Tirsdag, 15 august 2017 15:02

Foredragsdage i Marstal

Foredragsdage i Marstal

 

Folkeuniversitetet på Ærø og Marstal Søfartsmuseum har i fællesskab arrangeret tre højskoledage i oktober.  Arrangementet er tænkt som et tilbud til både lokale og udenøs. Overskriften er ”Perspektiver på det globale rum”.

 

”Vækst, mere vækst, endnu mere vækst!” glammer det i det globale medierum, især økonomisk vækst er et af det moderne samfunds ypperste succeskriterier og utrættelige mantra, men også vækst i de videnskabelige landvindinger er blevet et must. De fleste af verdenshistoriens op- og nybrud har i udgangspunktet været kendetegnet ved en næsten urokkelig fremtidsoptimisme, der efterhånden, som virkeligheden har sneget sig ind på eksistensen, er blevet afløst af kulturel pessimisme og fremtidsangst – ikke mindst har det udmøntet sig i ”populisme” og elitens intellektuelle sammenbrud. Der er tale om en dobbelthed der har tegnet den vestlige kultur i årtusinder, og som netop nu trænger sig på med fornyet kraft. På foredragsdagene vinkler vi fremskridtstænkningen og dens tro følgesvende, pessimisme og angst, ved at spørge ind til det globale rums vildtvoksende, og til tider monstrøse forgreninger i kunst, videnskab og det moderne menneskes selvforståelse."

Fredag d. 27. oktober

Kl. 16.30:           Velkomst

                         Indledningsforedrag ved idehistoriker og lektor Ole Morsing: ”Fra eksistens til cellehob – fremtidens udfordring for mennesket: Goethe, Kierkegaard, Mann og Knausgård.”

Kl. 19.30:           Foredrag ved Instruktør og journalist Anders Riis-Hansen: ”Dokumentarfilmen ”Blekingegadebanden” - om en gruppe unge danske idealister, der mistede grebet om deres egen moral.”

Lørdag d. 28. oktober

Kl. 9.30:             Foredrag ved biomedicinsk ingeniør og adjunkt Emil Boye Kromann: ”International forskning: udfordringer og oplevelser med det globale forskningsmiljø.”

Kl. 14.00:           Foredrag ved astrofysiker Jophiel Nyman Wiis: ”Astrofysikken lige nu.”

Kl. 16.00:           Foredrag ved terrorforsker og PhD candidate Simone Molin Friis: ”Nye fronter i Krigen mod Terror: Islamisk Stat, virtuelle platforme og globale netværk.”

Søndag d. 29. oktober

Kl. 10.00:           Foredrag /event ved digter og programtilrettelægger Claus Handberg Christensen: ”Den abstrakte ærlighed: digtoplæsning og noget om skriveprocesser.”

Kl. 16.00:           Koncert: ved sanger og guitarist Peter Hall

Ret til ændringer forbeholdes.

 Billet (købes ved indgangen i Prinsensgade 1, Marstal) til et enkelt foredrag/event:

 

 kr. 70,- pr. person.

 

 

 

© Marstal Søfartsmuseum 2015-2023