Nyt på museet

KDT

KDT

Museets nye besætningsmedlem

Thomas har fået hyre på Søfartsmuseet

Rehling

 

Historiker Thomas O. Rehling er ansat som museumsinspektør ved Marstal Søfartsmuseum fra 1. august, hvor han skal indgå i et alsidigt arbejde sammen med den øvrige museumsbesætning. Thomas Rehling er valgt blandt mere end 40 ansøgere, hvor flere af dem var højkvalificerede til stillingen og hvoraf vi gerne ville have ansat en håndfuld – men det rækker økonomien selvfølgelig ikke til. Museet er i gunstig udvikling og har glædeligvis mere og mere at se til. Den faste besætning og de uundværlige mange frivillige, løber rimeligt kvikt for at varetage opgaverne, så forstærkning er velkommen. Rehlings bedre halvdel (Mia), har samtidigt fået job på Marstal Skole og da en videreudvikling af samarbejde mellem skole og museum er højprioriteret, får museet hermed mulighed for at udbygge skole/museum-forbindelsen, der allerede er etableret bl.a. takket være frivillig indsats. Rehling har i forvejen udviklet undervisningsmateriale som er et plus i den forbindelse.

Familien (Mia, Halfdan på 2 år og Thomas), der kommer fra det sjællandske (Sorø), og altså nu bliver forfremmet til øboer, tilflytter Marstal og er på udkig efter lejemulighed indtil bolig bliver erhvervet.

Museet er modtagelig for oplysninger i så henseende!

Read more...

Jagtkaptajnen kommer forbi

JAGTKAPTAJNEN KOMMER FORBI

Jagtkptn. Nrgaard om bord

Marstal Søfartsmuseum

Trollesalen

Fredag den 20. april

Klokken 16.30

Indgang: Strandstræde

50,- kr. Medlemmer: gratis

Med afsæt i dobbeltrollen som Hendes Majestæt Dronningens Jagtkaptajn og chef for Kongeskibet Dannebrog fortæller kommandør Christian A. Nørgaard om skib og besætning, arbejdet ved Hoffet samt om togter med Den kongelige Familie.

Kongeskibet Dannebrog er gået ud på øvelse som optakt til årets togter. Som del af øvelsen er det planenat ligge for anker i nærheden af Ærø, hvor de nypåmønstrede unge mennesker bliver trænet i fartøjstjeneste. I den forbindelse har skibets chef, kommandør Christian A. Nørgaard, givet tilsagn om at komme i land og holde foredrag på Marstal Søfartsmuseum om skibet, besætningen og om togterne med den kongelige familie. Det smukke skib ankrer op i læ af øen, hvor det er muligt, afhængig af vind og sø, og Christian Nørgaard bliver i et af Kongeskibets fartøjer sejlet direkte til Marstal – eller, hvis vejret tilsiger det, til Ærøskøbing eller Søby, for transport til Søfartsmuseet.

Dannebrog

Jagtkaptajn Nørgaard i brovingen på Dannebrog

Kongeskibet under anduvning af Marstal 20. juni 2014

 

 

Read more...

Foredrag: Navigation før vi kunne navigere

Navigation før vi kunne navigere

 

Torsdag den 5. april

Klokken 19:00

Marstal Søfartsmuseum, indgang i Strandstræde

Pris: 50,- kr.

Gratis for medlemmer af Museumsforeningen og Marstal Navigatørforening

 

Vi har alle været der mindst en gang. På færd gennem et ukendt område og med ét indset, at man absolut ingen anelse har om, hvor man er, eller hvordan man kommer tilbage til udgangspunktet. Det kan opleves som meget skræmmende, især hvis man er alene i ukendt natur, og solen er gået ned.

Menneskeheden har gennem århundreder dog lært en ting eller to om at bestemme retningen ved hjælp af naturens egne indikatorer. Vi ved for eksempel alle, at solen stiger op i øst og går ned i vest. Så hvis det er tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen, kan vi orientere os ved hjælp af den viden, om ikke andet.

Forhenværende navigationslærer Leif Rosendahl vil fortælle om tidligere tiders navigation på havet, før vi fik kompas, sekstant, kronometer og ikke mindst GPS.

I foredraget kommer vi til at høre om polynesierne og deres 3000 år gamle navigationsmetoder. Kineserne og araberne brugte instrumenter, som var forløbere for de instrumenter vi kender i dag. Vi skal også høre om grækernes og romernes metoder til at finde vej over havet. Her bruger vi både Homers beretning om Odysseus og Apostlen Paulus' beskrivelse af sin rejse til Rom. Vi slutter med vores egne vikinger og deres sejlads over Atlanten på vej til opdagelsen af Amerika omkring 500 år før Columbus fandt vej. Vi kommer ind på skibene som de forskellige kulturer anvendte og kommer også til at se på de modstandere af vejrmæssig art, som de gamle søfarende var oppe imod.

