne bogs periode er der nedlagt aktiviteter, nye sat i værk og måske igen nedlagt, andre udviklet og yderligere styrket. Organisationen har undergået ændringer mange gange i takt med udviklingen i tiden, og i 1992 får DFDS Koncernen et nyt bomærke, der signalerer fremsyn og dynamik. En flot bog med dansk og engelsk tekst og prisen er i den meget lave ende. |
|
|
 |
| Frederiks Øen – En billedfortælling fra Livsglædens By |
| B182 |
Bjarne Bekker * Bekkers Forlag 2007 * indbundet, 96 sider, 24,0 x 31,0 cm. Bogen om Frederiksøen i Svendborgsund er en veloplagt billedfortælling om havnelivet i den gamle søkøbstad. Journalist og forfatter Bjarne Bekker tager læseren med på en rejse i tiden. Fra livet i middelalderens pittoreske Swineburgh, over landbrugs- og industrisamfundet, til det nye årtusindes oplevelsessamfund; det nye Svendborg. Beretningen om, hvordan skibsbyggere fra to dynastier i generationer forvandlede ”Koholmen” til en driftig værftsø, er også forfatterens kærlighedserklæring til fødebyen Svendborg. Bogens livsbekræftende fortællinger om de tusinder af svendborgensere, der havde deres virke på Frederiksøens værfter, forstærkes af et par hundrede fascinerende kobberstik og billeder fra svundne tider. Bogen om Frederiksøen beskriver udviklingen fra en sandbanke, der forsvandt ved højvande, over industrisamfundets overbebyggelse og frem til den aktuelle debat om øens fremtid. Skal der fortsat bygges og repareres træskibe på øens navnkundige værft? Skal der være plads til kunst og kultur på den unikke ø i Sundet? Skal vi atter kunne gå ture på kajen og pilke på de yderste moler, mens vi nyder skønheden ind over byen og ud over Sundet? Oplysninger om øens fortid og nutid stammer fra interviews og samtaler med relevante personer gennem mit journalistiske virke i et halvt århundrede, samt ved omfattende research i familien. Såvel på mødrene som på fædrene side har min slægt gennem de seneste århundreder været aktive i Svendborg. Som arbejdsmænd og håndværkere. Som gartnere og politikere. Som værtshusholdere og vinkelskrivere. Som postmester, justitsråd og herredsfoged i Svendborg. Det meste af billedmaterialet er hentet i henfarne slægters familiealbum samt ved affotografering af malerier og kobberstik. Mange historiske kendsgerninger stammer fra bogen om min 10 gange tipoldefar, herredsfoged i Gudme og Sunds Herreder, Adrian Gumme Bekker, der levede fra 1719 til 1803. En uvurderlig hjælp i research og billedfremskaffelse er, som det fremgår af Bagord på side 96, ydet af Niels Høyvald i New Jersey, USA. Bogen skal ikke opfattes som et videnskabeligt dokument, men som et bidrag til beretningen om en ø og en havn – en prægtig købstad, hvis indbyggere gjorde mit faglige virke til en munter færd gennem en selvvalgt mangfoldighed af livsafsnit. Når du har læst bogen, og glæder dig over billedfortællingen, kan vi formentlig kun være enige om, at vi bor i en af Danmarks smukkeste købstæder – Livsglædens By… |
|
|
 |
| Knob Håndbogen |
| B183 |
Maria Costantino * Forlaget 55°NORD A/S 2008 * 256 sider, Indbundet, 21,5 x 17,0 cm. En rigtig lækker håndbog med masser af knob. Her er knob for nybegyndere og for øvede, knob til praktiske formål og til pynt. Knobene er beskrevet med tekst og illustreret af farvefoto trin-for-trin, så instruktionerne er lette at forstå. Bogen er delt op i afsnit med hver sin farve, hvilket hurtigt giver overblik.
|
|
|
 |
| Krigssejler 1939 – 45 |
| B184 |
Klaus Rydahl, red., Forlaget Radius, 17,5 x 24,5 cm høj, Indbundet 2009. Da Tyskland invaderede Danmark den 9. april 1940 befandt to tredjedele af handelsflåden sig udenfor landets grænser. Ombord var der tusindvis af søfolk, der mere end nogen anden dansk befolkningsgruppe fik krigen at mærke. Langt de fleste – 6.300 – valgte at sejle for de allierede. Knap 1.000 af dem omkom. Andre overlevede forlis, men var vidner til at venner og kolleger forsvandt i havet. Og så godt som alle oplevede, at skibe gik ned i deres nærhed. I bogen fortæller seks krigssejlere om deres oplevelser. De var ganske unge, da de blev kastet ud i krigen – den yngste var bare 14 år. På trods af deres unge alder valgte de side og sejlede på allierede skibe krigen ud. Det har ikke været noget let valg, for prisen var, at de måtte leve med den konstante angst for at blive torpederet, bombet af fly, beskudt eller løbe på en mine. Truslen var ganske uhåndgribelig. Tabstallene taler for sig selv. Det er stærke beretninger fortalt af søfolk, der gjorde en forskel. |
|
|
 |
| Philip Kocks Hus. Ærøskøbings ældste hus |
| B185 |
– Et gavlhus fra 1600-tallet og dets historie
Carsten Meyer * Ærø Museum 2008 * indbundet, 105 sider, ill., 23,5 x 24,5 cm. Historien om Philip Kocks Hus, Ærøskøbings ældste hus, er hsitorien om en ejendom og dens beboere gennem 363 år. Det er fortællingen om skippere, redere og købmænd og om deres handel i opgangs- og nedgangstider. Det er historien om købmænd, der ikke alene stod bag krambodens disk, men tillige var selvstændige producenter, kreaturopdrættere, landbrugere, brændevinsbrændere – måske smuglere – og om nødvendigt selv stak til søs. Bogen er endvidere historien om Bertel Erichsen, Groth og Kock slægterne, tre store Ærøskøbingslægter, samt en mangfoldighed af andre personer, der gennem tiden har beboet eller ejet huset, heriblandt flere lokale kunstnere. Carsten Meyer, pensioneret afdelingsbibliotekar med speciale i geografi og historie, har gennem årene skrevet en række lokalhistoriske artikler. Han har siden 2000 været ejer af Philip Kocks Hus. |
