Bygning 1

Marstal Søfartsmuseum: Samlingen - bygning 1

Stueetagen | 1. sal

 

Stueetagen

I stueetagen kan man, efter en kort introduktion til museets samlede bygninger og tilhørende områder, følge udviklingen i Marstals søfart, fra skibstypen jagten over skonnerterne og frem til vore dages coastere. Desuden ses en del træskærerarbejder, udført af “Billedhuggeren”, N. H. Petersen, der var snild til at afbilde sine marstalske medborgere i 1940’erne og 50’erne.

De første to rum er tilegnet skibstyperne slup, galease og især jagt. Sluppen er et en-mastet sejlskib, med en to-delt mast – galeasen er en krydsning mellem en galeon og en galej, hovedparten af marstalflådens galeaser er født som jagter, men forlænget og ombygget i takt med tidernes krav om øget kapacitet og ejerens økonomiske formåen.

Marstal Søfartsmuseum - coasterJagten er et fragtskib med én mast, en kraftig langskibsbue, runde og buttede former som blev afsluttet med et fladt agterspejl. Jagten var almindelig som skibstype i Danmark og nabolandene i det 18. og 19. århundrede. Jagterne sejlede med alle former for last i de indre danske farvande og i Østersøen, og af og til i Nordsøen. Ofte forlængedes skibene - ofte flere gange - for at vokse med de nye krævende opgaver. De fleste jagter blev ændret både to-tre gange, og meget tit blev de omskabt til galeaser.

Marstal Søfartsmuseum galease modelskib

I de følgende to rum kan man opleve både to- og tre-mastede skonnerter. Skonnerter krævede mindre mandskab end skibe med ”råsejlsrigning” og var derfor økonomisk fordelagtig, noget der sikrede deres popularitet i det 19.århundrede. 70 motorløse tre-mast skonnerter har været hjemmehørende i Marstal. Fartsområdet afhang egentlig ikke af skibenes størrelse, mange af de mindre gik nærfarten - men omvendt var de fleste af de mindste af typen i marstalregi placeret i Newfoundlandsfarten, en uhyre krævende fart på den barske Nordatlant. Konkurrencen med dampskibene blev dog mere og mere følelig efterhånden som man nærmede sig århundredeskiftet.

I det følgende rum bliver dampskibenes indtog på verdenshavene fortalt. I 1819 fik Danmark sin første damper CALEDONIA, der var postdamper mellem Kiel og København. De første dampskibe var alle hjuldampere og sejlførende. Først fra midten af det 18. århundrede vandt skruen frem som fremdrivningsmiddel og skibene blev i stigende grad bygget af stål. Fra omkring 1. verdenskrig blev dampskibene fortrængt af motorskibe.

Marstal Søfartsmuseum

 Det andensidste rum i skibstypernes historie illustrerer overgangen til de motordrevne skibe. De tre-mastet skonnerter fik installeret maskineri og i året 1930 overhaler antallet af skibe med hjælpemotor og dampskibe antallet af rene sejlførende skibe i Marstals handelsflåde. I takt med at motorene blev kraftigere blev sejlene udfaset. Der blev dog også bygget mindre træmotorsejlere og fra 1951 blev der leveret en serie af motorskibe, de såkaldte ”Carolinere”, der faktisk var registrerede som motorsejlere. ”Carolinerne” er præsenteret i næste rum.

Det følgende rum er et blik ind i nyere tids søfartshistorie, repræsenteret af coasterne. En coaster er et mindre fragtskib som sejler i i kystfart. Fra 1970'erne voksede den danske coasterflåde betydeligt og coasterne kom nu i fart over hele verden.

 I stueetagens sidste rum kan man opleve en større samling af den kendte marine- og grønlandsmaler Jens Erik Carl Rasmussens malerier og skitser. På en skærm kan man følge udviklingen fra skitserne til færdige malerier, hvordan idéerne udvikledes og ændredes i takt med billedets tilblivelse. Rasmussen blev født i Ærøskøbing i 1841, men flyttede senere til Marstal. Her havde han bolig og atelier i Teglgade og her blev en stor del at hans produktion til. Mange steder i Marstal støder man ind Rasmussens billeder, blandt andet er altertavlen i Marstal Kirke hans værk. Han omkom under uforklarlige omstændigheder på vej hjem fra Grønland i 1893, hvor han faldt over bord fra Den Kongelige Grønlandske Handels brig PERU.

1. sal

Panoramamodel af Marstal Havn - Marstal Søfartsmuseum

På første salen findes et udstillingslokale med skiftende udstillinger. Aktuel særudstilling: Jubilæumsudstillingen Marstal i 500 år.

Her kan man også opleve udstillingen om H. C. Christensens værft. Udstillingen rummer forskellige modeller af skibe bygget på værftet, blandt andet ”Carolinerne”. I en panoramamodel kan man se en nybygning på stablen og Rio Grandefareren FREDENSBORG under kølhaling. H. C. Christensen startede sin karriere som småskipper, men han forstod at udnytte konjunkturerne og startede i 1870 sit eget værft. I 1914 omlagdes produktionen fra træ til stålskibe, og i 1919 søsattes det første stålskib S/S ENIGHEDEN. I 1949 måtte der nye investorer til, og værftet stod efterfølgende bag ”Carolinerne” og flere coastere af MERCANTIC typen. Men i 1970 var de gode tider forbi, og værftet blev snart erklæret konkurs.

I det følgende kan man i en store panoramamodel opleve havnen anno 1925. Her er især historien om molen vigtig. Molen blev opført af lokale søfolk, når de ikke var på langfart. Arbejdet med molen begyndte i 1825 og da den stod færdig, målte den 1 km. Det var et hårdt slid at samle og stable de mange tusinde kampesten, men det gav byen mulighed for at udvikle sig.

Så træder man ind i et fiskermiljø. Marstals oprindelige erhverv fortsatte sideløbende med søfarten op gennem årene. Ligesom søfarten kulminerede fiskerierhvervet omkring år 1900 med noget over 100 fartøjer. Antallet har varieret meget i årenes løb, erhvervsbådene tæller i dag blot et halvt dusin.

Fiskermiljø anno 1900 - Marstal Søfartsmuseum

Søfart var før i tiden et særdeles farligt erhverv med mange skibsforlis og andre søulykker, ofte med store tab af søfolk til følge. Men selvom naturen kan være barsk, kan menneskene være en endnu mere barske faktor i krigssituationer. Således høstede de to verdenskrige mere end 130 søfolk med tilknytning til marstalområdet - et forfærdende stort antal for et sogn med små 4.000 indbyggere. Sidste rum i bygningen skildrer søulykkernes barske realitet. Her vises også en lille udstilling om søfartens seneste menneskeskabte problemområde og dens ofre – pirateri ved Afrikas Horn, skildret gennem ting hjembragt af en lokal sømand, efter mere end to år som gidsel i Somalia.