Webshop

Danske Rederier Volume 14

Print
Bent Mikkelsen * Forlaget Betty Nordgas * 2014, 224 sider, indbundet. H.: 23,5 cm x B.: 17,5 cm
Bent Mikkelsen: Danske Rederier Volume 14Bent Mikkelsen: Danske Rederier Volume 14
kr 369,00
Rabat:
Pris / kg:
Beskrivelse

Danske Rederier volume 14 indeholder:

Rhederi M. Jebsen A/S, Aabenraa

Historien  om det sønderjydske rederi, der startede i 1878, da Aabenraa lå i Tyskland og hed Apenrade. Det udviklede sig over årene til et større rederi med en række dampere i fart i Østen og sluttede i 1983, da de sidste to skibe blev solgt fra. Jebsen-gruppen virker fortsat som handelsfirma.

Rederiet Hans Petersen, Årøsund

Rederiet blev startet af en kaptajn, der ville selv og som i 1959 købt et lille tankskib på 163 DWT/160 kubikmeter og gik i indenrigsfart. Det blev siden til en række tankskibe og bl.a. Inger Lupe 465 DWT, der i årene fra 1973 til 1985 var beskæftiget i Den Persiske Golf med forsyning af olierigge i området. Rederiet lukkede i 1985, da en meget dyr nybygning i kombination med svigtede aftaler sendte rederiet til økonomisk tælling. Nybygningen Hanne Lupe blev solgt på tvangsauktion. 

Skibsfører Ejnar Laurits Christensen, Løgstør

Ejnar Christensen blev selvstændig i 1935 som en nødvendighed idet han året før måtte forlade D/S Orient. Han var vagthavende, da motorskibet Victoria gik på grund ved Australiens sydkyst og blev vrag. Han købte da en stålloggeren Edna og sejlede som selvstændig kaptajns-ejer frem til 1972, da skibet blev lagt op i hjemhavnen Løgstør. Da det blev solgt i 1978 havde det rekorden som det skib, der havde haft samme ejer i længst  tid. Skibet kom i amerikansk eje og blev fragtførende sejlskib og sejlede bl.a. teakkævler fra Indonesien til San Fransisco og te fra Shanghai til Los Angeles.

Log in

© Marstal Søfartsmuseum 2015-2018
Design, produktion og seo: demand.dk