|
|
 |
| LYS LANGS KYSTEN - DANSKE FYRTÅRNE – FRA SKAGEN TIL GEDSER |
| B186 |
Knud Peder Jensen, Fotograf Knud Nielsen * Folaget Hovedland 2009 * 204 sider, indbundet, 24,5 x 17,5 cm. Lys langs kysten. Danmarks fyrtårne – Fra Skagen til Gedser er titlen på Knud Peder Jensens og fotograf Knud Nielsens både monumentale kulturhistoriske værk om de danske fyrtårne og deres historie. De danske fyrtårne står endnu i majestætisk ophøjethed ved vore kyster, f.eks. på ´Fyrvej´ for enden af blinde grusveje. Siden 1747, hvor det første grundmurede fyrtårn blev indviet i Skagen, har de med lys og blink bidraget til at skibstrafikken kunne afvikles. Fyrenes storhedstid var fra begyndelsen af 1800-tallet til første halvdel af 1900-tallet. I den periode blev det danske fyrvæsen udbygget. Først omkring Øresund, hvor der indtil 1857 var sundtold at hente. Efter 1877 kom med Bovbjerg den vestlige del af landet med, og netop vestkysten prydes i dag af nogle af de smukkeste fyr. Omkring årtusindskiftet satte fotograf Knud Nielsen sig for at fotografere samtlige grundmurede fyr i kongeriget. Det blev til mere end 5000 km på landevejene og til mange færgeoverfarter ud til fjerntliggende øer. Knud Peder Jensen har fulgt i hans fodspor og yderligere besøgt lokale museer, Farvandsvæsenets arkiver m.v. for at finde og nedfælde historierne. Dette samarbejde er der nu kommet en bog med mange flotte farvefotografier ud af. |
|
|
 |
| Da spaniolerne kom. Krig og kulturmøde 1808 |
| B188 |
Henning Petersen, red. * Wormianum 2009 * indbundet, 272 sider, ill., 25,5 x 21,5 cm. Der er mange myter om de spanske soldater, der var en del af det hjælpekorps som Napoleon i 1808 sendte til Danmark efter det britiske bombardement af København året forinden. Spaniolerne blev de kaldt blandt folk, efter ordet español (spansk), og de har i eftertiden fået ry for ganske meget: Koldinghus´ brand, salat- og sneglespisning samt ikke mindst utallige brunøjede børn. Denne bog undersøger de militære sider af de spanske troppers ophold i Danmark samt de senere myte- og sagndannelser. Spaniolernes eftermæle i den danske litteratur runder bogen af. |
|
|
 |
| Det lille sygehus´ rolle og betydning for et mindre sygehus. Ærøskøbing Sygehus 1890 – 2000 |
| B190 |
Karen Margrethe Fabricius * Ærø Museum 2009, indbundet * 118 sider, 21,5 x 27,5 cm høj. Historiker og museumsleder på Ærø Museum Karen Margrethe Fabricius har begået denne bog om Ærøskøbing Sygehus’ historie fra tegnebrættet til år 2000. På baggrund af omfattende protokoller fra sygehusets arkiv samt interviewundersøgelser, primært blandt nuværende og tidligere ansatte eller andre med tilknytning til institutionen, behandler hun to centrale spørgsmål: Hvad betyder det for æroboerne, at der er et sygehus på øen? Og hvilken rolle spiller sygehuset for øen? I takt med at Danmark er blevet opdelt i større og større regioner, er tendensen færre og større hospitaler og en høj grad af centralisering. De små sygehuse, der får lov at overleve, specialiserer sig indenfor hvert deres sygdomsområde, frem for at betjene patienterne ud fra et helhedssyn med et bredt behandlingsapparat i lokalområdet. Hvordan Ærøskøbing Sygehus’ rolle i nærsamfundet har udviklet sig, belyses i fire tidsperioder: Etableringen 1890-1920, udvidelser 1920-45, konsolideringen 1945-65 og kampen for overlevelse 1965-2000. Planen var oprindeligt at opføre et sygehus til ti patienter og en sidebygning til to med smitsomme sygdomme, men det endte med et ”stort” sygehus med 16 sengepladser. Det første år behandlede man 78 patienter, der i gennemsnit var indlagt i 30 dage, svarende til 2.302 sengedage. Antallet af sengedage eksploderede til 15.000 i slutningen af 1930’erne, hvor sygehusets sengekapacitet var oppe på 28. En yderligere udvidelse gjorde, at sygehuset fremstod moderne med 48 senge plus tolv i den særskilte epidemiafdeling ved anden verdenskrigs udbrud. I efterkrigstiden oprettede Svendborg Amt et centralsygehus i Svendborg, hvortil Ærøskøbing Sygehus havde indlæggelsesret, men først i tresserne blev det almindeligt at videresende patienterne. Ingen satte endnu spørgsmålstegn ved sygehusets eksistensberettigelse. Men et par år før kommunalreformen i 1970, hvor det lille sygehus blev indlemmet i det fynske storamt, kom den første trussel gennem en amtsrådsbetænkning. Fra da af har der været usikkerhed om sygehusets overlevelse. Alligevel blev der foretaget en større ombygning i 1970. Nogle år senere i 1988 bebudede amtet en sparerunde, som udløste en voldsom protestdemonstration på øen. Lukningsplanerne blev om ikke skrinlagt, så i hvert fald taget af bordet. Sygehuset lever endnu, men antallet af sengepladser er næsten nede på niveau med starten i 1891. I bogen konkluderer Karen Margrethe Fabricius, at der er generel enighed om, at sygehuset er et aktiv for øen af mangfoldige årsager. Blandt andet i forbindelse med at tiltrække flere tilflyttere, men også for øens nuværende befolkning er det vigtigt at have adgang til sundhedsydelser i lokalområdet. Ligeledes er sygehuset af stor betydning for beskæftigelsen – både arbejdspladserne på sygehuset og de håndværksmæssige reparationer, der løbende skal foretages. Kort sagt skaber Ærøskøbing Sygehus tryghed og maner til fællesskab. |
|
|
 |
| J. Lauritzen 1884 - 2009. Danske Rederier volume 7-8 |
| B191 |
