Ærø besat, Søby-præsten Helge S. Bårris

Ærø besat, Søby-præsten Helge S. Bårris

Søbypræsten Helge Stig Bårris 
 
 
 
Søbypræsten.JPG
 
Helge Bårris blev ordineret til embedet i Søby i 1941. Han var tydeligvis inspireret af Vedersø præsten Kaj Munks antityske indstilling og sagde sin mening i de prædikener, han holdt i en ofte velbesøgt kirke. Bårris var spejderleder i Søby og aktiv leder inden for sport og idræt. Helge Bårris afholdt alsang og var i det hele taget en aktiv mand for lokalsamfundet     St. Hansfesten i 1942 blev fejret på Bakkerne ved Søby Strand. Der var bl.a. arrangeret en fodboldkamp mellem Søby og Ærøskøbing, med præsten som målmand for Søby. Da Ærøskøbing meldte afbud med kort varsel, blev det til en kamp mellem Søbys første- og andet hold.  
 
Helge Borris holdt en flammende patriotisk båltale for de 800 tilhører:  
 
[….] Tyske soltaterstøvler gungre over Danmarks jord og her er ikke tid til vege drømme. Og var vi ikke med da terningerne rullede den 9. april, så vil vi være med nu [….] I ved jo alle, hvorledes jeg i den sidste tid har ligget i diskussion med den radikal- passifistiske redaktør på øen. I kender mine synspunkter, at jeg hører til dem, der har ment og stadig mener, at vi bør have et solidt militært forsvar, der vover at slå igen, frem for, som vi gjorde den 9. april, at lade vore torpedobåde beskytte den tyske damper, der kom med overfaldstropperne [….] Se ud over landskabet og havet. Vil I undvære alt dette? Vil I undvære at færdes her som frie drenge og i stedet være slaver, der skal pukle og slide for ”herrefolket” [….] Ja der var - skam at sige – én af de 12, der svigtede. Han hed Judas, husker I. Han brød spejderloven og sladrede om de andre, den stikker. Pas godt på, at I er trofaste og aldrig skal komme til at ligne Judas [….] 
 
Efter denne tale fik han læst og påskrevet af de ærøske aviser. Specielt redaktør William Nielsen langede i det radikale Ærø Venstreblad voldsomt og gentagne gange ud efter præsten. Det var William Nielsen som Bårris kaldte ”den radikal – passifistiske redaktør”. Talen blev selvfølgelig ikke refereret i aviserne, så de færreste vidste hvad talen drejede sig om. 
 
Påskedag den 9. april 1944 var fireårsdagen for Danmarks besættelse. Prædikenen i Søby Kirke kl. 14, var en markering af dette. Pastor Bårris sammenlignede danskernes situation med Jesus lidelser hin langfredag. Han nævnte, at besættelsen havde kostet det danske samfund 4,5 milliarder kroner indtil videre, og der var sket en moralsk ødelæggelse af det danske samfund. Der blev også langet ud efter lokale medløbere: 
 
 [….] Der er jo ikke en eneste herinde, der ikke tror på, at der vil komme en ny dag for et frit og ubesat Danmark uden hagekorsets fæle skygge. Derimod er der nogle, der ikke er her i kirken i dag og aldrig kommer her mere, fordi de har fattet kærlighed til en af denne verdens fyrster og dermed har mistet kærligheden til deres rette himmelske konge. De er ikke så overbeviste, tværtimod har de længe glædet sig over, at hagekorset blev plantet ud over hele Europa’s område og i deres glæde ment, det aldrig mere kunne fjernes. Sådanne folk har aldrig været til at overbevise om en ny dag for et ubesat Danmark [….]  
 
