Webshop

Danske Coastere

Print
og andre danske skibe på 150-500 brt.

fra 1945 til 2012

Holger Munchaus Petersen og Erik B. Kromann, redaktion * Marstal Søfartsmuseum 2013 * 3 bind 1.140 sider, indbundet, Format: 23,5 cm x 23,5 cm, 9 cm i tykkelsen (3 bind). Introduktionsbind: 162 sider, Registerbind A-K: 510 sider, Registerbind L-Ø: 468 sider.
Danske Coastere og andre skibe på 150-500 brt. fra 1945 til 2012Danske Coastere og andre skibe på 150-500 brt. fra 1945 til 2012
kr 399,00
Rabat: kr - 286,00
Pris / kg:
Beskrivelse

Efter mange års drøftelser om behovet for at få fortalt den danske coasterflådes historie er der nu udgivet 3 binds værket Danske Coastere i august/september 2013. Kølen til udgivelsen blev lagt af et hold skibsentusiaster i et lokale i Rederiforeningen i København. Holger Munchaus Petersen, der har flere maritime bøger bag sig, var idémand til mødet. Marstal Søfartsmuseum påtog sig at samle trådene, redigere og udgive resultatet.

Medtaget i værket er skibe med en tonnage på 150 brt. til 500 brt. fra II. Krigs ophør til i dag med forbindelseslinjer bagud til skibenes første optræden under dansk flag. Ud over coastere, altså stålbyggede motortørlastskib, er medtaget andre skibe med i samme tonnagestørrelser,
såsom sejlskibe med hjælpemotor, dampere, sandpumpere og tankskibe.

Det store værk, der er blevet på tre bind med 1140 sider i stort format med farvebilleder af de fleste af mere end 2000 skibe, har involveret rigtig mange frivillige, lokalt, rundt i riget samt nabolande. Marstal Søfartsmuseum påtog sig  opgaven som ansvarlig varetager af den maritime kulturarv for et stykke søfartshistorie, der ligger inden for museets kerneopgave. Den omfattende indsats har kun været mulig takket være mange frivilliges indsats ikke mindst på billed-findingssiden, korrekturlæsning og i opsporingen af hvor skibene blev af efter salg ud af Danmark. Ressourcemæssigt er der lagt tusindvis af timer i projektet ligesom udgivelsen af et værk i de dimensioner er bekostelig. Fondstilskud og hjælpsomhed fra trykkeriets side har medvirket til den lave salgspris. 

 Introduktionsbindet omhandler coasterbegrebet, nybygningsværfter, skibsmæglere og andre oplysninger om den mindre skibsfarts historie efter II. Verdenskrig.     I de to registerbind A-K og L-Ø er opført alle skibsnavne med angivelse af periode og foto for hvert skib, samt henvisning til første skibsnavn under dansk flag. Under skibsnavnet ved første registering under Dannebrog er alle skibets data med ejerskab, salg og nye navne, samt videre skæbne og evt. særlige begivenheder opført.

 Endvidere er der i det sidste registerbind et tillægsregister over skibenes udenlandske navne med henvisning til det enkelte skibs danske navn.

Log in

© Marstal Søfartsmuseum 2015-2018
Design, produktion og seo: demand.dk