Webshop

Matadoren Valdemar Henckel København - Kalundborg 1877 - 1953

Print
En biografi om byggematadoren og skibsrederen Valdemar Henckel - om et eventyrligt og turbulent liv i København og Kalundborg.

Kaj Buch Jensen * Forlaget Almuebøger * 2012, indbundet, 242 sider* H: 24,5 cm x B: 17,5 cm.
Kaj Buch Jensen: Matadoren Valdemar HenckelKaj Buch Jensen: Matadoren Valdemar Henckel
kr 248,00
Rabat:
Pris / kg:
Beskrivelse

Historien om Henckel i Kalundborg 1912-1921 er et eventyr. Valdemar Henckel var på mange måder en kontroversiel person. Straffet flere gange med fængsel for alvorlige økonomiske forbrydelser og tilsyneladende altid villig til at løbe en risiko - inden for eller uden for lovens rammer - hvis der var chance for økonomisk gevinst.

Men trods dette blakkede ry formåede han livet igennem at fastholde samarbejdet med håndværkere, arkitekter og pengeinstitutter, så hans virksomhed kunne fortsætte uanfægtet. Faktisk nåede han i perioden 1929-1940 at bygge boliger for 60 mio.kr. i København.

Valdermar Henckels liv var eventyrligt og præget af stor turbulens. Fra meget små kår til millionærstatus og personlig konkurs og tilbage igen flere gange. Om denne turbulens og om den betydning, Valdemar Henckel har haft for Kalundborg og Københavns udvikling, handler denne bog.

Ud over byggebranchen var Henckel også aktiv indenfor skibsfart med rederi og skibsværfter. Han etablerede omkring 1916 Kalundborg Skibsværft A/S og A/S Marstal Skibsværft, hvor han arbejde sammen med Alvard Bondegaard, Marstal. Værftet i Marstal gik konkurs i 1921, hvilket ikke var ukendt for Valdemar Henckel.

Anmeldelse af denne glimrende udgivelse kan læses på følgende link:

http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/b021307.htm

Henckels koncern, der efterhånden bestod af adskillige rederier, skibsværfter i Kalundborg, Marstal og Korsør, byggeforetagender, en maskinfabrik m.m., slog i januar 1921 benene væk under Kalundborg og Omegns Bank. Bankkrakket førte også til sammenbrud for Henckel. I løbet af 1921 gik hans selskaber konkurs ét efter ét. Ved kgl. resolution blev der nedsat en undersøgelseskommission, der kom til at arbejde frem til 1923. Fra december 1921 til august 1922 sad Henckel varetægtsfængslet. I maj 1923 indledtes retssagen mod ham (og enkelte andre) og det skete ved et nævningeting, der var en nyskabelse ved retsplejereformen i 1919. Også af denne grund fik sagen enorm bevågenhed i dagspressen. Efter godt to ugers forløb faldt dommen: Valdemar Henckel idømtes tre års forbedringshus for bedrageri og svigagtige forhold. I mellemtiden var han gået personlig konkurs. I Vridsløselille blev han meget syg, men ved Grundlovens 75 års jubilæum i juni 1924 var han en af de 39 straffefanger, der fik amnesti.

Henckel lod sig dog ikke slå ud. Efter at være kommet til hægterne fortsatte han i København med boligbyggerier. I årene fra 1929 til 1940 fremstod han igen som den store byggematador. I løbet af 1930’erne lod han opføre udlejningsejendomme for ca. 60 mill. kroner, og da han gik i betalingsstandsning i 1940, ejede han godt 2.000 lejligheder. Han kom til at sætte et meget stort præg på en lang række kvarterer i København.

Log in

© Marstal Søfartsmuseum 2015-2018
Design, produktion og seo: demand.dk