Også præsten Kaj Munk, som var myrdet tre måneder forinden, og danske stikkere blev omtalt i prædikenen.    Helge Bårris frygtede for at blive offer for en af de tysk/danske morderbander, som myrdede fremtrædende danskere, som hævn for modstandsbevægelsens stikkerlikvideringer. Petergruppen var den mest aktive af disse grupper, og det var Petergruppen som myrdede Kaj Munk i en plantage ved Silkeborg 4. januar 1944. På Fyn skete der i løbet af 1944 mange af disse hævndrab, kaldet clearingsmord. Mange læger var ofre for mordergrupperne, men også adskillige præster blev myrdet.    Helge Borris forsvandt til stor undren i december måned 1944, efterladende det indtryk at han var flygtet til Sverige. Bårris var imidlertid rejst til Jylland og vendte den 10. maj tilbage til Søby. I Jylland havde han været involveret i modstandsarbejde på højeste plan, og det berettede han om i et interview med Ærø Folkeblad i juni 1945.    Jeg blev på en eftermiddag landbrugskandidat med det gode navn ”Jacob Nielsen”, kom ind i en militærgruppe, men havde desuden specielle opgaver. Sammen med et par andre grupper virkede vi ved nedkastning, noget af det mest fornøjelige arbejde man kan tænke sig. Vi fik et par dejlige cykeldæk direkte fra England, desuden 7/65 Colt, Parabellum og amerikanske maskinpistoler. Det var i Nordjylland under en yngre tolders overledelse. Man kaldte ham ”Toldstrup”, en af de dygtigste i hele verden på det felt, sagde englænderne om ham. Jeg er af den formening, at han var lige så god til at lære sine folk, hvad praktisk kristendom er. Kort sagt: Manden forstod at modtage alt hvad der faldt fra himlen ned. - Brugte De så de modtagne våben?    Vi fik nøje instruktion i brugen af våben; vi skulle således kunne samle maskinpistolen der var adskilt i fire dele, på mindre end 25 sekunder - og i bælgmørke. Til at begynde med kneb det, men efterhånden gik det fint, og vi fik enkelte øvelsesskydninger i det frie, så jeg vil tro at vi var ganske brugelige den 5. maj. - Var De ikke en tid i Hobro?    Jo, jeg opholdt mig der en kortere tid. Om dagen havde jeg nogle få timers arbejde som kontormedhjælper i en boglade, og var ellers medlem af en militærgruppe der lige var dannet under ledelse af en prægtig ung mand med dæknavnet ”Bent Holm”. Jeg fik en smule undervisning i våbenbrug i en villa som beboedes af et gruppemedlem ved navn ”Peter”. Da jeg kort efter mistede mit logi, benyttede jeg lejligheden til at forlade byen, hvor der eller var mange prægtige mennesker.     Helge Bårris berettede videre, at han ved krigens slutning havde været aktiv i Skive. Da han efter den 5. maj var på vej til Ærø genkendte han i toget fra Skive til Odense fem hipomænd, som han arresterede. En af hipomændene, som jeg overlod til modstandsbevægelsen i Langå, var naiv nok til at rejse rundt med en tysk uniform i sin kuffert. De andre fire blev overgivet til myndighederne.    På Ærø var der nogle måbende modstandsfolk, som læste om præstens bedrifter, og da Bårris både oplyste lokaliteter og navne, lod historien sig let efterprøve. Han havde ganske rigtigt været på nogle af lokaliteterne, men hans modstandsarbejde viste sig at være overdrevet. Ærø Avis gengav den 27. september 1945 de svar, som den havde fået fra forskellige modstandsledere i Jylland. Bårris forsvarede sig, idet han i et læserbrev afviste Ærø Avis’ ”angreb” på ham, for endeligt den 4. oktober at erkende, at han havde overdrevet sin indsats som frihedskæmper i Jylland. At Bårris gjorde sig til fortaler for benådning af Viggo Pinnerup, stødte en del borgere i Søby, selv om han hævdede, at 100 borgere havde skrevet under på en liste til fordel for Pinnerup.    Redaktøren for det radikale Ærø Venstreblad, havde ingen problemer efter krigen. Han havde under besættelsen taget reglerne for antitysk omtale meget højtidelig, men havde dog haft mod nok til at kritisere præsten, især for en patriotisk båltale.  
 
Den 28. marts 2016 modtog jeg en kuvert fra Karin Ralkov, som er datter af Helge Borris. I kuverten var der en kopi af båltalen fra 1942, der ellers var ukendt for mig. Der var kopi af Helge Borris falske legitimationskort - landbrugskandidaten Jacob Nielsen. Og ikke mindst, en bekræftelse fra Fynsledelsen på, at han til banegårdsvagten på Odense Banegård, afleverede Gestapo håndlangeren Erik Jørgensen. 
 
 
Det falske legitimationskort (X204):
Falsk_legi.JPG
 
 
 
Skrivelsen fra Fynsledelsen (X205):
 
Modstandstyrk.JPG
 
Gestapo håndlangeren Erik A. H. H. Jørgensen, født i København den 20.06.1918 :
 
Gest.JPG
 
 
Kaj Munk kender alle som digter og forfatter. Allermest kendt er han, for sin indsats i modstandskampen mod tyskerne, og at han blev myrdet for sin modstand.    Pastor Bårris skrev ikke digte og skuespil, men var ligeså uforfærdet som Kaj Munk. Han havde god grund til at frygte for sit liv. I modsætning til Kaj Munk, lå han ikke vågen om natten, og ventede på at få besøg af nazistiske mordere. Han gik under jorden, og forberedte sig på at kæmpe for Danmarks frihed.   Helge Stig Bårris stoppede som præst i Søby den 2. marts 1950. Synd at han forivrede sig, da han fortalte om sin indsats i Jylland, og synd at der skulle gå 71 år, før vi kunne yde Søby præsten retfærdighed. 
 
 
09.05.2015/jk 
 

Log in

© Marstal Søfartsmuseum 2015-2018
Design, produktion og seo: demand.dk