Historie

Bonavistas historie

Forenagterskonnert Bonavista

Bonavista løb af stabelen fra skibsbygmester Ludvig Johansens træskibsværft i Marstal den 7. maj 1914 og var sejlklar to måneder senere. 

Det år var der 261 handelsfartøjer hjemmehørende i byen samt 132 fiskefartøjer.

Skonnerten var én af 110 skonnerter fra Marstal, der i tiden fra 1890'erne og op til anden verdenskrig i kortere eller længere perioder var beskæftiget i New Foundlandsfarten.

I slutningen af denne æra var Marstalskonnerterne stort set ene om at vise Dannebrog på New Foundland og Labradorkysten på det lange stræk fra Hebro i det nordvestlige Labrador til Cape Race på det sydlige New Foundland.

Af denne store flåde af New Foundlandtradere eksisterer ud over Bonavista fortsat tremastskonnerterne: Fulton og Marilyn Anne ex. Frem under dansk flag, og Pax under græsk flag (dens fortsatte eksistens er dog ukendt). Desuden er Loa ved at blive gennemrestaureret i Nørresundby og rigget som barkentiner (oprindeligt tremastet forenagterskonnert), den sejlede i sin tid ud fra Marstal i New Foundlandsfarten som Aphrodite og senere Johanne.

Det sidste skib, der blev bygget til New Foundlandsfarten skulle samtidig vise sig at blive det sidste rene sejlskib bygget i Danmark, nemlig tremastskonnert Activ, der blev søsat fra Niels Hansens værft i Marstal 1925. Skonnerten forliste i 1983 ud for Hollandskysten med otte mand om bord i Tvindskole-regi.

En af de mange værftspladser, hvor der blev bygget skonnerter, Eriksens Plads i Marstal, ligger fortsat, som den så ud i skonnertperioden. På denne bevaringsværdige plads har Maritimt Center Ærø (MCÆ) holdt sit indtog. En bro ved sydsiden af slæbestedet er forbeholdt træfartøjer tilhørende medlemmer af MCÆ. På Eriksens plads er bygget de ovennævnte Marilyn Anne og Pax og desuden de fortsat eksisterende Aron, Bien, Minde (nu svensk Constantia) og Lilleholm (tysk).  Bonavista og Fulton er bygget på en af byggepladserne sønden herfor.

Bonavista var bestilt af skibsfører Johannes Christensen, der i 1913 var strandet på den åbne kyst ved Casablanca med en tremastet bramsejlsskonnert af samme navn som hans nybygning. Bonavista-Christensen bjærgede ved den lejlighed kronometeret med i land og anvendte det senere om bord i nybygningen. Nu er det havnet på Marstal Søfartsmuseum sammen med en del andet grej fra skonnerten, her iblandt den oprindelige kabys fra 1914. Den solide skonnert, der blev bygget af godt og svært tømmer, blev placeret i den krævende fart på Nordatlanten, hvor så mange af dens artsfæller gik tabt i årenes løb.

Bonavistas sidste sejlads på New Foundland var to rejser i træk med afgang Marstal marts 1925 og hjemkomst samme sted marts 1926. Lods Dreymann, der døde i 1999, beretter på bånd i museets Bonavista-rum  om den pågældende sejlads, hvor han var styrmand om bord.

Vinteren 1925-26 var den strengeste i årtier. Det år forliste 5 marstalske New Foundlandskonnerter, heraf forsvandt tre sporløst. Den 1. oktober bugseredes Bonavista ud fra St. Johns sammen med tremastet topsejlsskonnert Svalen af Marstal. Sidstnævnte var bygget hos den kendte skibsbygger Rasmus Møller i Faaborg 1904. De to skonnerter var bestemt for samme plads, Fogo, længere oppe på kysten for at indtage klipfisk til Portugal. Under anduvning af lastepladsen faldt det i med snetykning og skidtvejr, så at fyrkendingen mistedes. Svalen, der havde kendtmand om bord, holdt fortsat på, men blev af vind og strøm sat op på nogle rocks. Søfolkene blev lykkeligvis bjerget af lokal fisker, der landsatte dem. De rejste hjem over Halifax-Hamborg.

I Marstal havde man endnu ikke hørt nyt fra Bonavista, da søfolkene fra Svalen kom hjem. Skonnerten lå nemlig underdrejet i 28 etmål, før vejret lettede så meget, at de kunne anduve en bugt i nærheden af Fogo. Dreymann blev sat i land med skibsjollen. Her fandt han ved hjælp af en lokal jæger vej til telegrafstationen, hvorfra han kunne sende telegram hjem til Marstal. Lettelsen var stor i hjemmene, og fru Bonavista-Christensen fik ikke behov for det sorte sørgeklæde, som ikke så få andre kvinder bar i denne barske periode af Marstals sejlskibsepoke. Dels var verdenskrigen ikke så langt væk i tid, en krig der havde krævet 53 Marstalsøfolk og 42 af deres skibe, dels var slutepoken af sejlskibsæraen en barsk affære, hvor skibene ofte var trængt ud i nicher bl.a. med sejlads på Labrador og New Foundland vinterdage med relativt små fartøjer helt ned til 76 brt.

År 2000 var skonnerten ved at blive afhændet til USA. Via Kulturværdiudvalgets indgriben blev skonnerten erhvervet for forbliven under dansk flag. Kulturværdiudvalget lod skibet gå videre til Nationalmuseet, der står for opgaven med at restaurere skonnerten som formidlingsprojekt i samarbejde med Marstal Søfartsmuseum.

Fakta om Bonavista:

Bonavista måler 91 brt. (senere 98) og laster 140-155 ts.

Skonnerten fik installeret motor i 1926 og kom herefter i Nord-Østersøfart.

1950 blev den rigget ned til motorjagt og blev forsynet med styrehus som det sidste fragtskib her i landet, desuden fik den ny kabys sammenbygget med styrehuset.

I samme forbindelse kom den oprindelige kabys i land, først fungerede den som havehus og siden kom den på Søfartsmuseet. Her står kabyssen på et stykke dæk med tilhørende skanseklædning og en stump mast og sejl.