Logo

Restaurering af Bonavista 2009

bonavista restaurering 2009 dec18Fredag d. 18 december 2009
Hullerne til ankerklydsne bores ud. Da det er ret store huller bruges en borestang på samme måde som ved boring af stævnrør.




bonavista restaurering 2009 dec2Onsdag d. 2 december 2009
Hoveddækket er nu næsten lagt og lønningen er påbegyndt. Karmen agter mod halvdækket er også monteret med sine fine udskæringer.



bonavista restaurering 2009 okt30Fredag d. 30 oktober 2009 
DLugekarme er nu færdige og vatterbordet i bagbord side ligeså.




bonavista restaurering 2009 sep22Tirsdag d. 22. september 2009
Dækslaget er nu klar, og der bliver lagt vatterbord. På værkstedet er ankerspillet ved at blive renoveret, og lugekarmene er også godt igang.



bonavista restaurering 2009 sep3Torsdag d. 3. september 2009
Bjælkelaget er nu godt på vej, og karaveller samt stikbjælkerne bliver tilpasset.
De enkelte samlinger mellem bjælker og stikbjælker samles med såkaldte svalesinker, som er lidt af en udfordring for en ung skibstømrer.


bonavista restaurering 2009 aug17Mandag d. 17. august 2009
Sommerferien er nu snart forbi, og der bliver igen fuld styrke på arbejdet. I løbet af juli måned er der lagt en del dæksbjælker, knæ og bovbånd i.
Da det er sommer og varmt, tørrer træet hele tiden ud, så der arbejdes en del med at lukke de mange små revner med kit og smøre med linolie.

bonavista restaurering 2009 juli10Fredag d. 10. juli 2009
Bjælkevægerne er nu klar, og de første dæksbjælker er sat i.
Arbejdet skrider planmæsigt frem, dog er der nu i sommer en del ferie, der skal afvikles, men man kan stadig dagligt opleve at der arbejdes om bord.

bonavista restaurering 2009 juni22Mandag d. 22. juni 2009
Indvendige planker, dvs. bjælkevæger og sætgang, der samles med skaringer, er nu ved at være på plads. Det ses tydeligt, at den øverste planke, bjælkevægeren, er kraftigere, og sætgangen er derfor høvlet skrå for at give en naturlig overgang til de tyndere planker herunder.

bonavista restaurering 2009 maj25Mandag d. 25. maj 2009
Barkholtrangene er nu ved at være klar. Plankerne bliver kogt, før de bliver monteret på spanterne. Der er normalt tre range, men da skibet skal stå i flere år, inden det bliver klar, bliver der kun sat to range. Dvs., man springer den midterste planke over.


bonavista restaurering 2009 april24Fredag d. 24 april 2009
Alle spanter er nu udskiftet, og kølsvinet er sat i. I denne anledning var man mødt op fra Nationalmuseet til spegepølsemad og tykke pandekager med øl og rigabalsam.


bonavista restaurering 2009 april6Mandag d. 6 april 2009
Spanterne på skibet er nu alle udskiftet, så der ikke er noget originalt tømmer tilbage på nær et lille stykke på 220 cm.
Når de sidste bolter er slået i, fortsætter opbygningen med bjælkevæger osv.



bonavista restaurering 2009 feb16Mandag d. 16 februar 2009
Spanterne bliver alle boltet sammen med stubbolte, som er fremstillet af galvaniseret rundjern, der bliver skærpet i enden.
Når bolten slås i, bliver den først dyppet i tælle, så den  glider nemmere i hullet.
Ved monteringen af svalejernet, der holder agterstævnen sammen med kølen, er bolterne nittet som i gamle dage. Hullerne i jernet er derfor undersænket, så der på den måde er dannet et hoved på bolterne.

bonavista restaurering 2009 jan13Onsdag d. 13 januar 2009
Arbejdet med udskiftning af spanter fortsætter. Denne operation er klar i forskibet, og forreste stykke af kølsvinet er nu ved at blive tilpasset.

Marstal Søfartsmuseum, Prinsensgade 1 | 5960 Marstal | T: +45 62 53 23 31