Rederiet J. Lauritzen Bent Mikkelsen * Forlaget Betty Nordgas * 2-bind indbundet leveret i bogboks * 2 x 224 sider 17,5 cm x 23,5 cm høj. Sælges kun samlet. Dansk tekst. Text in English. Bind 7 1884-1945 / Bind 8 1945 - 2009 Rederiet J. Lauritzen rundede 15. april 2009 125 års dagen for stiftelsen. Det startede i Esbjerg, da den 24-årige Ditlev Lauritzen startede egen tømmerhandel under navnet J. Lauritzen. Første skib, Uganda, blev købt i 1888, men forliste samme år i Nordsøen. Senere blev det til den første nybygning, Nordsøen, og derfeter har rederiet udviklet sig støt med en flåde på mere end 300 skibe. Rederiet har med på teknologiske fremskridt og været med i velfærd for de søfarende, der sejlede skibene. Rederiet har siden 1955 haft den særlige røde farve på skibenes skrog og dermed haft et brand. Det blev opfundet, da ekspeditionsskibet Kista Dan i sommeren 1955 var i isen ved Østgrøndland. Fra 1932 til 2007 var rederiets hovedforretning sejlads med køleskibe, men siden er det blevet Lauritzen Bulkers, der er den største division i koncernen, der også tæller tankskibe, shuttletankere, offshore-reparationsskib og gastankskibe. Alle rederiets skibe gennem tiden er opført i en omfattende skibsliste med foto og skibsdata for hvert enkelt skib. |
|
|
 |
| Lohals søfart. Fra skipperby til feriested |
| B192 |
Ole Mortensøn * Langelands Museum 2009 * Indbundet, storformat 21,5 b. x 28,5 cm h. Temaet ”Lohals søfart. Fra skipperby til feriested” illustreres på forsidefotografier fra ca. 1890 og 2009. Forfatteren trækker tråde helt tilbage til 1600-tallet, hvor søfarten finansieredes af indtægterne fra teglbrænding i lokaliteten Hou, og frem til i dag, hvor byen Lohals er præget af butiksdød og ferieboliger. Fra at være en levende og driftig havneby med forbindelser til den ganske verden er byen blevet et udsted, truet på de offentlige transportsystemer af centraliseringsplaner. Men havet eller kystlinien har dog bevaret sin position som rekreativt område for sommerhusgæster og anløbende lystsejlere. Fra begyndelsen af det 17. århundrede var nordspidsen af øen beboet af fæstebønder og fiskere. Men søfarten vandt gradvist frem og var mere dragende end landjorden for de unge mænd. Da naturhavnen ved Lohals i 1862 blev udbygget med et egentligt havneanlæg tog udviklingen (sø)fart. Flere og flere fartøjer fik hjemhavn i Lohals. Allerede i 1867 var der registreret 19 jagter og en kvase – og fremgangen fortsatte med flere hjemmehørende fragtskibe. Afledt af den voksende flåde kom nye erhverv til byen, såsom bådebyggerier, savværker og forretninger. Med paketfarter og færgeforbindelse til Korsør, der blev udvidet til en daglig dobbelttur i 1897 startede et nyt kapitel for Lohals. En rigtigt by opstod – og turismen holdt sit indtog, da Lohals Badehotel åbnede i 1899. Bogen er opdelt i ti kapitler, der beskæftiger sig kronologisk med de forskellige udviklingstrin: Ældre tid, søfartens udvikling 1814-60, grundlæggelse af Lohals 1860-90, industrialisering 1890-1914, første verdenskrig, mellemkrigstiden, anden verdenskrig, efterkrigstiden og søfartens ophør, befolkningstilbagegang og feriehusbyggeri 1970-2000. Bagest finder man en fortegnelse over de i fordums dage stolte skibe hjemmehørende i Lohals. Lohals’ historie er ikke enestående. Det maritime Danmarks mindre samfund er på retur. Handler dét om uundgåeligt fremskridt eller politik, spørger Ole Mortensøn. Han påpeger, at der ikke er samfundsøkonomisk belæg for at transport af gods og mennesker skal ske via lande- og ikke søvejen. Vekselvirkningen mellem Ole Mortensøns velfunderede og velskrevne historiske beretning og autentiske skipperfortællinger samt tabeller/faktabokse gør, at værket kan læses som ren fornøjelse eller anvendes som opslagsværk. Et flot og sobert layout, en lækker papirkvalitet, som bevirker et smukt tryk, medvirker til det positive indtryk. TILBUDSPRIS |
|
|
 |
| Vi sejlede bare. Virkeligheden bag Vi, de druknede |
| B194 |
Carsten Jensen og Karsten Hermansen * Marstal Søfartsmuseum 2009 * 208 sider, indbunder, 27,0 b x 24,5 cm h. storformat. Bogen der går bag romanen Vi, de druknede. En udbygget fortælling om Marstals historie. Vi, de druknede er siden udgivelsen i efteråret 2006 solgt i 300.000 eksemplarer, først og fremmest i Skandinavien og i Tyskland. Forfatter Carsten Jensen er stolt af at have bidraget til at sætte Marstal tilbage på det landkort, hvor byen en gang som Danmarks næststørste søfartsby indtog en så dominerende position. Men han føler stadigvæk, at det kun er et lille afdrag på den taknemlighedsgæld, han står i til hans barndomsby. Denne bog er forfatterens næste afdrag på gælden. Det er en bog om Marstals historie, det er en illustreret guide til romanens steder og handlinger. Det er også en bog om forholdet mellem virkelighed og fiktion, hvor mange af kilderne til handlingen i Vi, de druknede bliver trykt, for manges vedkommende for manges vedkommende for første gang nogen sinde, så den nysgerrige læser kan få et indblik i forfatterens værksted og få besvaret en masse spørgsmål, han eller hun stillede sig i løbet af læsningen. Bogen indeholder desuden en dvd med enestående filmoptagelser fra Marstal i 1936. Carsten Jensen har givet afkald på royalty, og alle indtægter går ubeskåret til Marstal Søfartsmuseum, som han anser for helt enestående i verden. Pragtværk i fineste layout og kvalitet. NB – INDLAGT DVD MED FILMOPTAGELSER FRA MARSTAL ANNO 1936. Pris kun |
|
|
 |
| Dansk tatovering/Danish Tattooing |
| B195 |
Jon Nordstrøm * Forlag: Nordstroms 2009 * Dansk/engelsk tekst 300 sider. * 20 cm x 25 cm Ny bog, der giver et unikt indblik i en farverig tradition fra starten i 1895 og beskriver de stærke danske personligheder bag kropskunsten.
