Onsdag, 06 juli 2016 10:31

Den Maritime Karavane

Maritim Arkitektur

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DEN MARITIME KARAVANE

Igen i år har vi fået besøg af Center for Maritim Arkitektur - og i år er de kommet sammen med Arktektskolens Træskibssejlklub. På bare fem dage vil de 12 unge mennesker bygge 6 fartøjer i værftshallen på Eriksens Plads. Det handler om en skøn forening af søfart, værktøjs- & materialehåndtering, kunstnerisk frihed, øferie og antistress. Det er herligt for os på museet at lægge hus til blåt kulturliv - og i øvrigt er værftshallen åben dagligt for enhver der har lyst til at komme og kigge på! 
Hele herligheden er finansieret af Lauritzen Fonden.

Vanen tro holder vi fernisering på Eriksens Plads - fredag d. 8. juli klokken 16:00 - mød op til en tår øl, lidt at bide i og 6 fartøjer ... som vistnok skal søsættes. Vi kan vist godt røbe, at der blandt andet bliver tale om et portugisisk fiskefartøj, et piratskiv og Samka i miniature! 
Bliver vejret vådt, så står værftshallen der fortsat på fredag. 

Vel mødt, der er festligheds- og morskabsgaranti på projektet! 

Se flere billeder her!

 

 

© Marstal Søfartsmuseum 2015-2023