Navigation Foredrag

Read more...

Ordinær generalforsamling

Dagsorden for generalforsamling

Torsdag den 22. marts 2018

kl. 19.30

Marstal Søfartsmuseum (Trollesalen, indgang Strandstræde)

       1. Valg af dirigent:

       2. Bestyrelsens beretning ved formanden

       3. Beretning fra museet ved museets daglige leder

       4. Regnskabet for 2017 og budget 2018

       5. Fastsættelse af kontingent 2019

       6. Valg til bestyrelsen inkl. suppleanter

           På Valg: Sven Mathiesen, Anders Johansson og Christina Kjerulff            

                          Suppleanter: Steffen Bach                

       7. Indkomne forslag (forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 15. marts)

       8. Eventuelt

Efter generalforsamlingen vil Erik Kromann fortælle om museets tilblivelse og historie 1914-2018

Vedtægter er tilgængelig her og på museets bibliotek i Prinsensgade 1, Marstal.

Read more...

Særudstilling - Nisser!

 

DER ER NISSER OVERALT!

 

Udstilling nisser

 

Museet har lånt en meget stor samling af nisser. Julemænd, julekoner og en masse julebørn. Nogle af nisserne er meget gamle og meget skrøbelige, andre er lavet af plastik og ganske nye, nogle er store, andre små - nogle af nisserne er ovenikøbet erotiske (og mest for voksne), andre er lidt uhyggelige, nogle er rene kunstværker - og så er der dem der bare er sjove og helt traditionelle. Der er med andre ord flere hundrede nisser! Vi har udstillet nisserne på HELE museet - så tag ungerne med i juleferien og prøv om I kan finde dem i udstillingerne!

 

 

Særudstilling nisser

Museet har åbent mandag til lørdag 11:00 - 15:00!

Voksne: 70,- kr og børn kommer naturligvis gratis på museum.

Udstillingen kan ses til og med Hellig 3 Konger - lørdag den 6. januar.  

Read more...

Foredrag - Et år uden sko

Foredrag Et r uden sko

ET ÅR UDEN SKO

- en tur på Atlanten med Thomas Veber og familie!

 

Marstal Søfartsmuseum

Prinsensgade 1, Marstal

D. 31. oktober klokken 19.00

 

"Et år uden sko. Fra parcelhus til palmestrand". Mange drømmer om en tilværelse med mindre stress og mere tid. Men sådan noget er dyrt, er det ikke? I 2016 gjorde familien Veber drømmen til virkelighed. Mor Margareta og far Thomas, der har trådt sine sejlersko i Marstal Havn, sagde deres job op, børnene blev taget ud af skolen, bilen blev solgt og huset udlejet. I mere end et år sejlede de ud i det blå. ”Et år uden sko” er et anderledes rejse-foredrag om en ganske almindelig familie på et usædvanligt eventyr. Om at leve for næsten ingen penge og møde mennesker fra fjerne egne. Foredraget er baseret på bogen med samme titel, som udkommer i efteråret 2017.

Et år som "de fremmede". I foredraget sætter Thomas og Margareta fokus på, hvad den langsomme rejse over længere tid giver i forhold til et par ugers charter. ”Vi så mange smukke øer, men det var de mennesker, vi mødte undervejs, som gjorde mest indtryk på os. Lokale rasta-familier åbnede deres hjem for os. Vi blev budt på mad og så, hvordan livet hos dem foregår og ungerne spillede fodbold med lokale, fattige børn. I 15 måneder var vi "de fremmede", og det overskud, vi blev mødt med, har vi forsøgt at tage med hjem.”, siger Margareta Veber.

Levende billeder, ord og fotos og måske en lille sang!

Gratis adgang for medlemmer og en 20’er for øvrige.

Der kan investeres i øl/vand/vin

 

Read more...

Særudstilling - Forlist!

"Pludselig blev det stille, dødam-stille ..."

Forlist

Særudstilling om skibsforlis for 100 år siden.
 
Livet til søs er ikke ufarligt og mange søfolk har mistet livet på verdenshavene. Farerne til søs under en krig bliver ikke færre: Miner og ubåde gør livet endnu mere uforudsigeligt og farefuldt for søfolkene. Marstal Søfartsmuseums nye særudstilling ”Forlist! – Med Mand og Mus for 100 år siden” fortæller historierne om nogle af de mange skibe fra Marstal der forliste i årene 1916 og 1917. Udstillingen tager udgangspunkt i Søfartsmuseets store fotosamling, og viser blandt andet billeder af forliste skibe, samt skibe der er i nærkontakt med tyske ubåde. 
Udstillingen bliver åbnet til sommer på Søbygaard, Ærø.
Read more...
Subscribe to this RSS feed

Log in

© Marstal Søfartsmuseum 2015-2018
Design, produktion og seo: demand.dk