Dansk tatovering skildrer den visuelle udvikling fra 1895 til i dag, og især storhedstiden i 1960’erne byder på en række fascinerende historier fra et hårdt miljø. Bogen er fyldt med anekdoter og et væld af historiske fotos af de specielle personligheder og tatoveringens hotspots: det rå Nyhavn, hvor sømænd og fulde svenskere var tatoveringskunderne, og den endnu hårdere Istedgade, som udviklede sig til et nyt tatocenter i 1980’erne. København var faktisk det absolutte centrum for tatovering i Norden frem til midten af 1970’erne.
Bogen føres helt op til nutiden ved at portrættere 14 aktive tatovører sammen med deres karakteristiske kunst – lige fra klassiske motiver til den nyeste graffiti- og hip hop-stil. Her ses den nye generation, der skal slå stregerne til næste kapitel i dansk tatoverings historie. |
|
|
 |
| I Orkanens Øje - Valkyriens togt til Dansk Vestindien 1915-1917 |
| B197 |
Signe Trolle Gronemann og Rikke Vindberg * Poul Kristensens Forlag 2005 * 204 sider. 19,8 cm x 25,5 cm
Bogens forfattere har på grundlag af dagbøger og mange efterladte breve fra Valkyriens besætning skrevet en levende og betagende skildring af Orlogsskibets togt til Dansk Vestindien 1915-1917. Situationen i Dansk Vestindien i november 1915 emmer af alvor, og man aner fare og usikkerhed. Men samtidig krævede den store distance en hurtig beslutning, hvis de påståede uroligheder skulle stoppes i opløbet. Selv om 1. verdenskrig krævede en betydelig indsats fra det danske militær, fandt man ingen anden udvej. Regeringen reagerede som ønsket og gav ordre til afsendelse af et krigsskib. Skibet Valkyrien blev afsendt samme måned. Man havde i al hast udrustet skibet, og 230 mand var kommet ombord. Mænd, der alle havde forskellige forventninger til, hvad der skulle ske, men alle var bevidste om, at det, de skulle opleve, ville blive noget helt særligt. Flere af skibets besætningsmedlemmer beskrev i detaljerede dagbøger oplevelserne, både dem, der var personlige, og dem, der senere skulle vise sig at være en brik i et større spil af begivenheder. Andre noterede sig det i hukommelsen, så begivenhederne mange år efter stadig stod skarpt i deres erindring. Togtet gjorde stort indtryk på alle, såvel kaptajn som menig, og denne bog bygger på deres efterladte dagbøger og erindringer. Togtet til Vestindien kom til at vare 1½ år og bragte såvel sorger som glæder. Valkyriens mandskab var vidne til mange store begivenheder: Afholdelsen af den første store strejke på de Dansk Vestindiske Øer, en kraftig orkan i efteråret 1916 og endelig overdragelsen af øerne til USA 31. marts 1917. Det blev på mange måder et militærtogt som ingen andre før og siden. |
|
|
 |
| Med döden i kölvattnet - Sjömansliv med segel och ånga |
| B198 |
Kjell Håkansson * Breakwater Publishing 2007 * Svensk. * 320 sider. Indbundet. 21,5 cm x 30,2 cm
Man følger to sømænd, som under verdenskrige og skiftende konjunkturer fik prøvet det meste. Sverige var et u-land med lave lønninger til dygtige sømænd, og erhvervet var baseret på andenhåndstonnage fra rigere industrilande. Alle disse fartøjer, som passerer revy, har ligesom sømændene deres egne beretninger at fortælle. Bogen skildrer Johan fra Brantevik og Oscar fra Hvitemölle og deres familier - og belyser derigennem sømandslivet for omkring hundrede år siden. Ligeledes sættes den intensive tekniske og økonomiske udvikling fra 1890 til 1945 i perspektiv. En epoke, hvor fragtvolumenerne mangedobledes, dampen erstattede vinden, og olien slog kullene ud. |
|
|
 |
| Den sejlende kulturarv |
| B199 |
Ole Mortensøn * Skibsbevaringsfonden 2009 * 21,5 cm x 28,5 cm * BIND 1 indbundet 252 sider - BIND 2 Hæftet 64 sider Købes samlet Skibsbevaringsfonden arbejder på, at der i Danmark findes en repræsentativ grundbestand af bevaringsværdige skibstyper, der tillige afspejler de maritime erhverv som f.eks. søfart, fiskeri, færgefart og lodseri. For at fremme udviklingen hen imod en sådan, som også skal omfatte en afbalanceret fordeling mellem større og mindre fartøjer, har Fonden bl.a. etableret Dansk Historisk Skibsregister som prioriteringsværktøj. Registeret er nu udgivet i bogform: Bind 1 Den sejlende kulturarv, beskriver forskellige typer af fartøjer, deres historie, den nuværende bestand og bevaringsmulighederne. Ligeledes findes en præsentation af de skibe, som Fonden allerede har ydet støtte til at vedligeholde som inspirerende forbilleder for andre. Bind 2 Dansk Historisk Skibsregister er selve registeret, altså en liste over den nuværende bekendte flåde af historiske skibe, med særligt fokus på brugsfartøjer fortrinsvis over 1 brt. og under 300 brt. Med definitionerne af de mange skibstyper er bogen et glimrende opslagsværk for både det maritime miljø og landkrabber – og Fonden håber også, at politikere og myndigheder vil tage håndbogens sigte til sig, således at den flydende kulturarv bevares og kan medvirke til at udbrede forståelsen for udviklingen af Danmark som Søfartsnation. |
|
|
 |
| Dansk Historisk Skibsregister |
| B200 |
Tillægshæfte til Den sejlende kulturarv Ole Mortensøn * Skibsbevaringsfonden 2009 * 21,5 cm x 28,5 cm * BIND 1 indbundet 252 sider - BIND 2 Hæftet 64 sider. Købes samlet.
