Webshop

Ægteskab på sejlskibskår

Print
En bog over sejlskibstidens grænseoverskridende hverdag - hjemme og om bord.
kr 199,00
Rabat:
Pris / kg:
Beskrivelse

Ægteskab på sejlskibskår  er titlen på en ny bog fra Marstal Søfartsmuseum. Breve mellem sømandshustruen Mikkeline og hendes mand, skibsfører Anders C. Christensen, kaldet Hydra-Christensen, inddrager læseren i en families liv i hjemmet og om bord og desuden i et samfund, hvor alt drejer sig om søfart.

    Brevene skildrer sømandstilværelsen på havet i magsvejr og storm, landgang på fjerne positioner og afsavnet ved flere års fravær fra hjemmet.

    Brevene daterer sig fra sejlskibstidens guldalder – på godt og ondt.

Sømandslivet var i sejlskibstiden forbundet med hyppige forlis, havarier og overbordfald. En farefuld tilværelse i ”de gode gamle dage” med konsekvenser, som vi i vore dage har svært ved at fatte. I hjemmene var glæder ofte blandet med bekymringer. Nåede skibet frem? Hjemlige bekymringer om børnenes helbred, som da en difterisygdom høstede grumt blandt byens børn.

    En sømandshustru var ikke ”blot” en kvinde, der førte hus og hjem.

Mikkeline havde været med om bord og krydset Atlanten, før ægteparret fik børn. Hun var involveret i skibets drift og økonomi, havde part i skib og var med til at finde nye besætningsmedlemmer. Der var mange gøremål både ude og hjemme, og brevene beretter om det hele. 

Log in

© Marstal Søfartsmuseum 2015-2023