Historie og undersøgelser

Bag bogen "Marstal Søfart"

Lidt om arbejdet bag “Marstal Søfart 1925-2000”

Af Karsten Hermansen

For flere af Søfartsmuseets medarbejdere - lønnede som frivillige - kom udarbejdelsen af bogen Marstal Søfart 1925-2000 til at optage en del tid i året 1999. Bag det færdige resultat gemmer der sig en del arbejde, som læseren ikke uden videre får øje på, og det er dette arbejde, som skal beskrives lidt nærmere i det nedenstående.

I 1997 blev opgaven - at skrive en efterfølger til overarkivar Erik Kromans Marstals Søfart indtil 1925 (udkom 1928) - stillet, og der blev holdt nogle møder om udformningen af bogen. Alle var enige om, at det var en stor og temmelig uoverkommelig opgave, medmindre der var flere skribenter. Hvem skulle skrive hvad, og hvem ville overhovedet påtage sig at skrive? Dét spørgsmål har - som man kan se i det færdige resultat - fundet sin løsning.

Efter uddelingen af skriveopgaverne skulle kildematerialet findes frem. Private virksomheder er ikke forpligtet til at gemme noget som helst fra deres arkiv, og det er derfor meget forskelligt, hvad der er gemt om en given virksomhed. Det gælder også rederi- og værftsarkiver. Søfartsmuseet er så heldig at have en del materiale om rederidrift - her tænker jeg især på H. C. Grubes arkiv - men er dette kildemateriale repræsentativt?
 
Heldigvis har Marstal hele tre gamle mæglerfirmaer/rederier, så vi supplerede Grube-arkivet med materiale fra Erik B. Kromann/Hermann C. Boye & Co. og Albert E. Boye & Co. Når man skriver samtidshistorie, kan man også ty til de implicerede folk, som kan redegøre for den historiske baggrund. Dén mulighed er blevet benyttet i vid udstrækning.

En stor del af arkivmaterialet ville først blive virkelig anvendeligt, når det var skrevet ind i en database, og her kommer en af de usynlige, men kæmpemæssige arbejdsopgaver ind i billedet:

Søfartsmuseets frivillige medarbejder, Karen Nielsen, gik frygtløst i gang med at indtaste befragtningsoplysninger fra rederierne H. C. Grube, Albert E. Boye & Co. samt Erik B. Kromann/Hermann C. Boye & Co. Der blev arbejdet et helt år på denne opgave. Ind imellem arbejdede Karen Nielsen ligefrem på fuld tid for at nå det til tiden - ret imponerende i en alder af 80 år! - og hun nåede da også at få skrevet alle de udvalgte oplysninger ind.
 
17.500 gange blev følgende oplysninger indtastet: rederi, rejsenummer, dato, skibsnavn, fra hvilken plads i hvilket land og til hvilken plads i hvilket land skulle lasten transporteres, lastens art, omfang, fragtrate og eventuelle ekstra bemærkninger. Bagefter gav hun sig i kast med at skrive lister over havnekommissionsmedlemmer og havneudvalgsmedlemmer samt forskellige afskrifter til brug i manuskriptet.

Karen Nielsens indsats er uden tvivl den største enkeltpræstation, men der var flere andre ihærdige. To af museets lønnede medarbejdere gjorde også en stor indsats. Tina Hansen tastede massevis af regnskabstal ind i et regneark, så tallene kunne bruges til computergrafik. Selve grafikken blev lavet af Henning Terkelsen, som takket være sin store indsigt i computerteknologiens muligheder også kunne lave bogens kort. Man må nemlig ikke bare gengive et allerede trykt kort. Terkelsen tegnede kort i mange timer, og resultatet blev gode og tydelige kort, som vi nu har liggende til en anden god gang.

Sidst på efteråret 1999 var det efterhånden ved at være tiden at finde illustrationer til bogen. En stor del af illustrationsmaterialet var allerede fundet, nemlig grafikken: kurver og tabeller, men billedsiden manglede. Erik B. Kromann og undertegnede gennemgik billeder flere aftener og nætter. Museet har en stor fotosamling, men tit og ofte manglede vi eksempelvis et portræt i en eller anden sammenhæng. Disse billeder skulle vi i så fald låne os til. Andre fotografier fandtes kun som negativer, og her kom museets frivillige fotograf, Tage Johansen, så at sige ind i billedet. Han fremkaldte og affotograferede mange billeder.

Efterhånden var arbejdet nået så langt frem, at manuskript, kort og billeder kunne afleveres til trykkeriet, hvor teksten blev brudt om, og billederne blev placeret. Så blev der læst korrektur. Da denne fase var overstået, skulle der udarbejdes registre til bogen. Ved at lave en fyldig indholdsfortegnelse kunne vi spare at lave et sagregister, men personregister og skibsregister var ikke til at komme udenom. Til dette arbejde fik undertegnede stor hjælp af Ruth og Finn Poulsen, som påtog sig at lave registrene til bogens første del 1925-1963, altså de første par hundrede sider.

De færdige registre blev afleveret lige før jul, og så var der kun tilbage at vente på det færdige resultat fra trykkeriet.

(Marstal Søfartsmuseums årbog 1999)

Log in

© Marstal Søfartsmuseum 2015-2018
Design, produktion og seo: demand.dk