Skibsbevaringsfonden arbejder på, at der i Danmark findes en repræsentativ grundbestand af bevaringsværdige skibstyper, der tillige afspejler de maritime erhverv som f.eks. søfart, fiskeri, færgefart og lodseri. For at fremme udviklingen hen imod en sådan, som også skal omfatte en afbalanceret fordeling mellem større og mindre fartøjer, har Fonden bl.a. etableret Dansk Historisk Skibsregister som prioriteringsværktøj. Registeret er nu udgivet i bogform: Bind 1 Den sejlende kulturarv, beskriver forskellige typer af fartøjer, deres historie, den nuværende bestand og bevaringsmulighederne. Ligeledes findes en præsentation af de skibe, som Fonden allerede har ydet støtte til at vedligeholde som inspirerende forbilleder for andre. Bind 2 Dansk Historisk Skibsregister, er selve registeret, altså en liste over den nuværende bekendte flåde af historiske skibe, med særligt fokus på brugsfartøjer fortrinsvis over 1 brt. og under 300 brt. Med definitionerne af de mange skibstyper er bogen et glimrende opslagsværk for både det maritime miljø og landkrabber – og Fonden håber også, at politikere og myndigheder vil tage håndbogens sigte til sig, således at den flydende kulturarv bevares og kan medvirke til at udbrede forståelsen for udviklingen af Danmark som Søfartsnation. |
|
|
 |
| Ærø i tanke og streg II |
| B201 |
Michael Larsen * Forlaget Bakkedal 2009 * 52 sider. . 22 cm x 22 cm Efter udgivelsen af det prisbelønnede tobindsværk Den store tid (Aftenlandet og Stormen) er forfatteren og akvarelmaleren Michael Larsen nu klar med en ny Ærøbog Ærø i tanke og streg II. Bogen med nye akvareller og nye tekster om Ærø udkommer 3. november. Til bogen har forfatteren malet en række helt nye akvareller, hvor motivet med Skjoldnæs Fyr - i hård konkurrence med motiver fra Ærøskøbing og Marstal - er kommet til at pryde forsiden. I bogen fortælles der desuden om en række nye lokaliteter, ligesom øens spektakulære fortidsfund, ikke mindst fund fra vikingetiden, beskrives. For nylig blev der gjort et sensationelt vikingefund på Ærø. Vikingeskatten, bestående af arabiske sølvmønter, mønter fra Karl den Stores Frankerrige og en række bronzegenstande, er med til at kaste et helt nyt lys over forsvarsanlægget Sct. Alberts Kapel nær Drejet, som hidtil har været en gåde for forskerne. Nu ved man, at voldanlægget har skullet beskytte en rig og vigtig markedsplads, der lå som et knudepunkt på datidens største internationale handelsrute. Øens spændende fortid og de mange spektakulære fund fra vikingetiden belyses i bogen, mens læseren guides gennem den smukke ø, ledsaget af forfatterens tekst og akvareller. Og i tilgift får man - ligesom i den første Ærø i tanke og streg - et sjældent kig ind i forfatter/malerens værksted, hvor han også denne gang mener at have fået øje på en helt ny dimension af øens skønhed. Men hvad det er, skal ikke røbes her. Den første Ærøbog, Ærø i tanke og streg (2007) blev hurtigt så populær, at selv ikke-dansktalende turister købte den, og da der begyndte at indløbe bestillinger på bogen fra hele landet, blev det besluttet at optrykke bogen i et nyt stort 2. oplag. Og at forfatteren er glad for øen, er der heller ingen tvivl om, når man læser Ærø i tanke og streg II. Efter i en række år at have været bosiddende i Nordsjælland rykkede familien for tre et halvt år siden til det sydfynske, og det er ikke en beslutning, nogen i familien har fortrudt. For Michael Larsen blev Ærø øen, der for alvor gav den malende forfatter skrivelysten og maleglæden tilbage. |
|
|
 |
| Goliath i Aalborg - En lille bi kan osse stikke |
| B202 |
Ole Mehder * Forlag Betty Nordgas 2009 * Indbundet, 224 sider, B5 format
Goliath i Aalborg med undertitlen En lille bi kan osse stikke fortæller historien om Bugserselskabet Goliath, der virkede i Aalborg indtil 2002, da selskabet blev indlemmet i Em. Z. Svitzer koncernen. Oprindelige blev det stiftet af familien Lorentzen, der i fire generationer drev virksomhed med bugserbåde i Aalborg. Mest kendt er Carl Lorentzen, der kom til i midten af 1930'erne og siden udviklede selskabet til at være provinsens største bugserselskab. Han var samtidig en levemand med extravagante vaner så som at ryge cigarer med sit eget portræt på mavebæltet eller udstyre de forholdvis små bugserbåde med kongeligt porcelæn med rederilogo. Dertil kom en række andre vaner, som at være en gavmild mand overfor andre eller kører i meget store biler. Han var også berømt for sine jagtselskaber på forskellige jagtejendomme, som han havde købt gennem tiden. Bogen er skrevet af Ole Mehder, der første gang mødte Carl Lorentzen da han som elektrikerlærling blev sendt til Carl Lorentzens private bolig på en opgave. Han blev senere ansat i selskabet og er i dag skibsfører på bugserbåde i Em. Z. Svitzer. ,Illustreret med rigtigt mange flotte fotos. |
|
|
 |
| Tormbådene |
| B203 |
Skibene gennem 120 år fra rederikoncernen TORM
Ole Stig Johannesen * Editions Maritimes * 2009 Indbundet 21,5 cm b x 30,0 cm h
Fra anmeldelse I Fyns Amts Avis af Bjarne Gregersen Flot bog om rederikoncernen Torm fra forfatteren, der har udgivet en stribe bøger om danske rederier og deres skibe FYN: Ole Stig Johannesen har gjort det igen: Udgivet en flot bog om et dansk rederi og dets historie med vægten lagt på billeder og omtaler af skibene igennem tiderne.
Den nyeste bog handler om Rederikoncernens Torms skibe igennem 120 år. Aktietegningen til rederiet begyndte den 15. november 1888 - på initiativ af to unge, Christian Chemiegelow og Ditlev Torm. Aktiekapitalen på 212.000 kr. var hjemme den 14. januar 1894 og A/S Dampskibsselskabet Torm var en realitet. Rederiet fik navn efter Ditlev Torm, som var den, der bestyrede rederiet hjemme fra privaten på Østerbro i København, mens Christian Schmiegelow skulle være fører af den nybygning på 1400 tons, som var bestilt i Kiel. Sundt købmandsskab-Den professionalismne og kreativitet samt det sunde købmandsskab, som de to stiftere af A/S Dampskibsselskabet Torm bragte med ind i rederiet, synes alle dage at have været et kendetegn for virksomheden, skriver Ole Stig Johannesen i sit forord.
Torm har naturligvis i sit 120 årige virke oplevet perioder med strid modvind og blid medvind. Men selv i det mest stormfulde tider har ledelsen forstået at manøvrere og komme ind i smult vand. Torm beholdt f. eks. sine skibe i søen midt i 1930?ernes værste krise i modsætning til mange af kollegerne. Rederiet satsede da på frugtfarten. Senere erkendte det, at tiden var løbet fra trampfarten og gik over til den nyere bulkfart.
