
Marstal Motorfabrik og Marstal-motorer
Marstal Motorfabrik var en dansk virksomhed, der blev grundlagt i 1934 af Aage Johannes Hansen, der oprindeligt var fra Humble på Langeland og en kompagnon Roar Rasmussen (deres veje skiltes i 1939, hvorefter Aage var eneejer). Marstal havde en lang tradition for søfart og fiskeri, hvilket skabte et naturligt behov for driftssikre motorer til fiskerbåde, og andre mindre fartøjer. I takt med at salget af motorerne nåede videre ud i landet, steg behovet for at udvide fabrikken. Fabrikken rykkede til de nuværende lokaler i Havnegade i 1946 (det gamle elværk), der måtte udvides af flere omgange efterhånden som efterspørgslen steg.
Marstal-motorerne blev kendt for deres robuste konstruktion, enkle opbygning og høje driftssikkerhed. Motorerne var udviklet til at kunne fungere under krævende forhold til søs og var samtidig relativt nemme at vedligeholde. Derfor opnåede de stor popularitet blandt fiskere og andre bådfolk, som havde brug for pålidelige maskiner med lang levetid. Senere blev bl.a. Holland og Tyskland store eksportmarkeder for fabrikken, der i sin storhedstid havde mere end 30 ansatte.
I takt med at dieselmotoren blev den foretrukne drivkraft i skibsfarten, tilpassede fabrikken sin produktion og fremstillede forskellige typer marinemotorer med fokus på økonomisk brændstofforbrug og stabil ydeevne. Senere blev fabrikken underleverandør af reservedele samt forhandler af og for flere udenlandske mærker, herunder Mercedes Benz, hvor fabrikken ombyggede motorerne til marinebrug og selv indsatte nye gear, der egnede sig til maritim brug. Man producerede reservedele til motorer langt op i tiden, hvor hovedfokus lå til sidst i fabrikkens levetid.
Selv om produktionen efterhånden ophørte i takt med udviklingen i den internationale motorindustri og stigende konkurrence fra større producenter, lever mange Marstal-motorer videre. Dette sker ikke mindst i Marstal Søfartsmuseums Motorsamling, der har til huse i den nordre ende af den gamle fabrik på Havnegade.
Motorsamlingen har åbent tirsdage og torsdage fra kl. 10.00-12.00. Kontakt
Hver torsdag startes en motor fra før verden gik at lave!
Motorsamlingen har åbent tirsdage og torsdage fra kl. 10.00-12.00.
Hver torsdag startes en motor fra før verden gik at lave!