Marstals historie

TIDSLINIE

luftfoto marstal havn

Før: Marstal har altid været meget tæt knyttet til havet, oprindelig især gennem fiskeri. Byens isolerede beliggenhed på land fik afgørende betydning for dens historie. Byen og sognet hang kun sammen med resten af øen via det smalle Drej, i stedet havde Marstal en naturlig havn, der var oplagt at udnytte til fiskeri og søfart.

1600-tallet: Søfarten udviklede sig, det skabte snart en del problemer i forholdet til Ærøskøbing, der med sine købstadsrettigheder havde monopol på handel og søfart. Monopolet kom under stadig større pres, ikke mindst da Hertug Christian døde i 1634, og Ærø blev delt mellem hans fire arvinger. Det betød at der snart blev oprettet et toldsted i Marstal og byens udvikling tog hurtig fart. 

1732: Marstallerne blev nu toldmæssigt ligestillede med kollegerne i resten af kongeriget. Før det var skibene blevet anset som en del af udenrigsfarten, både i kongeriget Danmark og i de tyske hertugdømmer, og de betalte derfor den meget højere afgift, noget der havde fået marstallerne til at organisere en indbringende smughandel.

Skonnert Marie

1808: Englænderne forsøgte at stjæle en del af marstallernes skibe, men de sejlede dem på grund, og i panik stak de ild på skibene. Det lykkes dog en gruppe marstallere at slukke ilden. Englænderne forsøgte sig så med et bombardement af Marstal, uden at det forårsagede større skade på byen. En enkelt kanonkugle gik dog gennem vinduet i køkkenet hos Ane Sofie. I alt blev der sendt omkring 20 kanonkugler ind over Marstal.

1825: Arbejdet med etableringen af molen påbegyndes.

1864: Krigen 1864 betød at båndet til Sønderjylland blev kappet og marstallerne måtte nu søge nye handelsveje. En del skibe blev sat ind i farten med korn fra Rusland, til blandt andet England og Holland, mens andre blev sat ind i farten på Sydamerika. De skibe der blev bygget og indkøbt efter 1864 var hovedsageligt tomastede, men der blev også tilvejebragt enkelte barker

1880’erne: Efter års stilstand kom der nu for alvor gang i skibsbyggeriet. Denne gang var det hovedsageligt tremastede skibe der blev bygget, de såkaldte skonnerter og barkentiner. De nye og meget større skibe kunne nu også sejle i vinterhalvåret, så i stedet som tidligere, at ligge stille hen i vinterhavn, sejlede de nu til Vestindien og Sydamerika.

1890’erne: Omkring århundredeskiftet begyndte handlen at gå til New Foundland. I denne periode var der over 300 hjemhørende skibe i Marstal, og handelsflåden beskæftigede godt 1.400 mand.

Caroline Marstal

1914-1918: 1. Verdenskrig raser. 42 skibe hjemmehørende i Marstal forliste, og 52 lokale søfolk mistede livet. Den sidste oversøiske fart der beskæftigede et større antal skonnerter fra Marstal efter 1. verdenskrig, gik til New Foundland, her var en niche, hvor de ”rene” sejlskibe endnu kunne være med.

1939-1945: 2. Verdenskrig raser og 80 søfolk fra Marstal sogn mistede livet. De sidste sejlskibe får hjælpemotor.

1951: CAROLINE bliver søsat. CAROLINE var den første nybygningi en serie på 20 mindre motorskibe fra H. C. Christensens Stålskibsværft. Typen blev siden kaldt ”Carolinere”.

Nu: I dag er der stort set ingen hjemhørende skibe i Marstal. Men byen har fortsat bevaret sin stærke tilknytning til det maritime erhverv. Blandt andet bor der mange aktive sømænd med deres familier i byen. Ligesom byens Navigationsskole med ca. 300 elever holder byens maritime tilknytning fast.