- Rederiet forudså de mange vanskeligheder i opretholdelsen af liniefarten og gik over i tankfarten, hvor produkttankfarten hurtigt blev dets vigtigste område, noterer forfatteren. Et af verdens ledendeRederiet har foretaget visse opkøb og lagde en 2005 en plan, hvor der lægges vægt på investering i produkttankere, mindre i tørlast. Tonnagen fordeles på 70 procent egne skibe og resten på indcharterede.
Torm A/S, som rederiet nu hedder, er i dag en af verdens ledende transportører af raffinerede olieprodukter, og det har desuden en betydelig aktivitet i tørlastmarkedet.
Som nævnt ligger bogens vægt på en omtale af rederiets skibe gennem tiderne, fra det første i 1889 til det foreløbige sidst leverede i januar 2009. Fra 1404 til 15.418 tonsFørste skib hed Alice, var et fragtskib på 1404 tons, kulfyret og med en besætning på 16.
Det sidste er Torm Lotte på 51.800 tons, som blev leveret fra Guangzho. Torm Lotte er et produkttankskib med en dieselmotor på 15.418 HK.
Ole Stig Johannesen har udgivet lignende bøger om Dansk-Fransk, Mærskbådene I og II, ØK, og D/S Norden.
Den foreliggende bog er en oplagt julegave-ide til et familimedlem, der har sejlet eller sejler med et af Torms skibe.
|
|
|
 |
| Aalborgbådene |
| B204 |
Thomas Nørgaard Olesen og Mikael Sams * Nautilus Forlag 2009 * 304 sider, illustreret i farver og s/h. A4, stift bind. * 21,3 cm b. x 30,2 cm h. Gennem næsten 130 år var skibsruten mellem København og Aalborg en central del af den danske infrastruktur. Bogen er et kæmpeværk, der fortæller hele historien om denne klassiske indenrigsrute i tekst og billed. Læs om, da Aalborg by sagde nej til dampskibe for at beskytte sildene i Limfjorden, da Aalborg summede af stolthed over byens eget dampskib Iris, da C. F. Tietgen brugte finanskrisen i 1866 til at sætte sig tungt på de danske indenrigsruter, da Cimbria var på nødhjælpsmission i Norge, da Kjøbenhavn blev minesprængt, da det var de elegante søsterskibe Jens Bang og H. P. Prior, der sejlede til Aalborg - og ikke mindst om det spændende slutspil, hvor DFDS først gennemførte en millionmodernisering med nye skibe og terminaler for få måneder senere at lukke ruten.
Forfatterne beretter levende om både store og begivenheder i historien om passagertrafikken med rutebåd mellem København og Aalborg. DFDS har også haft fragtsejlads på ruten. Bogen indeholder også en del generel DFDS-historie, hvor bl.a. belyses "søslaget" mellem den gamle DFDS-ledelse og Knud Lauritzen i midten af 1960´erne. |
|
|
 |
| DANSKE SKIBSFORLIS siden 1970 - Beretninger om |
| B205 |
Henrik L. Hansen * Marstal Søfartsmuseum 2009 * 216 sider 23,5 cm h x 18,0 cm b.
"Beretninger om Danske skibsforlis siden 1970" er netop udgivet af Marstal Søfartsmuseum. Bogen, der er på 216 sider, er trykt med økonomisk støtte fra "Skibsteknisk Selskabs Fond" , "Søfartens Arbejdsmiljøråd" og "Europas Maritime Udviklingscenter". Bogen er opbygget omkring 39 beretninger om enkelthændelser over de sidste 40 år. Beretningerne er systematiseret i forskellige temaer, afhængig af den væsentligste årsag til det pågældende forlis. Første del af bogen omhandler temaer af skibsteknisk karakter så som lækager, stabilitetsproblemer, maskintekniske problemer og brand om bord. Anden halvdel fokuserer mere på de menneskelige faktorer og indeholder afsnit om blandt andet sikkerhedskultur, navigation og redningsmidler. I et afsluttende kapitel sammenfattes nogle væsentlige træk i udviklingen i søsikkerhed de sidste 40 år. Sammenfatningen fokuserer på årsagerne til selve forlisene og totalhavarierne samt erfaringer om anvendelse af redningsmidler i praksis. Bagerst i bogen er der en samlet oversigt over de sidste 40 års forlis og totalhavarier. Det drejer sig om i alt 150 søulykker. Til hver hændelse er medtaget basale oplysninger om det pågældende skib samt en summarisk beskrivelse af hændelsesforløbet. Bogen er illustreret med en række unikke billeder af nogle af de beskrevne hændelser. |
|
|
 |
| Fregatterne Peder Skram og Herluf Trolle |
| B209 |
- Flådens Flagskibe under Den Kolde Krig
Søren Nørby og Steen Schøn Statens Forsvarshistoriske Museum, København, 2006 * 200 sider, indbundet, gennemillustreret, 18,0 x 25,0 cm
I over 25 år udgjorde de danske fregatter Peder Skram og Herluf Trolle rygraden i søværnets koldkrigsforsvar mod truslen fra øst. På linie med søværnets andre enheder håndhævede de dansk suverænitet og danske interesser både i hjemlige og internationale farvande og var forrest i feltet, når det drejede sig om deltagelse i øvelser med Danmarks allierede. Med udgangspunkt i historien om Den Kolde Krig 1945-1989 fortæller historikerne Søren Nørby og Steen Schøn her historien om projekteringen og bygningen af fregatterne, samt de funktioner skibene havde i den hjemlige flåde og i alliancesammenhænge. Bogen er således både en indføring i Danmarkshistorien 1945-1990 og et stykke marinehistorie om to af den danske flådes største fartøjer. Derudover beskriver bogen, hvordan det var at leve og arbejde ombord på de to fregatter. Forfatterne har gennemgået forsvarets og andre relevante arkiver samt pressens dækning og indhentet vidnesbyrd fra et stort antal tidligere besætningsmedlemmer. Bogen er illustreret med over 100 fotos |
|
|
 |
| Fra sømilitært kapacitet til museumsgenstand |
| B210 |
Ubåden i dansk forsvarspolitik gennem 100 år
Hans Christian Bjerg * Statens Forsvarshistoriske Museum, København, 2009 112 sider, indbundet, 17,5 x 25 cm, illustreret i farve og s/h
"Ubådsvåbnet nedlægges" - med disse to ord i forsvarsforliget 2004 afsluttedes en epoke på næsten 100 år i det danske forsvar. En politisk beslutning, der er blevet diskuteret lige siden, og som er interessant, fordi det er første gang, at et land frivilligt har opgivet at have ubåde, samtidig med at der bygges ubåde overalt i verden! Selv blandt søofficererne har ubådsvåbnets muligheder og berettigelse været diskuteret gennem 1900-tallet, men fra 1970 har der derudover været stærke politiske kræfter i gang for at afskaffe ubådene i det danske forsvar. Disse bestræbelser endte med beslutningen i 2004, der har medført, at ubådene fra at være en sømilitær kapacitet er sendt på museum. Hele fire ubåde er nu udstillet på danske museer. Det er historien om denne diskussion og de forskellige opfattelser af ubåden, som denne bog beskriver. Bogen er udgivet som nr. 9 i serien af Forsvarshistoriske skrifter. |
|
|
 |
| FLÅDENS SKIBE OG FARTØJER 1945-1995 |
| B211 |
Gunnar Olsen & Svenn Storgaard. * Marinehistoriske Skrifter 1998 * Indbundet 317 sider 21,5 x 28,0 cm "Flådens skibe og fartøjer 1945-1995" er den første samlede oversigt over søværnets flydende materiel, der er udgivet, siden genopbygningen af vort søforsvar indledtes efter Anden Verdenskrig. Håndbogen er resultatet af de to forfattere Gunnar Olsen og Svenn Storgaards arkivgennemgang og dataindsamling i mere end ti år. Bogen er illustreret med over 550 fotografier og tegninger. |
|
|
 |
| Søheltenes Skibe |
| B212 |
- historien om Søværnets torpedomissilbåde af Willemoes-klassen Incl. DVD Niels Chr. Borck og Søren Nørby * Forsvarshistoriske Skrifter nr. 5 * Statens Forsvarshistoriske Museum 2007 * 300 sider, illustreret, hovedparten i farver, indbundet 20,5 x 27,5 cm..
De ti torpedomissilbåde af Willemoes-klassen, der tjente Søværnet fra 1974-2000, markerede højdepunktet i det danske torpedobådsvåbens 121årige historie. I denne bog skildres i ord og billeder disse fremragende orlogsskibe, der alt for tidligt måtte mærke skærebrænderens sviende bid. Forfatterne fortæller om bådenes tilblivelse, deres opgaver i krig og fred og den specielle torpedobådstaktik i kystnære operationer, som den danske flåde gennem mere end 100 år udviklede til perfektion. Desuden fortælles om livet om bord og om de mænd og kvinder, der sejlede med flådens torpedomissilbåde. Bogen giver en rigdom af tekniske og faktuelle oplysninger, men giver også vurderinger af skibenes betydning i den sikkerhedspolitiske sammenhæng under Den kolde Krig. En række fortællinger og anekdoter fra livet om bord giver et levende indblik i bådenes hverdag. Desuden omtales den langstrakte proces, som førte til bådenes udfasning i år 2000. "Søheltenes skibe" er gennemillustreret med over 200 fotografier, hvoraf mange ikke tidligere har været offentliggjort. Som en unik formidling vedlægges en DVD med film, fotos, tegninger og musik med betydning for historien.
|
|
|
 |
| TIRPITZ Kampen om det nordlige ishav |
| B213 |
Michael Tamelander og Niklas Zetterling Schønbergs Forlag 2009 * 392 sider indbundet 16,0 x 24,5 cm
Slagskibet Tirpitz, søsterskib til slagskibet Bismarck, opererede med Norge som base og havde til opgave at sænke de allieredes konvojer på vej til Murmansk. I næsten tre år spillede fartøjet en fremtrædende rolle og var en dødelig trussel mod de allieredes skibsruter.
Det tyske slagskib Tirpitz havde til opgave at forhindre de allieredes konvojer at komme frem til Sovjetunionen. I næsten tre år havde Tirpitz en fremtrædende rolle i kampene i det nordlige Ishav og var en alvorlig trussel mod de allieredes fartøjer indtil sænkningen i 1944.
Efter flere forgæves forsøg fra den engelske Home Fleet i samarbejde med den norske modstandsbevægelse lykkedes det i november 1944 at ramme og sænke Tirpitz udenfor Tromsø.
De to forfattere Michael Tamelander og Niklas Zetterling har haft adgang til Tirpitz´ krigsdagbog en en stor mængde dokumenter fra den tyske stab der ledte fly- og marine stridskræfterne i det nordlige Norge under Anden Verdenskrig. |
|
|
 |
| ...VESTPÅ - OG SYDOVER |
| B214 |
...WESTWARD AND SOUTHWARDS Sydfynske sejlskibe i farten på Atlanten South Funen sailing ships crossing the Atlantic
Henning Thalund * Forlaget Isager 2009, indbundet Storformat 56 sider, 30,5 x 21,5 cm Bogen er skrevet på både dansk og engelsk.
Den tidligere forstander på Svendborg Søfartsskole, Henning Thalund, har begået en flot ny fotobog. Bogen fortæller i tekst og billeder historien om de mange sydfynske sejlskibe, der fra slutning af 1800-tallet og frem til slutningen af 1. verdenskrig sejlede Atlanten tyndt. "En hyldest til de smukke skibe og deres besætninger, der sejlede - vestpå og sydover". Sådan beskriver Henning Thalund selv den imponerende samling af fotografier, der tegner et fascinerende, men også dramatisk, billede af livet om bord på de mange skonnerter.
I slutningen af 1800-tallet var mellem 3-400 skonnerter indskrevet ved toldstederne i Svendborg, Ærø og på Langeland. En stor del af disse skibe blev indsat i farten over Atlanterhavet, til havne i Canada, Vestindien og Brasilien.
Og det var langt fra ufarligt. Skibene var små og havet stort og stormfuldt. Mange skibe led skibbrud, og mange søfolk vendte aldrig hjem fra togterne til de fjerne lande.
Bogen er opdelt i to afsnit - vestpå og sydover. Begge rigt illustreret af fotografier i en forbavsende høj kvalitet, suppleret at få præcise oplysninger der stedfæster motiverne.
Fotografierne er stillet til rådighed af Svendborg og Omegns Museum, mens forfatteren - der har skrevet et stort antal bøger om maritime emner - trækker på sin store viden og en omfattende research.
Bogen, der er skrevet på både dansk og engelsk. |
|
|
 |
| Årbog 2009 - Marstal Søfartsmuseum |
| B215 |
Redaktion: Erik Kromann * Marstal Søfartsmuseum, april 2010, 128 sider 17,0 x 24,0 cm høj Indeholder farvefotos.
INDHOLD: side 4. Herman Bang: Ærø / side 6. Bertel Ihmels Grube: Fem generationer til søs / side 23. Børge Kristensen: Møde med granonkel Peter / side 28. Gunner Egholm Rasmussen: En historie om en stranding ved Marstal og Heltemod / side 36. Karl Hansen: Sejlads på en træskostøvle / side 46. Peder Enggaard: En rejse som skibsfører på KIS SØBYE af Søby i 1997 / side 80. Karsten Hermansen: Noget om skibsfart og sparekasser / side 88. Jørn Skovsgaard: På strejftog i en sømands erindringer / side 102. Eskild Winfeld-Lund: Kalkovnen / side 105. Eskild Winfeld-Lund: En drengs sommerferie på Kalkovnen / side 108. Erik B. Kromann: Årets gang
|
|
|
 |
| Årbog 2008 - Martsal Søfartsmuseum |
| B217 |
Redaktion: Erik Kromann * Marstal Søfartsmuseum, marts 2009, 136 sider 17,0 x 24,0 cm høj Indeholder farvefotos.
INDHOLD: side 4, Henrik L. Larsen: Familien til søs / side 10, Flemming Knudsen: En skibsmæglers erindringer / side 59, Karsten Hermansen: En lille brik i et stort spil - englændernes angreb på Marstal i 1808 / side 88, Karsten Hermansen: Sejlskibsfart fra Marstal omkring 1900 / side 103, Erik B. Kromann: Årets gang / side 118, Kristian Albertsen: En oplevelse for livet i godt selskab / side 135, Oversigt: Artikler fra årbøgerne 1990 - 2007
|
|
|
 |
| Danmarks dejligste øer |
| B218 |
Bent Lyman. Fotografier af Arne Magnussen * Lyman Maritim, 2010, 168 sider, indbundet.
Danmarks Dejligste øer tager læseren med på en odyssé på 56 dejlige øer i Danmark fra Christiansø i øst til Fanø og Rømø i vest, Læsø i nord og Det Sydfynske øhav i syd.
Næsten alle øer kan besøges via færge- eller broforbindelse, men da forfatteren er en særdeles kendt dansk lystsejler, kan det ikke forundre, at der er sat fokus på sejlerens univers.
Alle øerne kan i princippet ´udforskes´ på én dag, men da de fleste øer er så spændende og byder på en interessant historie, kan man godt blive adskillige dage, hvis man er blevet inspireret af Arne Magnussens fabelagtige luftfotografier og Bent Lymans landfotos og finurlige pen.
Forfatteren og udgiveren Bent Lyman, skipper på ikonet 10mR-båden ´Ghoster´ fra 1927, er et særdeles kendt navn i sejlsportskredse via foredrag, artikler og bøger. Bent Lyman, som har sejlet 100.000 sømil med ´Ghoster´, har skrevet om lystsejlads siden 1978, hvor han og hustruen Ulla-Britt var de første danske lystsejlere, der sejlede langs hele Norges vestkyst og rundede Nordkap.
Den sejltur resulterede i en artikelserie i det daværende bådblad ´Båden i Dag´, og Bent Lyman blev herefter og er stadig en efterspurgt skribent og foredragsholder, som tidligere var tilknyttet Arte.
Bent Lyman har samarbejdet med pressefotograf Arne Magnussen gennem 20 år. Arne Magnussen er kendt for sine pragtfulde luftfotografier, og sammen har de udgivet artikler om havne og ankerpladser i Danmark, Norge, Sverige og Nordtyskland. I en årrække publicerede Bent Lyman en artikelserie ´Danmarks Dejligste øer´ i bådbladet ´Sejlsport´, og det er dem, der har været inspirationen til dette fotojournalistiske bogværk. |
|
|
 |
| Knud E. Hansen A/S - Ship Design through Seven Decades |
| B219 |
Bruce Peter * Forlaget Nautilus 2010 * 256 sider, rigt ill. i farver Indbundet format A4 Engelsk tekst Firmaet Knud E. Hansen har gennem 70 år konstrueret et stort antal færger og passagerskibe til rederier over hele verden. I denne bog gennemgås alle færger og passagerskibe, som er designet af Knud E. Hansen, og vi får et grundigt indblik i de tanker, som firmaets berømte skibsingeniører, herunder Knud E. Hansen, Tage Wandborg, Dag Rogne og Holger Terpet, har gjort sig om både den indre og den ydre formgivning. Bogen er rigt illustreret med fotografier og tegninger - både fra Knud E. Hansens tidlige og sene år, men ikke mindst fra perioden i 1960-erne, hvor Knud E. Hansens designstil vandt udbredelse over hele Europa. Blandt de rigtig mange passagerfartøjer som er udgået fra Knud E. Hansens A/S ´s tegnestuer, kan nævnes 8 færger med tilknytning til det sydfynske område, nemlig Langeland, Langeland II, Langeland III, Marstal, Sydfyn, Ærøboen, Ærø-Pilen og Ærøsund. |
|
|
 |
| SNESEJLER – Erindringer fra ØK-Søfolk |
| b221 |
Willy Brorson, redaktør * Forlaget Nautilus 2010, indbundet * 256 sider, Br. 18,0 x Høj 25,0 cm. Snesejlerne var øgenavnet for søfolkene i ØK. Andre rederiers søfolk var ofte til søs i årevis, men hos ØK kom man hjem til det kolde Danmark efter hver tur – sneen på skibet nåede dårligt nok at smelte! I denn bog fortæller 16 ØK-søfolk og en enkelt ØK-passager om deres tid til søs i perioden 1950-75. Dengang gav en tur med et ØK-skib mange unge mulighed for at opleve sydens sol og østens mystik – og så havde Kompagniet en perlerække af flotte skibe, der forbandt Danmark med Amerika, Afrika og Asien. Mange fine fotos illustrerer de enkelte beretninger. |
|
|
| Antal varer der matchede din søgning: 121 |
 |
 |
|